Fotograf: Camilla Stephan (billede udlånt af Kvindernes Religionshistorie)
Religionshistoriker Sisse Marie Kromann har skabt et unikt projekt med Kvindernes Religionshistorie, et vidensunivers, der løfter sløret for kvinders, køns og seksualitets roller gennem religionens stormombruste verdenshistorie. Hendes arbejde udspringer af en livslang personlig fascination af religion og en undren over, hvorfor kvinder så ofte er blevet skrevet ud af de hellige mænds fortællinger. Ateisten.dk har spurgt Sisse Marie Kromann til hendes tanker, metoder og kvindernes oversete historier.
Spørgsmål: Hvilket livssyn/tro har du?
“Jeg er ikke troende, men vil heller ikke kalde mig ateist.”
Sisse Marie Kromann er cand.mag. i religionshistorie fra Københavns Universitet og har specialiseret sig i oldtidens religioner i Nærorienten, hellenismen og vikingetidens nordiske religion. Udover sit arbejde med Kvindernes Religionshistorie har hun undervist på gymnasialt niveau og holder foredrag på Folkeuniversitetet, hvor hun har været aktiv siden 2015. Hun foretrækker at holde fokus på det professionelle, og understreger, at hendes mission handler om viden og formidling.
Hvorfor siger du, at du ikke er troende, men heller ikke ateist?
“Jeg møder verden meget ydmygt og respektfuldt. Jeg ønsker ikke et fast mærkat, men ser religion som et kulturelt og menneskeskabt fænomen, som jeg beskriver videnskabeligt. Jeg har stor respekt for alle både troende og ikke troende.”
Hvordan påvirker den tilgang arbejdet og din interesse for kvindernes religionshistorie?
“Jeg møder alle med åbenhed og respekt. Ved at arbejde tværfagligt og videnskabeligt, kan jeg hæve mig op og beskue menneskehedens religionshistorie, så objektivt som muligt. Objektivitet er jo aldrig helt muligt, men det er målet. Jeg ser på de produkter, mennesker skaber, tekster, artefakter og så videre. Men jeg går ikke ind og dømmer, ift. hvad folk tror og føler.”
Sisses benytter sig behændigt af en velbalanceret tværfaglig tilgang, der kombinerer religionshistorie med arkæologi og antropologi for at få et helhedsbillede af fortiden. Hendes mål om objektivitet i projektet er ambitiøst – og hun beretter da derfor også, at det er vigtigt for hende at vi erkender, at fuld objektivitet er umulig. Hun forsøger derfor også at lade de historiske kilder tale for sig selv. Det gør hendes arbejde til en slags detektivarbejde, hvor hun afdækker historier gennem konkrete spor som de findes i gamle skrifter, i kunst eller grave.
Hvordan fik du idéen til Kvindernes Religionshistorie?
“Hele mit liv har jeg interesseret mig for religionshistorie, alt fra myter og ritualer til grundlæggende forestillinger og love. Det har dog altid undret mig at kvinder, og det feminine aspekt af det guddommelige, altid blev minimeret, udvisket, eller direkte slettet fra fortællingerne. Kvinder blev både skriftligt, åndeligt og rituelt taget ud af den religiøse verden. I min studietid og i mit arbejdsliv er jeg derfor dykket ned i religionshistorien efter kvinder og et feminint aspekt af religionshistorien, og det vrimler med dem. De er bare ofte bisætninger, statister, eller direkte skræmmebilleder. Men de er der! Det samme er tilfældet med forskellige kønsforståelser og former for seksualitet. Derudover findes alle disse mennesker også i arkæologien og arkæologien udfordrer heldigvis vores faste fortællinger igen og igen. I kombinationen af arkæologiske fund og religiøse, samt historiske skrifter, finder vi kvinderne, og sjovt nok, dyrker kvinderne ofte en gudinde eller et feminint aspekt af det guddommelige.”
Projektet er personligt inspireret, men faglig funderet. Hendes interesse for religion startede tidligt, og det var altså fraværet af kvinder i de store fortællinger, der satte gang i hendes passion. Hun bemærker, hvordan kvinder ofte reduceres til små roller – som statister eller negative stereotyper – i religiøse tekster, der typisk er skrevet af mænd. Men når hun graver dybere, for eksempel gennem arkæologiske fund som grave eller statuer, finder hun beviser på kvinders centrale roller, ofte som præstinder eller tilbedere af gudinder. Hendes pointe om, at arkæologien “udfordrer vores faste fortællinger”, peger på, hvordan fysiske fund kan modsige de patriarkalske skrifter, vi har nedarvet fra de kulturebærende religioner. For eksempel har udgravninger vist grave af kvindelige shamaner eller vølver i Norden, hvilket tyder på, at kvinder havde magtfulde religiøse roller, og det er pludseligt spændende nye sandheder, der taler til os fra en svundne tider, selvom historiske tekster ofte fortier dem.
Hvorfor skal vi høre Kvindernes Religionshistorie?
“Fordi Kvindernes Religionshistorie kaster bolden op og sætter spørgsmål ved alle vores forudindtagede forestillinger om kvindelighed, køn og seksualitet. I Kvindernes Religionshistorie laver jeg et vidensunivers af kvindehistorie, køn og seksualitet i religionshistorien, der sætter fokus på alt dette. Det er ikke kun religion, men kulturhistorie og verdenshistorie, der viser forskellige kvindesyn og kønsforståelser på tværs af tid, sted og religion. Jeg genbesøger skrifter og fund med nye videnskabelige øjne og udfordrer og perspektiverer vores tids forud indtagelser. Menneskeheden har jo altid været lige så mangfoldig som den er nu, med flere former for kvindelighed, flere kønsopfattelser og flere former for seksualitet. Det er ikke nyt. Alle disse mennesker er dog sjældent repræsenteret i de religiøse skrifter. Religiøse skrifter er primært skrevet af en lille elite af mænd, som ikke er repræsentative for menneskeheden, men skrifterne har en grundlæggende betydning i vores historie og vores forståelse den dag i dag. Den måde samfund kategoriserer, definerer og dømmer, hvad der er rigtigt og forkert for mennesker, kan ofte spores tilbage til tidlige religiøse skrifter og love, der er skrevet med den elitære mand som udgangspunktet. Derfor har jeg en tværfaglighed, hvor jeg følger arkæologien tæt og sammenstiller arkæologiske fund med de religiøse skrifter. Her finder vi alle mennesker og alle former for mennesker har brug for at kunne spejle sig i historien.”
Hvad er en rigtig god historie fra dine opdagelser af kvinder i religionshistorien? Er der nogle, der særligt har imponeret dig? Hvorfor?
“Det vrimler med gode historier og spændende kvinder i religionshistorien. Dem, der særligt har interesseret mig, er de kvinder, vi aldrig rigtig hører om. Der har været shamaner, orakler og præstinder, som har haft stor indflydelse i deres givne tid og sted, men som er glemt og først bringes frem, når vi finder deres grave. I skrifterne er jeg stor beundrer af de kvindelige aktører, såsom den kvindelige profet og dommer Deborah, i det gamle testamente, det nye testamentets Maria Magdalena og den islamiske Aisha. De har alle 3 haft stor indflydelse, men de har alle en broget tradition. Derudover er der de kvinder, hvis skrifter vi faktisk har. De åbner for et univers af kvindelig religiøsitet, som ikke ses i de andre skrifter. For eksempel den akkadiske ypperstepræstinde Enheduanna, der er verdens første navngivne forfatter, antikkens Sapho fra Lesbos, og middelalderens tyske abbedisse Hildegard af Bingen.”
Kvinderne imponerer hende, fordi de efterlod deres egne tydelige, modige, indflydelsesrige og unikke stemmer i en ellers mandsdomineret historie.
Er der oversete religionskritiske eller ateistiske kvindelige stemmer i historien? Vil du ikke fortælle om en eller to af dem?
“Der er adskillige religionskritiske kvinder, der har påvirket religioner både indefra og udefra. Hypatia er for eksempel et bud. Hun var en filosof i Alexandria i Egypten, der ville fastholde den antikke gudeverden frem for at indordne sig kristendommen. Hun blev flået levende af kristne og hendes værker er derfor nu desværre gået tabt, foruden i omtale fra andre. Der er ikke mange kvinder i historien, der ikke har en eller anden form for religiøsitet. Det er et forholdsvist nyt fænomen at erklære sig som ikke-religiøs. Der er dog adskillige kvinder, der har haft en anden form for religiøsitet end den der var den dominerende. Religiøsitet er mange ting og vidt forskelligt i mange kulturer.”
Historisk har især de store religioner ikke haft et ret rart kvindesyn – hvad mener du om det?
“Religioner er lige så mangfoldige som mennesker, på godt og ondt. Religionshistorien er virkelig lang, og nej, den er ikke flatterende, når det kommer til kvindesyn. Fundamentet i de store religioner er patriarkalsk, og det samme gør sig gældende med skrifterne. De er primært skabt på en tid, hvor kvinder ikke var selvstændige individer, men en mands ejendom. Tidligere har religion ikke været en individuel og indadvendt praksis, men et kollektivt og samfundsmæssigt anliggende. En regent ville være den, der var udvalgt af- og kommunikerede -med landets guder. Religionen har dengang ofte været et magtværktøj, der legitimerede og gennemtrumfede magthavernes privilegier og love. De var givet af guderne til én udvalgt mand. Disse få elitære mænd har dannet eller viderebåret samfunds normer, frygt og tabu, som både mænd og kvinder har været underlagt, og de har været set som guddommelige. Langt hen ad vejen har religion været en vej til at få flere borgere, mere magt og lov og orden i et rige. Her har målet ofte været at få kvinder til at føde børn og tage sig af dem, og mænd til at arbejde og gå i krig. Alligevel kan skrifterne læses, tolkes og formidles på så mange måder. Det er fascinerende at følge traditioner og kulturers religiøse tolkninger, og hvordan man bider sig fast i forskellige elementer af skrifterne. Kvinder bliver igen og igen udelukket, stigmatiseret og undermineret i religioners navn, men igen og igen har kvinder fundet vej frem i forskellige religioner og kvindekampen i alverdens religiøse samfund er evig.”
Har kvinderne i dag fundet en lige og rimelig plads i vores religionshistoriske samtid?
“Det er svært at svare på, da religion i dag er en mere indre og individuel form for praksis. At en religion er indre gør selvfølgelig, at man kan udøve den, som man vil og med de værdier, man ønsker. Kigger man derimod på de store etablerede religioners værdisæt og praksis, så er der stadig en overvægt af mandsdominerede og patriarkalske grupperinger. I stort set alle større religioner er kvinder anset for at være under manden og derudover er kvinder afskåret fra religiøse poster. Kvindekroppen er underlagt adskillige religiøse restriktioner, myter og tabu, som giver en grundlæggende ulighed og som stadig er fremtrædende i dag. Det er for mig interessant at følge den stadige kamp, der er for ligestilling indenfor religionerne.”
Hvordan ser fremtiden ud for kvinder og religion?
“Det er svært at spå om. Vi vil så gerne have at udviklingen er en evig fremadgående progression for kvinders rettigheder og stilling i religioner, men historien viser igen og igen, at det ikke er tilfældet. Rettigheder tages fra kvinder hele tiden og gives hele til kvinder hele tiden, og begge dele er i religioners navn. Tænk blot på USA, hvor religion er en evig del af politik, her tages og gives kvinderettigheder i Guds navn hele tiden.”
Sisse er forsigtig med at forudsige fremtiden for kvinders rolle i religion og livssynsanskuelsessfæren. Hun ønsker fremskridt, men gør meget ud af at påtale historiens bagside af medaljen (læs. at vi ikke altid lærer af den) – for eksempel tilbagegangen i kvinders rettigheder under middelalderens kristendom eller moderne restriktioner i lande som Iran – viser, ifølge Sisse Marie Kromann, at udviklingen ikke er lineær og sagtens kan gå baglæns. Var der nogle, der sagde Trump?
Hvad er vigtigt for dig ift. formidlingen?
“Det er vigtigt at vide, at kvindekamp og feminisme foregår både indenfor og udenfor religionerne. Det er også uhyre vigtigt, at vi ikke tager kvinders rettigheder for givet, de kan lige så hurtigt blive taget fra os igen. Vi er desværre også meget hurtige til at glemme vores historie, og så bliver vi desværre overraskede, når historien gentager sig. Derfor må vi benytte os af de rettigheder, vi har i dag til at lære af historien. Lad os bruge videnskaben, sæt spørgsmålstegn og dyk ned i historien – den er fascinerende!”
Du kan følge Sisse Marie Kromanns projekt på Facebook og Instagram og Kvindernes Religionshistories Hjemmeside.
Journalist, ateist
