Hvis du møder Frank Flemming Jensen i de københavnske gader, ligner han umiddelbart alle andre københavnere, der er på vej ud i livet i morgentågen. Den 56-årige autolakerer- og kørelæreruddannede klæder sig pænt på til jobbet som uddannelseskonsulent på den lokale transportskole, og han forsøger at bevare smilet på læben, hvis dagligdagen går ham imod. Til daglig bor han sammen med det, han kalder for “sit livs kærlighed” – hun hedder Julie – på Christianshavn, og det har de nu gjort i tolv gode år. De har ingen børn, selvom de gerne ville, for Frank Flemming Jensen har også ar fra en fortid, der har budt på et hårdt opgør med livet som Jehovas Vidne. Det har ikke altid været let, fortæller han. Ikke kun til Ateisten, men også til andre, der lytter.
“Ingen af os har børn. Selvom vi gerne har villet det. Jeg lod mig desværre sterilisere som 25-årig, hvilket også har meget at gøre med mit liv dengang i Jehovas Vidner”, fortæller Frank.
På trods af – eller måske til trods for – en svær fortid blandt de dybt troende vidner, har Frank beholdt sit gode humør. Han fortæller gerne en fjollet joke til sine følgere på facebook, og han har brugt sine mindre gode erfaringer som eks-vidne til at inspirere andre i lignende situationer i podcasten “Udstødt”. Men det har været en voldsom rejse, som de fleste først nok kun forstår, hvis de hører om konsekvenserne, prisen for at sige nej:
“I Jehovas Vidner lærer de børn og følgere, at ”Harmagedon er lige rundt om hjørnet” og at kun “sande kristne”, som er vidner, vil overleve. Så frygten er reel for dem, der, som jeg gjorde det dengang, overvejer at træde ud. Mange får store psykiske traumer efter at være blevet ekskluderet, og i værste fald tager nogle deres eget liv. Det skete også for min storebror, da han i sin tid blev udstødt”.
“Sidste gang jeg talte med min bror, var da han ringede på dørtelefonen i den lejlighed, jeg boede i på Nørrebro. Han ville gerne tale med mig, fordi han lige var blevet udskrevet fra Skt. Hans (psykiatrisk hospital, red.) og havde det dårligt. Jeg fortalte ham, at han måtte vende tilbage til menigheden igen, hvis vi skulle snakke sammen. Derefter lagde jeg røret på. To dage efter tog han sit eget liv ved at springe ud foran et tog. Han blev 23 år.”
Udfold og læs hele den del af historien ved at trykke HER.
“Min storebror Kurt var næsten tre år ældre end mig. Han blev udstødt af Jehovas Vidner, da han var omkring 20 år gammel. Alle omkring ham, inklusiv mig og min familie, fulgte reglerne om ikke at have kontakt med ham. Da han kom ud, forsøgte han flere gange at tage kontakt til mig, men jeg ignorerede ham hver gang. Dengang så jeg også på ham, som et eksempel på, hvor dårligt det går dem, der “forlader sandheden”, som Vagttårnet ofte beskrev det. Når man er udstødt i Jehovas Vidner, bliver man totalt isoleret fra det netværk, der har været en del af ens liv, for de fleste medlemmer fra man blev født. Man kender ikke andre mennesker end Jehovas Vidner. I dag kan jeg godt forstå, hvorfor Kurt gik psykisk ned. Han blev kastet ud i en verden, som han slet ikke var forberedt på, en verden han var opdraget til at tro var “styret af Satan Djævelen”, samtidig med at truslen om Harmagedon hang over hovedet, og at han ville dø, hvis ikke han omvendte sig.
I sin higen efter at finde et nyt netværk fandt han så sammen med andre utilpassede unge på byture rundt om i København. Her lærte han at tage stoffer og drikke store mængder af alkohol, og han røg ud og ind af psykiatriske hospitaler.
