Hvad gør et menneskeskabt værk til et vidunder? Traditionelt set har svaret været æstetik, historisk betydning eller ren og skær storhedsvanvid fra fortidens herskere. Men hvis vi fjerner romantikken og i stedet måler på teknisk sværhedsgrad, præcision og logistiske mareridt, ændrer listen sig fuldstændig. Let’s get nerdy!

Hvor fortidens bygningsværker overvejende var resultatet af ufatteligt mange arbejdstimer og rå muskelkraft, repræsenterer de sande moderne vidundere noget helt andet: Triumfen over naturkræfterne gennem ren videnskab og ingeniørkunst.

Fra oldtidens rejseguide til internettets popularitetskonkurrence

For at forstå, hvorfor vi har brug for en ny definition, må vi kigge på, hvordan de eksisterende lister blev til. Den oprindelige liste – Antikkens syv vidundere – opstod i det 2. århundrede f.Kr. Det var i bund og grund en græsk rejseguide til Middelhavsområdet. Ud over Cheopspyramiden, som er det eneste overlevende værk, talte listen blandt andet Kolossen på Rhodos og Fyrtårnet i Alexandria. Disse var imponerende for deres tid, men listen var geografisk begrænset og baseret på datidens øjenvidneberetninger.

I 2007 blev Verdens syv nye vidundere kåret efter et privat initiativ. Her kom monumenter som Taj Mahal, Colosseum og Den Kinesiske Mur på listen.

Præmissen for det sande vidunder: Sværhedsgrad over æstetik

Præmissen for den officielle 2007-liste var dog problematisk. Den blev afgjort via en global afstemning på internettet og via SMS. Det betød, at listen i højere grad blev en popularitetskonkurrence drevet af national stolthed og massive turistkampagner end en vurdering af selve præstationen. At hugge sten ud i en jungle (Machu Picchu) eller bygge et smukt symmetrisk mausoleum i marmor (Taj Mahal) kræver enorme mængder tid og håndværksmæssig snilde – men det flytter ikke grænserne for menneskelig formåen.

Hvis vi i stedet definerer et vidunder ud fra ekstrem teknisk sværhedsgrad, hvor ingeniører har måttet opfinde helt nye teknologier, operere med millimeters præcision under umulige forhold, eller direkte modstå naturens voldsomste kræfter, ser listen helt anderledes ud.

Her er de syv sande vidundere på Jorden, rangeret efter intellektuel og teknisk sværhedsgrad:

1. Large Hadron Collider (CERN) – Schweiz/Frankrig

Verdens største og mest komplekse maskine befinder sig ikke under åben himmel, men er begravet 100 meter under jorden. Den 27 kilometer lange cirkulære tunnel huser partikelacceleratoren LHC.

Hvorfor det er et vidunder: For at tvinge partikler til at kollidere med næsten lysets hastighed, kræves der over 1.200 superledende magneter. Disse magneter skal køles ned til -271,3 °C ved hjælp af flydende helium. Det gør tunnelen koldere end det tomme rum i universet. Præcisionen er så ekstrem, at to partikelstråler, der sendes hver sin vej rundt om den 27 kilometer lange bane, rammer hinanden med en nøjagtighed, der svarer til at skyde to nåle mod hinanden fra hver sin side af Atlanten og ramme spids mod spids.

2. Deltawerke – Holland

Holland ligger for en stor dels vedkommende under havets overflade. Efter en katastrofal stormflod i 1953, der kostede over 1.800 menneskeliv, droppede hollænderne de traditionelle diger og opfandt i stedet Deltawerke.

Hvorfor det er et vidunder: Dette enorme netværk af dæmninger og stormflodsbarrierer er designet til at beskytte et helt land mod Nordsøens voldsomste storme. Kronjuvelen er Oosterscheldekering – en ni kilometer lang barriere med gigantiske porte, der kan sænkes, når stormen raser. Sværhedsgraden lå i at bygge de massive fundamenter midt i det åbne, strømfyldte hav på en ekstremt ustabil og blød sandbund. Det krævede opfindelsen af specialbyggede skibe, der kunne vibrere og komprimere havbunden under vandet, før betonsøjlerne blev sat ned.

