​Brian Mørk er en af Danmarks mest kontroversielle komikere, kendt for sin skarpe satire og evne til at udfordre grænserne for humor. I sine seneste shows, “Langt over Grænsen” og opfølgeren “Endnu længere over grænsen”, tager han fat på emner som ytringsfrihed, krænkelseskultur og humorens rolle i et moderne demokrati. Også selvom han risikerer fængsel for at gå over grænsen. For hvem definerer egentlig den overtrådte grænse, hvis vi alle har forskellige grænser for, hvad der er krænkende?

Mørks stand up komiske værker er inspireret af aktuelle debatter og sager, hvor ytringsfriheden er blevet udfordret, og Mørk bruger sin ytringsfrihed som vittighedskunstner og ordsmed til at provokere og få publikum til at reflektere over, hvad der kan siges i dagens samfund. Hvem vil vi gerne være som samfund?

Ateisten.dk har interviewet ytringsfrihedsforkæmperen, Brian Mørk.

Hvilken grænsesøgende vittighed om Gud og tro, synes du er god?

“Der findes et utal af gode blasfemiske jokes om tro, religion og Gud. Der findes også mange dårlige naturligvis. Sådan er det med alle emner. Jeg er ret glad for en, jeg selv har lavet – og jeg har lavet mange – som lyder sådan her…:

Gud må være en kvinde. Det er åbenlyst, synes jeg. “Se mig, elsk mig, adlyd mig, tilbed mig lige meget, hvor dårligt jeg behandler dig – mig, mig mig!!!”

Hvordan skal vi rent praktisk præsentere dig for vores læsere?

“Jeg er en 51-årig, hvid, midaldrende stand-up komiker, manusforfatter, tv-vært, podcast-vært, klummeskribent, tv-producer – og nu også både debattør og meningsdanner. Det er det, der står om mig rundt omkring. Inde i maven er jeg bare komiker. Og far. Enlig, fraskilt far til to – nogle gange 3 – hjemmeboende børn. Og det har jeg det rimelig optur over.”

Hvordan er Brian Mørk i privaten?

“En hyggefis. Intet er bedre end bare at hænge ud derhjemme med mine børn. Bare slappe af og grine sammen hele tiden. Jeg orker ikke fester, koncerter, eller sociale arrangementer af nogen art, hverken i mediebranchen eller privat. Jeg er ham som sjældent dukker op, og når han gør, så går han hjem som den første. Jeg er typen, som sniger mig uden om den røde løber.”

“Jeg er glødende ateist. Og med glødende, mener jeg, at det altid har provokeret mig, at folk kan tro på overnaturligt nonsens, når nu virkeligheden er lige foran øjnene på dem”

Hvilket livssyn har du? Og hvorfor?

“Jeg er, og har været så langt tilbage som jeg kan huske, en glødende ateist. Og med glødende, mener jeg, at det altid har provokeret mig, at folk kan tro på overnaturligt nonsens, når nu virkeligheden er lige foran øjnene på dem. Og ja, jeg kender alle de psykologiske grunde til at tro på den slags, men jeg kan ikke ryste af mig, at folk, som tror, er en slags bange børn, som ikke vil tage ansvar.”

Hvordan har du fået dit livssyn?

“Det ved jeg faktisk ikke. Jeg er ikke opvokset religiøst på nogen måde, men til gengæld er jeg fra en familie, som gerne tror på spøgelser, healing, krystaller, ‘energier’ og den slags. Jeg ved ikke, hvornår det startede, men jeg blev tidligt fan af logik og evidensbaseret videnskab.”

Vil du fortælle, hvordan dit livssyn kommer til udtryk i dit liv? Måske kan du nævne konkrete situationer?

“Mine egne børn har jeg opdraget med en sund skepsis for al overtro. Det håber jeg påvirker dem til altid at være på vagt overfor religiøs tænkning og frelserfigurer i politik. Personligt betyder det, at jeg ikke leder efter trøst i overtro, når jeg rammes af sorg og kriser, og jeg har indset, at jeg som individ ikke er noget specielt, helligt eller vigtigt. Jeg er bare en af millioner, og når jeg er væk, så er jeg glemt. Jeg har accepteret, at vores eksistens ingen mening har. Udover den vi selv putter i den.”