I dag er det tydeligt for mig, hvordan både han og jeg var blevet groft manipulerede. Dengang troede jeg på at udstødelsen var “en kærlig foranstaltning”, og jeg ved at vende ham ryggen kunne tvinge ham til at indse, at den eneste måde, han kunne få det bedre, og kunne genoprette de normale familierelationer igen, var ved at blive genoptaget i menigheden igen.
Den sidste gang jeg talte med ham, var da han ringede på dørtelefonen i den lejlighed jeg boede i på Nørrebro. Han ville gerne tale med mig fordi han lige var blevet udskrevet Skt. Hans og havde det dårligt. Jeg fortalte ham at han måtte vende tilbage til menigheden igen hvis vi skulle snakke sammen. Derefter lagde jeg røret på. To dage efter tog han sit eget liv ved at springe ud foran et tog. Han blev 23 år.
Det er en historie, som jeg ikke er stolt over at fortælle, men jeg gør det for at advare andre imod blindt at følge de regler, der opsættes i sekteriske miljøer. Jeg må i dag leve med tanken om, at jeg måske kunne have reddet min storebrors liv, hvis jeg havde taget ham indenfor og snakket med ham. Og i det hele taget haft en normal kontakt med ham. Så det bedste råd jeg kan give Jehovas Vidner er, at de aldrig nogensinde skal følge reglen om at ignorere dem der bliver udstødte. Den kan føre folk ud i store psykiske traumer og i værste fald koste dem livet.”
Er du ateist? Eller måske endda antiteist efter dine oplevelser?
“Jeg er som udgangspunkt ateist, idet jeg ikke tror på, at der findes en gud eller guder. Men jeg er også antiteist, når det kommer til kritik af især organiseret religion. Jeg har dog intet imod folk, der tror på en gud, i min omgangskreds er der også troende mennesker, som jeg sagtens kan respektere. Grænsen for min tålmodighed sætter jeg dog, når jeg oplever, at nogle vil forkynde deres budskab for mig for at redde min sjæl. Den slet skjulte trussel om, at ”hvis du ikke tror på det, jeg tror, vil du blive straffet”, er noget, jeg kan blive vred over at høre, hvis jeg oplever det. Det minder mig alt for meget om min tid i Jehovas Vidner.”
Hvorfor besluttede du dig for at forlade Jehovas Vidner?
“Jeg besluttede mig allerede for at forlade Jehovas Vidner adskillige år før, jeg tog skridtet fuldt ud i sommeren 1996. Jeg var de sidste tre år det, der indenfor organisationen kaldes en ”ældste”. Især efter jeg blev ældste og fik kendskab til den hemmelige ”ældstebog”, gik det op for mig, at jeg var blevet manipuleret med hele mit liv, og at jeg var i en sekt”, fortæller Frank.
En “ældste” i Jehovas Vidner er en lederposition i menigheden. Ældste er ansvarlige for at lede og vejlede, herunder at forkynde, lede møder, tage sig af åndelige spørgsmål – og det forventes, at de disciplinerer medlemmer, hvis det bliver nødvendigt. Ældstebogen er en intern vejledning og håndbog, der indeholder instruktioner om, hvordan de skal udføre deres ansvar som ledere i menigheden. Forfatterne til bogen befinder sig tæt på toppen i Jehovas Vidners hovedsæde i USA.
Kan du huske eller beskrive den dag eller det øjeblik, hvor du besluttede dig? Hvordan føltes det?
