Sokrates, den berømte græske filosof fra det 5. århundrede før vores tidsregning, er kendt for sin dybdegående folosofiske analyse af samfundets strukturer og værdier. En af de mest omdiskuterede aspekter af hans filosofiske virke er hans tanker om demokratiet i det antikke Athen, der har været med til at forme de moderne demokratier. Gennem Platons dialoger fremstår Sokrates som en skarp kritiker af det athenske demokrati, men det er vigtigt at nuancere denne kritik for at forstå, om han decideret hadede demokratiet, eller om hans bekymringer lå et andet sted.
Sokrates’ kritik af demokratiet
I Platons værk “Staten” (Republikken) præsenteres Sokrates som en gennemgribende kritiker af demokratiet. Han sammenligner styringen af en stat med sejlads og argumenterer for, at ligesom et skib har brug for en uddannet kaptajn, bør en stat ledes af personer med viden og kompetence inden for styringens kunst. Sokrates mente, at hvis alle og enhver kunne stemme uden den nødvendige forståelse for indholdet, ville det føre til dårligt informerede beslutninger og potentielt katastrofale konsekvenser for staten.
Denne tilgang understreger hans syn på, at politisk ledelse kræver specifik viden og dygtighed, og at demokratiet, som det blev praktiseret i Athen, ikke nødvendigvis sikrede, at de mest kvalificerede personer kom til magten. Han frygtede, at den slags “sejlads” kunne føre til, at demagoger – ledere, der appellerer til folks følelser snarere end deres fornuft – kunne få magten, hvilket i sidste ende kunne anses for at gøre alvorlig skade på staten.
Sokrates’ egen skæbne i det athenske demokrati
Sokrates’ liv sluttede tragisk, da han blev dømt til døden af en athensk folkedomstol, anklaget for at fordærve ungdommen og ikke at anerkende byens guder. Hændelsen kan illustrere hans kritik af demokratiet, hvor flertallets mening pludselig – måske endda impulsivt – kunne føre til uretfærdige beslutninger mod enkeltpersoner, især dem, der udfordrede status quo. Hans henrettelse kan ses som et eksempel på, hvordan et demokratisk system kan fejle, når det styres af uinformerede eller følelsesladede masser, der blindt følger populistiske ledere.
Se denne video, der behandler spørgsmålet:
Moderne perspektiver på Sokrates’ kritik
I dag bruges Sokrates’ kritik ofte som en påmindelse om vigtigheden af uddannelse og kritisk tænkning i demokratiske samfund. Hans bekymringer om, at uuddannede vælgere er sårbare over for populistiske ledere, der appellerer til følelser frem for fornuft, er stadig relevante. Dette understreger behovet for at sikre, at borgere i et demokrati eller i foreningslivet er velinformerede og i stand til at træffe beslutninger baseret på rationel overvejelse og informerede valg.
Selvom Sokrates var kritisk over for det athenske demokrati, er det ikke præcist at sige, at han hadede demokratiet som koncept. Hans kritik fokuserede snarere på manglen på kompetence og viden blandt dem, der havde magten til at træffe beslutninger. Han advarede mod farerne ved et system, hvor alle kunne deltage i styringen uden nødvendigvis at have den nødvendige forståelse eller erfaring. Kritikken fremhæver behovet for at kombinere demokratiske principper med uddannelse og dannelse for at sikre et retfærdigt og effektivt styresystem.
For en yderligere visuel forklaring kan du se denne video fra “The School of Life”, som uddyber Sokrates’ perspektiv på demokrati:
