Ateistisk Selskabs medlemstal er faldet gevaldigt siden 2010, hvis man skal tro på de tilgængelige nyhedskilder fra dengang. Ateistisk Selskab selv indrømmer, at de kæmper med et årligt frafald, men det har en forklaring, og der er et stort potentiale, lyder det. Kritikere og iagttagere peger på Ateistisk Selskabs top og det samlede udtryk som forklaringen på det uforløste potentiale.
Ateistisk Selskab har trods en stor milliondonation i 2019, betydelige investeringer og efterfølgende bestyrelsesbeslutning om vederlag til den ellers, ifølge vedtægterne, “frivillige” top i foreningen ikke formået at skabe medlemsvækst, hvis man ser på medlemstallet over en længere årrække. Siden starten af 2010’erne er antallet af medlemmer faldet fra mellem 1000–1200 medlemmer til blot lidt over 700 medlemmer i 2025, ifølge historiske nyhedskilder (læs. TV2 og KD, red.) og Ateistens skøn på baggrund af samtaler med indviede, herunder Ateistisk Selskab selv. Ateistisk Selskab er altså på omtrent cirka femten år, trods betydelige investeringer i kampagner, folkemøder og vederlag til Anders Stjernholm, angiveligt skrumpet med mellem 300-500 medlemmer. I skrivende stund var der ifølge selskabet selv 731 medlemmer i maj i år.
Ateistisk Selskab, der selv følger, kritiserer og offentligt kommenterer på Folkekirkens faldende medlemstal, mener ellers, at der er mange, der kan samles om deres sag. Danskerne er ikke-troende og Danmark er ikke et kristent land, lyder det fra den såkaldte forperson, Alternativets, Anders Stjernholm, der blandt andet på sociale medier kæmper for at få opmærksomhed i medierne for blandt andet at skaffe flere medlemmer. Således mener Ateistisk Selskab, at der er et enormt uforløst potentiale i den danske befolkning, hvor 67% ifølge den måling foreningen selv refererer til på deres facebook-side er ikke-troende danskere.
Anders Stjernholm er en “elefant i en glasbutik”
Tidligere formand i Ateistisk Selskab og iagttager, Simon Ørregaard Nielsen, forklarer, at faldet i medlemstallet skyldtes og skyldes flere ting:
“I 2019, eller før det, skyldtes faldet, at der blev ryddet op i medlemskartoteket. Ellers skyldes det ateisters utroligt dårlige ry – noget jeg kæmpede meget med (læs. at få bedret, red.) Men Anders Stjernholm fylder meget.”
Simon Ørregaard Nielsen var formand fra 2016, og har udgivet bogen “Du er jo ateist!” sammen med den nuværende “forperson”, Anders Stjernholm. Men ifølge Ateistens oplysninger er de to tidligere gode venner ikke længere andet end på høflig talefod efter et hårdt formandsopgør i Ateistisk Selskab i 2022, hvor Anders Stjernholm havde held til at få medlemmerne til at afsætte sin dengang gode ven, Simon Ørregaard Nielsen, der efter at have tabt valget meldte sig ud af Ateistisk Selskab. Han fortæller Ateisten, at han mener, at forperson Anders Stjernholm bærer en stor del af ansvaret for, at Ateistisk Selskab ikke kan engagere flere ikke-troende danskere.
“Anders Stjernholm er en elefant i en glasbutik. De seneste par år har Ateistisk Selskab ikke haft en fast strategi, men kører i retning af det “woke”, de vil ikke forholde sig til islam, og som prikken over i’et var Ateistisk Selskab end ikke modstandere af Koranloven. Hvilket er helt absurd. Dertil kommer at de har droppet deres sociale arrangementer, udover en en stort anlagt julefrokost. Så samlet set kan jeg godt forstå, hvis folk ikke melder sig ind i så uklart et projekt.”
Pilen peger i første omgang på betyrelsen i Ateistisk Selskab
En anden iagttager af Ateistisk Selskab, den troende og i ateistiske kredse kontroversielle, Lars Sandbeck, der er forfatter, debattør, samt Lektor i Teologi ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter, mener, at enhver interesseforening, der har et negativt omdrejningspunkt vil have svært ved at hverve nye medlemmer:
“Det lader til, at foreninger, der organiserer sig på baggrund af et negativt værdigrundlag, for eksempel en afvisning af gudstro, en afvisning af statskirke-ordningen og så videre, har vanskeligere ved at overleve og samle mennesker, end foreninger, der bygger på et positivt værdigrundlag og derfor også formår at kommunikere i positive budskaber. Det er for eksempel lettere at få folk til at melde sig ind i en tennisklub end at få dem til at melde sig ind i en klub for folk, der ikke gider spille tennis.”
Og pilen peger, ifølge den troende Lars Sandbeck, der blandt andet har skrevet bogen “Den Gudløse Verden” i en retning:
“Pilen peger i første omgang naturligvis på ledelsen og bestyrelsen. Det er dem, der sætter kursen, lægger strategien og repræsenterer foreningen udadtil. Hvis deres indsats ikke er solid, eller hvis de ikke formår at italesætte foreningens sag på en aktuel og vedkommende måde – eller hvis de ligefrem begår gentagne fejl eller optræder som dårlige forbilleder, vil de naturligvis heller ikke kunne forvente at få opbakning i form af flere medlemskaber. Når det så er sagt, skal man dog nok være forsigtig med bare at give enkelte ledende skikkelser hele skylden for Ateistisk Selskabs medlemsnedgang.”