“Jeg blev meget bange, da jeg opdagede, at det, jeg troede var ”sandheden”, ikke var det alligevel. Jeg måtte gå med mine frafaldne tanker for mig selv længe, hvilket tærede meget på min psyke. Jeg vidste, at jeg en dag måtte stå frem med mine tvivlstanker, men der var aldrig et rigtigt øjeblik i organisationen. Indtil den dag jeg blev kontaktet af det danske hovedkontor, og blev spurgt, om jeg ville holde et foredrag ved det næste sommerstævne. Jeg spurgte, hvad foredraget skulle handle om, og fik at vide, at det handlede om ”at hjælpe dem i menigheden, der var svage i troen – de skulle tilbage i folden igen”. Der kunne jeg ikke længere spille skuespil og holde mine inderste tanker tilbage, og jeg svarede med det samme ”det kan jeg ikke, jeg er selv en af dem, der er svag i troen”. I det øjeblik vidste jeg, at det var ”the point of no return” for mig, og det var både en lettelse, men også en frygt, for hvad skulle der nu ske med mig? Jeg ville stå fuldstændigt alene og miste hele mit sociale netværk, som dengang udelukkende bestod af mennesker i og omkring Jehovas Vidner”.
Der findes i 2024 ingen opdaterede medlemsstatistikker for Jehovas Vidner i Danmark. Ifølge Center for Samtidsreligion ved Aarhus Universitet var der 14.652 medlemmer af Jehovas Vidner i Danmark i 2015. Jehovas Vidner blev anerkendt som et trossamfund i Danmark i 1970. På verdensplan er de omtrent 8,6 millioner vidner, der tror på, at armageddon er nær, og at kun sande troende får adgang til efterlivet. Organisationen vokser.
Tryk HER og udfold Franks egne ord om, hvorfor han lod sig sterilisere som, 25-årig.
“Sterilisation er ikke noget der anbefales indenfor Jehovas Vidner, tværtimod. Men jeg havde i starten af mine 20-ere haft flere og flere tvivlstanker, især efter min storebrors død. Og jeg frygtede at sætte børn i verden, for jeg vidste, at hvis jeg først fik børn, ville det blive enormt svært at forlade trossamfundet. Jeg har selv på tæt hold set, hvad det gør ved børnene, når den ene forælder bliver udstødt eller af sig selv forlader JV. Opdragelsen af disse børn bliver pludselig vendt på hovedet, for eksempel i forbindelse med fejring af fødselsdage, jul, fastelavn eller oplæsning af Vagttårnsselskabets litteratur rettet mod børn.
“Som mest af alt handler om at være lydig mod Jehova og hans organisation på jorden. Disse børn står med et stort loyalitetsdilemma når mor fortæller at “Jehova hader jul” mens far pynter op med julenisser i hjemmet. Bare for at give et enkelt eksempel.
Så jeg var fast besluttet på aldrig at ville komme i den situation. Selvom p-piller og andre måder at beskytte sig på er accepteret indenfor JV, gik jeg alligevel og frygtede for at min kone blev gravid. Der kan jo ske fejl. Hun kunne glemme at have taget en pille eller kondomet sprang. Og abort er en meget stor synd indenfor JV, så den mulighed forekom overhovedet ikke.”
“Jeg besluttede derfor, da jeg blev 25 år gammel at lade mig sterilisere. Jeg var virkelig lettet efter operationen. Senere hen i livet, mange år efter jeg gik ud af JV, fandt jeg mit livs kærlighed, Julie. Hende ville jeg gerne have børn med. Vi forsøgte i en lang periode gennem en fertilitetsklinik, men det lykkedes desværre ikke.”
Hvad har du erstattet din tro med for at finde dine fødder igen?
“Jeg har aldrig mistet troen på mig selv, og at jeg kan mere, end jeg aner. Og min tro på mine medmennesker har jeg også beholdt. Lad mig bare kalde det ”karma”, uden det er ment religiøst. Men hvis jeg sender positiv energi ud til de mennesker, jeg til dagligt omgiver mig med, får jeg i langt de fleste tilfælde en positiv energi tilbage. Det er noget jeg tydeligt mærker, og det er med til, at jeg kan bevare mit gode humør, min humor og i det hele taget se lyst på tilværelsen”, smiler Frank.
Frank får tit sine venner og følgere på facebook til at grine, og det virker i det hele taget som om, at han gør en stille pointe ud af, at livet ikke nødvendigvis skal tages så tungt.
Hvad inspirerer dig?
