Ja, du læste-, og du så rigtigt. Du behøver ikke pudse brillerne, for den lille svenske “stuga” er en kunstnerisk dans med det umulige. Den svenske kunstner, 61-årige Mikael Genberg fra Västerås/Virsbo i Sverige (planeten jorden), har efter 25 års fokuseret arbejde på at få placeret sin kunst på månen nu sendt sit værk afsted i starten af året. I løbet af nogle måneder står familiefaderens røde, svenske træhus klar til fremvisning for kosmonauter, stjernekiggere, galakseblaffere og os jordboere – eller slet ingen. Ateisten har taget en sludder med den 61-årige svenske kunstner:
Hvad er Månehuset?
“Månhuset har från begynnelsen för 25 år sedan varit ett konstverk styrt av den individuella föreställningen om det – alla har sitt månhus. Initiativet vill vara en hoppfull och gemensam symbol för vad vi tillsammans kan göra möjligt”, svarer familiefaderen, Mikael Genberg.
Der blev skrevet underfundig svensk rumfartshistorie, da det svenske projekt Månehuset blev affyret fra Kennedy Space Center i Florida den 15. januar i år. Efter flere måneders rejse gennem rummet vil det ikoniske røde hus med hvide knuder lande og blive den første bygning på månens overflade.
Hvem står du og peger op på Månehuset med i 2025?
“Min Hustru, två barn, ett barnbarn – och två hundar”, smiler Mikael Genberg.
Hvilket livssyn eller tro har du?
“Livet på det här extremt oansenliga sandkornet i detta sanslöst stora universum ter sig mirakulöst. Människan är en liten del av allt det liv som kryllar på den här planeten och allt liv är släkt med varandra. Det finns ingenting att vinna förutom upplevelser och ingenting att förlora förutom tiden”, fortæller Mikael Genberg.
Har dit livssyn haft indflydelse på din kunst generelt og på moonhouse-projektet i særdeleshed?
“Jo, det har det sannolikt gjort,” svarer kunstneren og lader svaret hænge i rummet.
Månen har altid været en kilde til fascination, mystik og inspiration for ham. Men et svensk rødt hus i det tyngdeløse, støvede grå? Det rejser spørgsmål om kunstens rolle i det selveste universet. Og Genbergs projekt skal, ifølge ham selv, ses som en hyldest til menneskets stræben efter det fælles umulige, en symbolsk gestus, der udfordrer vores forestilling om, hvor kunst hører hjemme. Derfor er månen heller ikke det eneste sted, den lille svenske “stuga” har “besøgt”.
Hvordan fik du den idé at sætte et lille svensk hus på månen?
“Jag hade arbetat en del med huset som symbol i skärningspunkten överlevnad og skönhet, när jag såg en artikel i kvällstidningen Expressen med rubriken ”Nu åker Sverige till månen” 1999. Min första reaktion var då, att det var DÄR, man borde placera ett hus.”
I et traditionelt kunstperspektiv er kunst en oplevelse mellem værket og beskueren. Uden et menneskeligt blik til at sanse det, er Månehuset så stadig et kunstværk, eller bliver det blot en menneskeskabt artefakt efterladt i rummet?
Hvorfor valgte du, at det skulle være et lille svensk hus? Hvorfor ikke et andet objekt?
“Det är i första hand ett hus. Ett hus som ett barn ritar ett hus. Huset ”hus”. Att det är rött med vita knutar beror på, att jag är svensk och så ser huset “hus” ut här. Hade jag bott i ett annat land hade huset sett annorlunda ut. Det började med huset och inte med månen så frågan är snarare, varför på månen och inte någon annanstans?”, mystificerer han.
Månehuset har undervejs overvundet tvivlere, tekniske udfordringer og endda et par finanskriser. På den måde er projektet i sig selv nærmest en kommentar til værkets udfoldelse. Det er dog især den hurtige teknologiske udvikling i de senere år, der har skabt nye muligheder for at realisere det, der startede som en umulig drøm.