3. ASML High-NA EUV maskiner – Holland

Dette er ikke et monument, men en maskine på størrelse med en bus. Den befinder sig i højteknologiske renrum i Holland og er fundamentet for hele den moderne digitale verden.

Hvorfor det er et vidunder: Maskinen producerer de mest avancerede mikrochips i verden ved hjælp af ekstremt ultraviolet lys (EUV). For overhovedet at skabe dette specielle lys, skyder en laser på dråber af smeltet tin, der falder i frit fald, 50.000 gange i sekundet. Lysstrålen rettes derefter via spejle, der er de mest jævne overflader, mennesket nogensinde har skabt. Hvis et af disse spejle blev forstørret op til Tysklands størrelse, ville den største ujævnhed være under én millimeter høj. Det er mekanisk præcision på atomart niveau.

4. Panamakanalen (og den nye udvidelse) – Panama

At skære et kontinent midt over var en opgave, der i slutningen af 1800-tallet knækkede franskmændene og kostede over 22.000 arbejdere livet på grund af sygdom og uforudsigelige jordskred. Amerikanerne færdiggjorde projektet i 1914, og i 2016 blev en gigantisk udvidelse indviet.

Hvorfor det er et vidunder: I stedet for at grave kanalen ned til havets overflade, dæmmede man en hel flod op for at skabe en kunstig sø i 26 meters højde midt i landet. Ingeniørerne byggede enorme slusesystemer, der løfter de gigantiske containerskibe op over bjergpasset og ned igen på den anden side. Hele dette system drives udelukkende af tyngdekraften og det naturlige vandindtag fra floderne, uden brug af en eneste vandpumpe. Udvidelsen i 2016 krævede støbning af nye enorme sluseporte under ekstreme logistiske tidsplaner, mens den eksisterende kanal kørte i døgndrift.

5. Tre Kløfter-dæmningen – Kina

Dette er verdens største vandkraftværk og en af de mest massive betonstrukturer på Jorden. Dæmningen strækker sig over 2,3 kilometer på tværs af Yangtze-floden.

Hvorfor det er et vidunder: Ud over de logistiske udfordringer ved at støbe 27 millioner kubikmeter beton midt i en af verdens største floder, var dæmningens fysiske påvirkning af planeten så voldsom, at den ændrede Jordens rotation. Fordi dæmningen tilbageholder 39 milliarder kubikmeter vand i en højde af 175 meter over havets overflade, flyttede konstruktionen så meget masse væk fra Jordens centrum, at planetens inertimoment blev ændret. Det har fået Jorden til at rotere en smule langsommere, hvilket gør døgnet 0,06 mikrosekunder længere.

6. Gotthard-basistunnelen – Schweiz

Med en længde på 57 kilometer er dette verdens længste jernbanetunnel. Den skærer sig direkte igennem Alperne og forbinder det nordlige og sydlige Europa i en lige linje under bjergene.

Hvorfor det er et vidunder: Ingeniørerne måtte bore gennem 73 forskellige bjergarter, hvoraf nogle var hårde som granit, mens andre var bløde og ustabile som mudder. Temperaturen dybt inde i bjerget nåede op på 46 °C, hvilket krævede enorme ventilationssystemer for overhovedet at gøre arbejdet muligt. Det mest imponerende var præcisionen: Da de to gigantiske boremaskiner mødtes midt inde under bjerget efter flere års boring fra hver sin side, var den horisontale afvigelse på under 1 centimeter.

7. Burj Khalifa – Forenede Arabiske Emirater

Med sine 828 meter er Burj Khalifa verdens højeste bygning. Men det er ikke højden i sig selv, der gør den til et teknisk vidunder; det er måden, man har løst de fysiske udfordringer på ved at bygge i de tynde luftlag.