“Jeg har for kort tid siden været til foredrag med Ole Henriksen. Han er en stor inspiration for mig, og mange af de ting, han siger, kan jeg relatere stærkt til. Vær positiv, vend negative oplevelser på hovedet og kom på den måde stærkere ud på den anden side. Jeg ser ikke mig selv som et offer for Jehovas Vidner i dag, og jeg bruger mine oplevelser til at gøre noget godt for andre, blandt andet ved at lave min podcast. Men bøger som for eksempel ”1984” med George Orwell eller en film som ”The Matrix” har også været en stor inspiration i perioden efter Jehovas Vidner. Den allervigtigste bog, lige da jeg forlod JV, var ”Samvittighedskrise”, skrevet af et tidligere medlem (Raymond Franz, red.) af Det Styrende Råd, som er Jehovas Vidners øverste myndighed. Den bog vil jeg til hver en tid anbefale til alle, der ønsker at forlade JV”.
Internationalt er Jehovas Vidner i disse tider modvind. En dansk mands familie har netop tabt en sag om blodtransfusion ved Europas Menneskerettighedsdomstol. Det er ulovligt for vidnerne at modtage blod, men i sagen her skete det alligevel. I Danmark er Jehovas Vidner også lige nu en stormombrust religiøs organisation med en rigtigt grum tilsynssag fra ministeriet, der gør, at organisationen risikerer at miste anerkendelse som trossamfund. Selv i Norge vakler organisationen efter at have mistet sin anerkendelse som trossamfund oven på en række dårlige sager, hvor deres leveregler kom i clinch med verdslige love.
Hvad mener du er det største problem ved Jehovas Vidner i Danmark?
“Det største problem med JV er deres udstødelsespolitik. De kalder det nu for ”fjernet fra
menigheden”, men reelt handler det om, at hvis du ikke længere ønsker at tro på og leve efter deres regler, og du ønsker at leve et normalt sekulært – de kalder det et ”verdsligt” – liv, så mister du hele din omgangskreds. Samtidig med det er mange også blevet indoktrineret fra de er spæde til at tro på, at Satan er denne verdens hersker, at “de verdslige” (os almindelige, dødelige, red.) er modstandere af den sande gud Jehova, og at det vil gå en dårligt, hvis man træder ud af organisationen”, forklarer Frank Flemming Jensen, der behandler det verdslige i sin podcast “Udstødt” på sjette år.
Hvorfor startede du podcasten “Udstødt”?
“I over tyve år efter jeg forlod JV, havde jeg intet med dem at gøre. Jeg havde travlt med at skabe mig et nyt liv, lære nye mennesker at kende, i det hele taget leve det liv, som jeg inderst inde havde drømt om i mange år: Et liv i frihed. Så jeg gad ikke beskæftige mig mere med min fortid. Men for cirka seks år siden fik jeg den idé at skrive et opslag på facebook, hvor jeg fortalte mine venner og følgere, at jeg havde været en del af JV engang. Det overraskede mange, da jeg ikke havde været åben omkring min tid i JV før, og kun få i min omgangskreds kendte til det. Efter opslaget fik jeg mange henvendelser på
messenger fra andre tidligere JV, som ikke havde været så heldige som jeg efter deres
udstødelse. Jeg mødtes så privat med en del af dem, men havde ikke ressourcerne og tiden til at tale med alle. På det tidspunkt lavede jeg radio på en internetradio, der hedder ‘Playback’, og jeg havde alt det tekniske udstyr til at lave en podcast også. Det blev så starten på podcasten “Udstødt”, som stadig kører, nu på sit sjette år. Her taler jeg med andre tidligere JV om deres tanker og følelser og især om hvilke råd, vi kan give til andre, der står i en lignende situation.”
Hvad håber du, lytterne får ud af at lytte til din podcast?