Ifølge Lars Sandbeck har danskerne slet ikke så anstrengt et forhold til troen, som Ateistisk Selskab kan få det til at lyde som – han fortsætter:
“Når de fleste danskere så samtidig har et positivt forhold til folkekirken og kristendommen og ikke opfatter nogle af delene som en trussel mod demokratiet og dets værdisæt, er det notorisk svært at få dem til at melde sig ind i en forening som Ateistisk Selskab. Jeg tror, Ateistisk Selskabs ledelse skal blive bedre til at kommunikere, hvad de positivt står for, og hvorfor deres sag er et vigtigt samfundsanliggende, hvis de skal gøre sig forhåbninger om at vende udviklingen.”
Ifølge Ateitisk Selskab selv havde foreningen i maj i år 731 medlemmer, mens Folkekirken ifølge den seneste måling har 4,2 millioner folkekirkemedlemmer. Begge forsamlinger ser ud til at have udfordringer med at fange og fastholde danskernes interesse uden at bløde medlemmer. I Danmark er vi cirka 5,9 millioner danskere.
Ateistisk Selskab afviser
Alternativet-politiker, komiker og forperson i Ateistisk Selskab, Anders Stjernholm, har over to omgange i perioden med medlemsudfordringerne været foreningens forperson, men da Ateisten bad ham om en kommentar via mail, sendte han bolden videre til næstforperson i Ateistisk Selskab, Nana Prentø, der kalder Ateistens kilder fra Kristeligt Dagblad og TV2 Nyhederne i 2010 for “usandheder”. I en mail til Ateisten deler hun desuden som svar på Ateistens forespørgsel uddrag fra et nyligt internt nyhedsbrev til foreningens medlemmer, hvori foreningens forperson beskriver udfordringen med medlemstallets størrelse som en sejlivet myte:
“Vi har ALDRIG haft 1000 medlemmer. Da jeg overtog forpersonsposten, overtog jeg også et medlemsregister, hvor der aldrig var ryddet op. Medlemmer blev kun slettet, hvis de aktivt meldte sig ud. Hvis de bare lod være med at betale, blev de stadig talt med som medlemmer. Vi har et enkelt år sneget os op på 900 medlemmer, men da vi indførte muligheden for donation, faldt tallet igen. Åbenbart er der nogle, der gerne vil give en skilling, men ikke bryder sig om at være medlem”, skriver Ateistisk Selskab.
Ateistisk Selskabs nuværende ledelse kan altså ikke kende de noget højere medlemstal, der tidligere er oplyst om i danske nyhedsmedier som Kristeligt Dagblad og på TV2 Nyhederne i 2010, da Stinus Lindgren var formand. Udover at have ryddet op i medlemskartotekerne og muliggjort donationer kæmper Ateistisk Selskab med et årligt frafald, når medlemmerne skal forny deres engagement med en kontingentbetaling:
“I januar sendte vi kontingentopkrævninger ud til 765, hvorefter 47 meldte sig ud og 74 stadig mangler at betale. Det er det samme mønster, vi ser hvert år. Ved årsskiftet har vi cirka 800 medlemmer, og omkring 10-15% melder sig ud, når kontingentet skal betales. Så stiger medlemstallet i løbet af året, og ved næste opkrævning sker det samme”, står der i nyhedsbrevet, som næstforperson, Nana Prentø har valgt at dele i sit svar til Ateisten.
Ateistisk Selskabs forperson slutter i nyhedsbrevet af med det svar, som de fleste læsere nok gerne vil have en indsigt i på baggrund af læste artikel:
“Hvorfor har vi så få medlemmer? Svaret har jeg fundet i Mikael Rothsteins seneste bog “Religionskritikken i Danmark”: Danskerne gider ikke religionskritik. Det får ingen opmærksomhed, ingen spalteplads, er ikke en del af debatten. Hvis man ikke gider religion, lader man bare være med at interessere sig for den. Der kommer et indlæg eller en sag i medierne nu og da, men så glider det ud igen. Selv de mange, der er de facto ateister og helt enige med os, gider ikke være medlemmer. Vi har lavet busreklamer i København, Århus og Odense. Vi har lavet biografreklamer. Vi har lavet en kampagne på Facebook, hvor kendte mennesker fortæller, hvorfor de er ateister. Medlemstallet er stadig 800 (som ved årsskiftet, red.)”, skriver Ateistisk Selskab i deres svar til medlemmerne – og Ateisten.
Der er altså intet, der har fået vækket det enorme potentiale blandt de ikke-troende danskere, selvom den ellers selvudråbt “frivillige” forening, Ateistisk Selskab, har vedtaget at udbetale vederlag til blandt andre forpersonen i flere år nu.
Artiklen er skrevet af Jonathan Blangstrup, der er ansvarshavende på Ateisten, men også formand for Ateisterne i Danmark. Formålet med artiklen er at oplyse om ateisme fra flere vinkler.