Hvordan påvirker dit livssyn din karriere som komiker/kreativ?

“Langt de fleste komikere tilskriver sig en form for ateisme. Erhvervet tiltrækker folk, som ikke kan lade være med at se gennem ‘bullshit’. Du kan ikke være en god komiker, hvis du ikke gør det til dit mål at skrælle løgne væk for at afdække sandhederne. Som komiker er virkeligheden vigtig, og man finder decideret glæde i at udstille hykleri og usandheder. Og lige de ting er der rigeligt af i religion og overtro.”

Har din karriere som komiker og offentlig person den anden vej påvirket dit livssyn?

“Om jeg er blevet mere ateist af at være komiker? Jeg er blevet bedre til at fungere som ateist, fordi jeg er komiker. Det er nemmere for mig at udstille religionens tåbeligheder i mit job, end det er for en buschauffør, laborant eller politiker. Jeg har et større publikum, og jeg har erfaringen til at gøre det undeholdende”.

“Når mennesker kan grine af hinanden OG af dem selv, sammen, så er det sgu svært at hade hinanden”

Du har efterhånden oplevet en eller to såkaldte shitstorms i din karriere – hvad mener du, der er sket med os danskere? Er vi blevet for sippede? Mangler vi dannelse eller opdragelse? Hvad går galt, når de her shitstorms opstår, hvor en udtalelse skaber en storm om et emne?

“Danskerne overtager mere og mere amerikanske samtidsbevægelser. Hvis amerikanerne ikke må bruge N-ordet, så må vi heller ikke, selvom det ikke var et problem for nogen, når amerikanerne gerne vil udslette køn og bekæmpe patriarkat, så vil vi også. Danskerne marcherede for Black Lives Matter, selvom politiet vist aldrig har dræbt en sort person i Danmark. Det gav ingen mening. Men når amerikanske unge synes noget er vigtigt, så følger de danske unge lige bagefter. Det har de i øvrigt altid gjort, men sociale medier har gjort det ekstremt. Og det er også de sociale medier, der har gjort, det så nemt at skabe de her shitstorms. Alle vil gerne være i et fællesskab, og der er få ting, der skaber større fællesskabsfølelse end at udskamme nogle andre. Os-mod-dem tankegang samler folk mere end noget andet. Og sociale medier har gjort, at du superhurtigt kan hænge nogen ud, samle en horde bag dig og få det der fix af at være en vigtig del af noget større. 

Super usympatisk men utroligt menneskeligt.”

Du oplevede især en shitstorm omkring din udtalelse om Khader, der selv var i lidt af en shitstorm – hvordan er det at se tilbage på det? Hvad kom der ud af det?

“Når man bliver udsat for så voldsomme injurier, social udskamning og lodrette hadefulde løgne i så lang tid af så mange mennesker, så påvirker det én. Men det, der påvirkede mig mest, var ikke, at jeg mistede mine jobs, blev fyret fra TV2 eller at jeg ikke længere kunne fodre mine børn, det var ikke cancel-kulturen, der var hårdest for min psyke. Det, der ramte mig hårdest var, at den enorme mængde rasende og hadefulde mennesker, troede, at de var de gode, fordi de hele tiden klappede hinanden på ryggen. Lige meget, hvor ondskabsfulde de var, lige meget hvor nedrigt og uhæderligt, de opførte sig, og lige meget, hvor meget de håbede ulykke over et andet menneske, så var de aldrig i tvivl om, at de var heltene i historien. Lige meget hvor meget de opførte sig som de onde, så bekræftede de hinanden i, at de var gode. Den havde jeg svært ved at æde.

Men hvis man kan komme igennem Danmarks største shitstorm og komme ud på den anden side uden at være blevet indlagt, så er man stærkere. Jeg kom ud endnu mere kampklar, end jeg nogensinde har været. Jeg ved nu, at man ikke skal bøje sig for pres, at man ikke skal undskylde, hvis man ikke mener det, og at man kan vinde over overmagten, hvis man står fast og har ret.”

I kølvandet på anklager mod politikeren Naser Khader om seksuelle krænkelser skrev Mørk online, at sagen viste, at unge piger ikke altid siger nej, når de møder upassende adfærd, og spurgte, om man kunne træne døtre til at være mere klare i spyttet. Opslaget udløste en voldsom reaktion, hvor mange beskyldte Mørk for at lægge ansvaret over på kvinderne, en praksis kendt som “victim blaming”. Kritikken havde dengang konsekvenser for Brian Mørk, men han stod fast.