“Jeg håber først og fremmest at hjælpe dem, der sidder fast i JV, så de ved, at det er muligt at skabe sig et fantastisk liv efter JV, selvom de konstant har fået det modsatte at vide. Og hjælpe dem, der har det psykisk svært til at få nogle råd og redskaber til at slippe for indoktrineringen. Det er ikke altid nemt, for udover selve afprogrammeringen ligger der jo også tragiske historier bag, hvor børn har været totalt afskåret fra at se deres forældre, eller børn, i mange år. Det er ofte savnet efter deres kære, som er det sværeste”, forklarer Frank.
Hvad er så gode råd til tvivlende Jehovas Vidner, der tænker på at gå i dine fodspor?
“De skal være 100 procent mentalt klar til det. Det er ikke noget, man bare tager en beslutning om fra den ene dag til den anden. Som allerede nævnt gik jeg i flere år og hemmeligt forberedte mig på mit exit. Hvis du går for hurtigt ud, risikerer du, at du stadig er så påvirket følelsesmæssigt, at du må bøje hovedet og vende tilbage. Så vent til det rette tidspunkt”, råder Frank.
For nylig har det været en varm kartoffel om JV skulle beholde deres anerkendelse som trossamfund – hvad mener du om det?
“Jeg mener bestemt, at Jehovas Vidner skal fratages deres anerkendelse som trossamfund. For nyligt er det sket i Norge, og jeg og andre kæmper for at få det samme til at ske i Danmark. Ikke at forveksle det med, at jeg ønsker JV forbudt, tværtimod. Jeg skal også skynde mig at nævne at mange indenfor JV, der er alene i DK cirka 14.500 medlemmer, er glade for deres tro, og de har ikke noget problem med deres tro og regler. Men jeg ved at mange indenfor ikke længere tror, at ”Jehova-guden har udvalgt Vagttårnsorganisationen i 1919 til at være dem, der har ”Sandheden”, som det eller fremgår af deres grundlæggende doktriner. Og de kan ikke bare sådan forlade organisationen på grund af de konsekvenser, det har. Medlemmer som ønsker at forlade JV og leve et normalt liv med fødselsdage, julehygge eller ved at have et seksuelt forhold til en, man ikke er gift med – plus en masse andre regler – kan ikke gøre det uden at blive isoleret totalt fra deres nærmeste venner og familie. At være et anerkendt trossamfund er en blåstempling fra staten, det stempel skal et trossamfund, som har ødelagt, og stadig ødelægger, mange liv ikke have. Jeg kan ikke komme i tanke om nogle andre trossamfund som i den grad river familier i stykker”, siger Frank.
Så podcasten handler ikke om at være imod JV?
“Min bevæggrund for at lave podcasten er ikke, at jeg er vred og vil hævne mig på JV. Langt de fleste er søde og kærlige mennesker som i min optik er blevet stærkt manipulerede fra de var små. Men det er ikke onde mennesker. Det er mennesker, der er blevet manipulerede til at gøre onde ting. Udstødelsesordningen gør jo også ondt indadtil, hvor for eksempel en mor skal ignorere sine mest grundlæggende ”avlsplejeinstinkter” og skære sit eget barn væk følelsesmæssigt. Så det er ondt begge veje. De er, igen i mine øjne, uskyldige ofre for en grov, organiseret manipulationsteknik. Min kritik er derfor rettet mod Vagttårnsorganisationen, der har hovedsæde i New York. Det var der, det hele startede i 1881, og det er stadig det sted, hvor alle doktrinerne formuleres og trækkes ned over sektens snart 9 millioner medlemmer verden over. Øverst i organisationen hersker 11 ældre mænd, der kalder sig for ”Det Styrende Råd”. Det er især dem og deres tanker, jeg kritiserer.
Om knap to år har 56-årige Frank Flemming Jensen 30 års “jubilæum” som eks-Jehovas Vidne. Han har dermed flere levede år som ateist bag sig, end som Jehovas Vidne, selvom halvdelen af Franks liv blev levet i frygten for verdens ende uden frelse. Frank kan og vil stadig – til trods for sine ar fra tiden i Jehovas Vidner.
Journalist, ateist
