Den hollandske jurist og politiske influencer Eva Vlaardingerbroek har fået inddraget sin elektroniske rejsetilladelse (ETA) og dermed effektivt forbud mod indrejse i Storbritannien. Det fortæller og dokumenterer hun selv på sociale medier – eksempelvis på X. Den britiske regering begrunder i britiske medier beslutningen med den velkendte formulering, at hendes tilstedeværelse “ikke er til gavn for offentligheden” – et juridisk standardbegreb, der giver myndighederne vidt spillerum til at afvise personer, de vurderer kan udgøre en risiko for offentlig orden, sikkerhed eller social stabilitet.
Sagen har hurtigt udviklet sig til en politisk konflikt om ytringsfrihed, statslig magtudøvelse og grænsen mellem demokratisk debat og ekstremistisk mobilisering.
Hvem er Eva Vlaardingerbroek?
Eva Vlaardingerbroek er kendt som en markant figur i den europæiske og amerikanske højrefløjs medieøkosystem. Hun har opnået stor følgerskare gennem sociale medier, podcasts og alternative medieplatforme, hvor hun profilerer sig som kritiker af feminisme, multikulturalisme, islam, migrationspolitik og progressive samfundsreformer.
Hun har tidligere været tilknyttet det hollandske højreparti Forum for Demokrati og har siden opbygget en international karriere som kommentator, ofte inviteret til konservative konferencer og arrangementer i både Europa og USA.
Den britiske afgørelse
Efter Brexit kræver Storbritannien, at mange EU-borgere har en elektronisk rejsetilladelse for kortvarige ophold. Denne tilladelse kan tilbagekaldes administrativt uden domstolsprøvelse, hvis myndighederne vurderer, at personen falder ind under kategorien “not conducive to the public good”.
I Vlaardingerbroeks tilfælde har administrationen ikke fremlagt en detaljeret begrundelse. Officielt henviser man blot til den generelle vurdering af offentlighedens interesser. Det er en praksis, der ofte kritiseres for manglende gennemsigtighed, men som juridisk set er veletableret i britisk immigrationsret.
Ifølge britiske medier og Vlaardingerbroek selv skete afgørelsen kort efter, at hun offentligt kritiserede premierminister Keir Starmer på sociale medier. Samtidig har hun tidligere deltaget i kontroversielle demonstrationer i London og været forbundet med miljøer, som britiske myndigheder overvåger for ekstremistisk mobilisering.
Ytringsfrihed eller politisk kontrol?
Vlaardingerbroek har selv kaldt afgørelsen politisk censur og et angreb på ytringsfriheden. Denne framing er velkendt i højreorienterede kredse, hvor statslige sanktioner ofte fremstilles som undertrykkelse af “systemkritiske stemmer”.
Men juridisk set handler sagen ikke om forbud mod hendes ytringer, men om adgang til britisk territorium. Stater har i international ret bred suverænitet til at kontrollere indrejse. Det er ikke en borgerrettighed for udlændinge at blive lukket ind – heller ikke for politiske kommentatorer.
Spørgsmålet er derfor mindre, om hendes ytringsfrihed er krænket, og mere om staten bruger vage sikkerhedsbegreber til at regulere politisk tilstedeværelse på en måde, der underminerer principper om åben debat og demokratisk transparens.
I Danmark har Ytringsfrihedsselskabet kritiseret den britiske regering og statsmediers håndtering af højrefløjsprofil og islamkritikeren, Tommy Robinson.
Humor og alvor på internettet
Afvisningen mødes af humor og alvor på internettet. En brite skriver: “Get in on a dingy” med reference til, at migranter ankommer til Storbritanniens kyster på daglig basis, mens andre fryder sig over, at influenceren ikke får adgang grundet hendes islamkritiske tilgang.
Artiklens Foto af Gage Skidmore
Journalist, ateist