Hvorfor det er et vidunder: Den største fjende for en skyskraber er ikke vægten, men vinden. Burj Khalifa er designet med en Y-formet base og en trinvis, spiralformet struktur, der har til formål at “forvirre” vinden. Når hvirvelvinde rammer bygningen, brydes de op og kan ikke danne de synkroniserede svingninger, som ellers ville kunne få tårnet til at kollapse. Derudover måtte man udvikle en helt ny betontype, der kunne pumpes 600 meter lodret op i luften under ekstrem ørkenvarme uden at hærde undervejs i rørene.

Og hvad kan vi så lære af det? Og 3 honourable mentions!

Når vi flytter fokus fra fortidens æstetiske monumenter til de moderne teknologiske bedrifter, bliver det tydeligt, hvad det sande menneskelige potentiale er. De syv vidundere på denne liste er ikke blevet til for at hylde guder eller kejsere, men for at løse reelle problemer: At beskytte mod klimaet, skabe ren energi, forbinde infrastruktur og udvide vores forståelse af universets mindste byggesten.

De viser, at det sande vidunder ikke ligger i mængden af slaver eller rigdomme, men i den rationelle tankegang, videnskabelige metode og matematiske præcision, der gør det muligt for menneskeheden at forme verden efter vores behov.

1. Millau-viadukten (Frankrig) – Broen over skyerne

At bygge en bro over en flod er standard. At bygge en fireporet motorvejsbro hen over en hel dal i Sydfrankrig, hvor bropillerne skal være højere end Eiffeltårnet, er en monumental præstation.

Hvorfor den nævnes: Med en maksimal højde på 343 meter er den verdens højeste brostruktur – og den rager ofte op over det lokale skydække. Den største udfordring var de voldsomme vindforhold i Tarn-dalen. Ingeniørerne løste det ved at bygge brodækket i stål på land og derefter bogstaveligt talt “skubbe” det ud over de gigantiske betonsøjler fra begge sider af dalen med millimeterpræcision, indtil de to halvdele mødtes perfekt på midten.

2. Øresundsforbindelsen (Danmark/Sverige) – Den hybride megastruktur

Forbindelsen mellem København og Malmø er et logistisk og ingeniørmæssigt mesterværk, fordi den kombinerer en gigantisk højbro, en kunstig ø og en sænketunnel i ét sammenhængende monument over regional integration.

Hvorfor den nævnes: Man kunne ikke bygge en bro hele vejen på grund af indflyvningen til Københavns Lufthavn, og man kunne ikke bygge en tunnel hele vejen af økonomiske og sikkerhedsmæssige årsager. Svaret blev den kunstige ø, Peberholm, hvor motorvej og jernbane dykker fra broen og ned i Drogdentunnelen. Tunnelen består af 20 præfabrikerede betonelementer på hver 55.000 ton, der blev støbt på land, bugseret ud på havet og sænket ned i en udgravet rende på havbunden med millimeters præcision under tæt skibstrafik.

3. Palm Jumeirah (Forenede Arabiske Emirater) – Monumentet i havet

Dette er verdens største kunstige øgruppe, formet som et gigantisk palmetræ, der strækker sig fem kilometer ud i Den Persiske Golf og har tilføjet 78 kilometer til Dubais kystlinje.

Hvorfor den nævnes: Sværhedsgraden lå i, at øen er bygget udelukkende af sand og sprængte klipper – ingen beton eller stål blev brugt til selve fundamentet. For at sikre, at øen ikke eroderede væk af havstrømme og bølger, byggede man en 11 kilometer lang, bueformet bølgebyder af klipper udenom. Præcisionen var et mareridt: Da sandet skulle suges op fra havbunden og spues ud i det præcise palmemønster, måtte ingeniørerne styre skibene ved hjælp af et privat GPS-satellitsystem for at ramme rigtigt på det åbne hav.

Nb. Main photo of the Large Hadron Collider BY CERN.