Er moral “better off” uden religion?
For ateisten – eller den som søger mening uden gudstro – tilbyder Clarke et skarpt og humanistisk perspektiv. Hans udgangspunkt var, at moral ikke stammer fra religion, men fra menneskelig erfaring, empati og rationel tænkning.
“En af menneskehedens største tragedier er, at moral er blevet hi-jacked af religion”
— Arthur C. Clarke
Arthur C. Clarke (1917–2008) var en engelsk forfatter, opfinder og futurist (og ateist). Han blev født i Minehead, Somerset, og udviklede tidligt en fascination for astronomi, videnskab og teknologi. Under Anden Verdenskrig tjente han i Royal Air Force som radar-specialist og studerede senere matematik og fysik i London. Clarke blev siden kendt som en af det 20. århundredes mest visionære science fiction-forfattere. Hans romaner 2001 “A Space Odyssey” og “Childhood’s End” ændrede ikke blot science fiction-genren, men åbnede også filosofiske spørgsmål om menneskets rolle i universet. Han var desuden den første, der foreslog brugen af geostationære satellitter til kommunikation – en idé, der siden blev virkelighed og stadig bærer hans navn, såkaldte “Clarke-banen”.
Religion som hindring for moral
Citater som det indledende udtrykker hans overbevisning om, at religion har tilegnet sig ejerskab over moralbegrebet. Han mente, at religioner gennem historien har forsøgt at definere, hvad der er godt og ondt, ikke ud fra rationelle overvejelser, men ud fra dogmer og autoritet. Clarke så dette som en tragedie. Moral blev, ifølge ham, reduceret til lydighed. Han mente derimod, at mennesket kan være etisk ansvarligt uden at tro på overnaturlige væsener – at det faktisk er her den sande modenhed begynder. Han troede på, at religion var et udviklingstrin for menneskeheden.
Clarke skrev også, at videnskab ikke behøver kæmpe mod religion. Den kan ganske enkelt ignorere den, fordi den intet betyder i forhold til videnskabens landevindinger. For Clarke var videnskaben et moralsk projekt i sig selv – fordi den målbare bygger på ærlighed, gennemsigtighed og erkendelse af fejl.
Moral uden gud
Clarke mente, at moral udspringer af menneskets evne til at forstå konsekvenserne af sine handlinger og føle ansvar over for andre:
“Måske er vores rolle dpå planeten ikke at tilbede en skaber, men at skabe gud”
Således skrev han – et citat, der rummer både ironi og dybde. Han mente, at vi mennesker skaber “Gud” som symbol på vores længsel efter mening, men at vi selv må udfylde det moralske tomrum gennem bevidsthed, empati og kreativitet.
I hans fortællinger er gudsbegrebet ofte fraværende eller transformeret til noget abstrakt, en slags kosmisk intelligens, der ikke dømmer, men udvikler. I hans værk Childhood’s End bliver menneskeheden hævet til et nyt niveau af bevidsthed – ikke gennem tro, men gennem forståelse og evolution. Det er en allegori over den åndelige udvikling, Clarke mente mennesket måtte gennemgå, når det frigør sig fra teologisk tankegods.
Ateisme som grundlag for fremtidstro
Clarke så ateismen ikke som en benægtelse, men som en frigørelse. For ham var fraværet af gud ikke et tomrum, men et rum for ansvar. Hvis ingen højere magt passer på os, må vi selv gøre det. Det er et budskab, der både er realistisk og håbefuldt. Mennesket har, ifølge Clarke, kraften til at forme sin egen fremtid.
Han udtrykte håb om, at menneskeheden en dag ville overvinde sine “tribale” grænser og begynde at tænke som én global familie. Den tanke rummer etisk dybde – moral forstået som globalt ansvar, ikke som religiøs pligt. Hans vision for menneskeheden var ikke baseret på tro, men på den erkendelse, at vi først bliver virkelig moralske, når vi selv tager ansvaret for verden.
Og hvad kan man så lære af det?
For den, der søger et rationelt og humanistisk ståsted, viser Arthur C. Clarke, at moral ikke kræver religion. Han afviser ikke menneskets længsel efter mening, men foreslår, at meningen skabes gennem erkendelse, nysgerrighed og omsorg – ikke gennem tilbedelse. Moral er for ham ikke noget givet, men noget vi bygger sammen, sten for sten, gennem viden og empati med vores medmennesker.
Clarke troede på, at mennesket kan blive bedre, klogere og mere ansvarligt – ikke på trods af, men helt uden gud. Hans univers er ikke et tomt nihilistisk landskab, men som i hans værker fyldt med mening, fordi vi selv er i stand til at skabe den på baggrund af den erfaring og passion, der findes målbar i virkeligheden.
Billedet af Arhur C. Clarke er ai-genereret.
