Af Ansvarshavende Redaktør, Jonathan Blangstrup
Vi har pt ingen grund til at bringe tegninger af Profeten. Og vi er for små til at gå forrest. Det er grundene.
Jeg ville som ansvarshavende redaktør på dette frivillige netmedie, som du her frekventerer, ønske, at vi uden at gøre nogle muslimer rasende, kede af det eller hadefulde i en sådan grad, at de er klar til at gøre skade på mere end deres medmenneskers følelser og ry, kunne bringe tegninger af Profeten Muhammed, når det er nødvendigt for magtkritikken, så vi sammen kunne grine af, hvor absurd morsom verden også kan være, når de magthavere, der tolker religiøse kilders budskaber og bestemmer, hvordan religiøse skal leve, kan kritiseres. I stedet må vi bare konstatere, at verden snart 20 år efter de første Muhammed-tegninger er blevet endnu mere absurd.
Tænk, at vi stadig er bange. Tænk, at politikere og ledere intet har gjort siden Jyllandsposten den 30. september 2005 publicerede satiretegningerne af Islams største profet. Tænk, at det er blevet sådan, at vi i 2023 fik en såkaldt koranlov, der forbyder kunstnere at gøre deres vigtige arbejde. Jeg har personligt netop færdiggjort et interview med den dansk-iranske kunstner, Firoozeh Bazrafkan, der nu sender sine kunstværker til strafferetligt eftersyn hos Justitsminister, Peter Hummelgaard, fordi hun ikke vil retsforfølges for sin kunst. Tænk, at det er mennesker med en blyant i hånden eller en ufrivillig kreativ kniv i hjertet, der normalt performer for børn og barnlige sjæle, sikkert mest blot til lyst, der bløder som vor tids frihedskæmpere. Var det ikke mandfolk og soldater og officerer, der gjorde det engang – var det ikke dem, der skulle beskytte det frie ord og mangfoldiggørelsen af god, magtkritisk kunst?
Tænk, at de nye helte skal bryde loven for at oplyse verden fra deres underfundige vinkler, der kan have potentialet til at ændre verden, når der er nok, der får nok. Og tænk, at også lærerne i Danmark og deres undervisningsfrihed er blevet hevet ind i den absurde manege af undskyldninger og forklaringer, fordi en vildfaren sjæl fra den mestendels fredelige religion Islam i iskoldt blod huggede hovedet af den franske lærer, Samuel Paty, den 16. oktober 2020. Er vi så magelige, at vi bare kan lade stå til, indtil andre må overtage vores problemer?
Pssst! De “andre” er børn nu.
Vi skal nok gøre det. En skønne dag. Men lige nu har vi ikke en grund til at tegne profeten. Måske undlader vi det underbevidst, men det ville være usandt at skrive – jeg er bevidst om det. Men hvad nytter det? Vi er et lille, frivilligt magasin, der skriver om verden fra et ateistisk perspektiv – altså, det er os, der ikke tror på gud(er). Og alternativet er at oplyse om alternativerne til Allah, Gud, Jahvne, Buddha. Det gøres bedst ved at fascinere, engagere, informere, samles… måske det kan afstikke grænserne for det, vi ikke tør tegne. Vi håber på, at historier om filosofi, livssyn, kunst og videnskab kan oplyse nok til at skabe rum til følelsen af sammenhold.
Det vil vi i hvert fald forsøge.
Men vi vil også opfordre de store medier til at gå forrest. Ligesom vi vil opfordre Lærerforeningen til at gå forrest i kampen for undervisningsfriheden. Og hvis det ikke gør det, så må politikerne træde til – vi venter stadig. Det er vel ingen hemmelighed, at militante islamister med frygten har haft succes med at bryde kæderne af tillid fra kunstner til statsminister. Og det er kun blevet værre siden første gang, vi tiede. For det var et stille samtykke.
Vi leder efter skribenter og tegnere, der på fast eller løs basis frivilligt vil bidrage til vores online udgivelse.