Du er ikke bange for at være kontroversiel og blive forsøgt udskammet – hvor får du modet til at stå fast fra?

“Jeg er nu mindre bange for at være kontroversiel, end jeg har været tidligere i min karriere. Jeg har nu altid den der følelse af, at de ikke kan gøre mere mod mig? Hvad vil de gøre? Fyre mig endnu mere? Destruere mine indkomstmuligheder endnu mere? Hænge mig endnu mere ud? De kan ikke røre mig, for jeg har ikke mere at miste. Og så er man farligere.”

Siden den store shitstorm har Brian Mørk – måske endda ikke blot til trods for, men også på grund af – genrejst sin komiker-karriere på den danske scene.

Kan du selv rykkes? Hvordan?

“Hvis jeg tager fejl, så gør jeg en ære i at skifte mening. Hvis beviserne viser noget andet end det, jeg tror, så kan jeg ikke ignorere dem. Det må man simpelthen ikke. Og ja, det er hårdt, når man nu har engageret alle sine meninger og følelser i én retning, og nu er man nødt til at sadle om, men det er det voksne ansvarlige mennesker gør. Så må man skide på sine følelser og komme videre.”

Du har på det seneste været Danmark rundt med dit show “Langt over grænsen” – hvordan gik det? Hvad var det bedste ved det?

“Det gik over al forventning. Alle de danskere, som føler, at deres ytringsfrihed er truet, troppede op, købte billet og grinede deres røv i laser hver aften. I en stemning af at det her var et trygt rum, hvor der ikke var noget moralpoliti, som ville komme og fortælle dem, at de ikke måtte more sig, og at de skulle skamme sig.

Og det bedste ved showet, var når de mennesker, mine jokes handlede om, dukkede op i publikum og grinede med. Grinede af jokes om dem selv, i stedet for straks at gå den uhyggelige og forudsigelige vej og kræve censur. Når mennesker kan grine ad hinanden OG af dem selv sammen, så er det sgu svært at hade hinanden.”

Kommer materialet fra hjertet eller hjernen?

“Indholdet i mine jokes kommer oftest fra hjertet. Man taler om ting, man føler er vigtige at tale om, men det er hjernen, der gør det til jokes. Det er hjernen, der former et show. Dit hjerte føler emnerne, og hjernen udtrykker dem. I det her tilfælde i form at virkeligt grænseoverskridende jokes.

Tester du grænserne for blasfemi? Hvordan?

“I alle mine shows tester jeg grænserne for blasfemi. Og det er faktisk ikke engang sandt. Jeg har overskredet grænserne for blasfemi igen og igen. Det er man nødt til. Religion må ikke være beskyttet for hån og kritik, og religiøse menneskers følelser må ikke være så vigtige og skrøbelige, at de ikke kan tåle det. Religiøse kan ikke tåle at høre sandheder, men det er ikke noget, de skal bestemme.”

Du kører videre med en fortsættelse af showet – hvorfor er det vigtigt fortsat at teste de her grænser for comedy og ytringsfrihed?

“Fordi vi fortsat bor i et land, hvor man nu kan fængsles for jokes. Danmark er nu på lige fod med Iran, Rusland og Kina, et land, hvor man kan straffes for ord, som nogen ikke bryder sig om. Jeg kan ikke holde ud at vores samfund mere og mere forvandles til et George Orwellsk’ tankekontrolsamfund, hvor en elite bestemmer og kontrollerer, hvad folk mener, føler og ytrer. Nogen er nødt til at stå op for den der vigtige frihed, vi burde være så lykkelige over at have i et vestligt demokratisk land.”

Hvor går dine egne grænser i forhold til at fortælle jokes om sensitive emner?

“Mine helt egne personlige grænser ændrer sig med tiden. Ligesom alle andres. Jeg er ikke en komiker, som nyder at gøre folk vrede eller kede af det med jokes, men nogle gange er det simpelthen nødvendigt. Også selv om de jokes jeg laver også går over mine egne personlige grænser. Og det gør de.”

Tak til brian Mørk for at stille op til interview med Ateisten.dk