“Verket uppstår i mötet huset/månen. Huset i sig är inget värt. Det är först, när det står på månen, som något uppstår. Jag ställer alltså inte konst på månen. Det ter sig fullständigt meningslöst. Dessutom är det inte viktigt, att det ses som konst. Det är ett hus på månen. Konsten som alla kulturella uttryck har som enda uppgift att beskriva perspektiv på vad det är att vara människa, vad verkligheten är o.s.v. för varandra. Att hela tiden formulera och omformulera så att vi som kollektiv tar nya steg i den förståelsen.”
“Først bygger vi et hus på Månen, så gør vi noget svært” fortæller Mikael Genberg igen og igen om projektet. Og det kan tolkes som en refleksion over, hvad vi som art er i stand til.
Visionen om huset på usædvanlige, underfundige steder har allerede rejst verden rundt gennem Mikael Genbergs kunstneriske virke – op i trætoppene, under vandet, til toppen af Globen, til Den Kinesiske Mur og den internationale rumstation, ISS, 400 kilometer over Jorden, ledsaget af Sveriges første astronaut, Christer Fuglesang. Og det hele er grundigt dokumenteret. Se bare her, før du læser videre:
Alt har ført os til det punkt, vi står ved nu – realiseringen af Månehuset gennem samarbejdet med japanske ispace, fortæller Mikael Genberg.
Hvordan fik du overtalt en flok japanske astronauter til lige præcis at medbringe dit værk til evig udstilling på månen?
“Det är en obemannad månlandare som är byggd i Japan av rymdföretaget ispace, och vi har betalat för att få följa med.”
Detaljer om prisen holder kunstner og projektet for sig selv. Men idéen har i årtier været holdt i live af stædig idealisme og crowdfunding fra private, kunstnere og erhvervslivet.
Afsenderen, Japanske ispace, specialiserer sig i at designe og bygge månelandere og rovere for de største. Så for dem er projektet sikker også god omtale. Virksomhedens mission er at udvide menneskets livssfære til rummet og skabe en bæredygtig fremtid ved at levere højfrekvente og omkostningseffektive transporttjenester til månen. De har afdelinger i Japan, Luxembourg og USA med mere end 300 ansatte – de mener det seriøst!
“Månehuset er et fantastisk projekt, og vi er utroligt glade for at være en del af at gøre det til virkelighed. Kunstværkets vision smelter sammen med vores egen – at udvide vores planet og fremtid, samt forlænge menneskehedens sfære til rummet,” siger Julien Alexandre Lamamy, der er talsmand for ispace Europe.
Der har været MANGE mennesker iden over projektet gennem årene – et helt team har arbejdet på at realisere drømmen. En af dem er Emil Vinterhav, der er ansvarlig for Månehusets tekniske team:
“Erfaringerne fra de seneste år har været afgørende i arbejdet med Månhusets tekniske konstruktion. Husets struktur har gennemgået omfattende stød- og vibrationstests for at sikre, at det kan modstå de belastninger og udfordringer, der venter under rejsen til Månen, samt for at overleve intakt i sit nye miljø. Vi har også udført funktionelle tests under forskellige forhold for at simulere husets landing på Månens overflade”.
Hvem tager billeder af værket til os på jorden (spørger vi kunstner, Mikael Genberg)?
“Mån-rovern TENASIOUS har två kameror som tar bilder och sänder ner till jorden.”
Hvad er det gode liv for dig?
“Att ha en balans mellan arbete med människor jag tycker om, och stillhet med familj och vänner samt mellan lek och allvar”.
Hvem er dine forbilleder – og hvorfor?
“Människor som tar ett steg till oavsett vad det handlar om. Människor som inte nöjer sig med den enklaste lösningen varje gång. Människor som skapar utan att överanstränga sig”.
Se Mikael Genberg selv fortælle mere om projektet her:
Journalist, ateist
