Den britiske biogerontolog Aubrey de Grey er en af de mest markante og kontroversielle skikkelser i kampen mod aldring. Hans projekt, SENS (Strategies for Engineered Negligible Senescence), er ikke bare et forskningsprogram – det er en vision om at eliminere aldring som dødsårsag under LEV Foundations paraply af initiativer. Ateisten har eksklusivt interviewet Dr. Aubrey de Grey.
Er du bange for at blive gammel?
“Kun på samme måde, som jeg er bange for at blive ramt af en lastbil. I begge tilfælde træffer jeg et valg for at undgå det så godt, jeg kan.”
SENS identificerer syv typer af cellulær og molekylær skade, som ophobes i kroppen med alderen – herunder mutationer i mitokondrie-DNA, celletab, ophobning af affaldsstoffer mellem og inden i cellerne, og mere. I stedet for at forsøge at “bremse” aldring, som traditionel medicin ofte sigter mod, foreslår SENS en radikal tilgang: at reparere skaderne, så kroppen forbliver funktionel og biologisk ung.
Kritikere kalder SENS for delvist spekulativt, men de Grey har gennem årene modtaget stor støtte fra både investorer og forskere, og hans idéer har bidraget til at gøre aldersforskning til et mere legitimt og velfinansieret felt, hvor der er reelle forhåbninger om at “fixe” aldring som dødsårsag. Der er endda forhåbninger om, at aldringsprocessen i fremtiden kan vendes på hovedet. Organisationen SENS Research Foundation arbejder i dag sammen med forskningsmiljøer og biotekfirmaer om at udvikle de nødvendige teknologier. Men hvem er hjernen og hjertet bag forskningen?
Hvad driver dig til at udforske biogerontologiens felt?
“Min primære drivkraft er, at jeg er humanitær. Aldring forårsager langt mere lidelse end noget andet, og det går jeg ikke ind for.”
Hvem er Dr. Aubrey de Grey privat?
“Den samme som Dr. Aubrey de Grey offentligt. Jeg er det ultimative WYSIWYG (What you see is what you get, red.)”
Hvad værdsætter du i livet?
“Selve livet. Jeg har et usædvanligt privilegeret liv, især fordi jeg har kunnet leve det præcis som jeg altid har ønsket det.”
Kan du dele noget om en hobby eller noget, du kan lide at lave, som ikke er arbejdsrelateret? Og hvorfor kan du lide det?
“Jeg dykker ned i matematikkens verden som hobby. Jeg kan lide det, fordi det er sjovt at opnå forståelse for, hvorfor svære matematiske problemer er svære.”
Hvor og i hvilken situation tror du, at du får dine bedste tanker og idéer?
“Helt sikkert i mit spabad. Jeg har fået så mange gode idéer (om aldring, om matematik, om alting) fordybet i mit badevand”
Tror du på Gud, eller er du ateist? Hvad er dit livssyn i den sammenhæng?
“Jeg betragter mig selv som agnostiker. Jeg vaklede frem og tilbage om det i mine teenageår, og omkring 18-års-alderen besluttede jeg, at det ikke betød noget, om jeg troede på Gud eller ej, fordi jeg allerede havde besluttet at vie mit liv til humanitære formål – hvilket virkede til at være præcis det, jeg ville gøre alligevel, hvis jeg blev vejledt af skrifterne.”
Hvordan påvirker dit privatliv og livssyn dit daglige arbejde inden for gerontologi hos LEV?
“Ikke meget.”
Drømmer du nogensinde om et gennembrud, der kan gavne dig og få dig til at blive ældre end forventet?
“At sige “Drøm” ville ikke være det rigtige ord – jeg arbejder målrettet på at skabe et sådant gennembrud. Og jeg fokuserer ikke på fordelen for mig selv, men for menneskeheden som helhed.”
Hvor er vi lige nu, når det gælder om at forhindre aldring ved hjælp af SENS og relateret gerontologisk teori i praksis?
“Jeg mener, vi i øjeblikket ved det meste af det, vi behøver at vide for at få SENS til at virke.”
LEV Foundation forsker blandt andet i, hvordan man kan forynge ældre mus ved at kombinere flere forskellige behandlinger. I deres store studie kaldet Robust Mouse Rejuvenation Study 1 har de testet fire behandlinger på midaldrende mus:
- Fjernelse af slidte celler – Det er celler, som er gamle og ikke længere fungerer, men som heller ikke dør. De kan skade kroppen, så man prøver at fjerne dem med et særligt stof kaldet Gal-nav.
- Rapamycin-behandling – Et stof, som kan bremse aldring ved at påvirke kroppens celler og deres vækst.
- Telomerase-behandling – Telomerer er “enderne” på vores DNA, som bliver kortere med alderen. Man brugte en virusbaseret behandling, der kan forlænge dem og dermed holde cellerne unge længere.
- Stamcelletransplantation – Man gav musene nye blodstamceller for at opfriske deres immunsystem.
Du kan læse mere om forsøgene og resultaterne her, hvor du også kan følge det efterfølgende studie.
I udfører eksperimenter på forsøgsdyr (mus) – hvad er resultaterne? Nogle gennembrud?
“Der er ikke seismiske gennembrud lige nu, men vi ser generelt set ud til at være ret tæt på”.
Hvad forhindrer os som ’menneskehed’ i at komme videre inden for feltet lige nu?
“Én ting over alle: frygten for at få vores forhåbninger op. Den frygt viser sig i to former for irrationalitet: som vished om, at aldring grundlæggende er anderledes end sygdomme og derfor “uden for rækkevidde” for medicinen, og som fastholdelse af en række argumenter om, at aldring er en slags velsignelse i forklædning. Begge disse strategier tjener til, at folk kan skubbe aldring ud af sindet og undgå at blive følelsesmæssigt investerede i kampen for at besejre den.”
Jeg tror, mange mennesker har læst om dit fascinerende arbejde – hvad er de fremtidige perspektiver i at realisere potentialet i dit arbejde? (Hvor gamle kan vi potentielt blive og hvornår?)
“En milepæl er på vej, som min ven Paul Hynek har kaldt “Methuselarity”; Det er det punkt, hvor vi opnår en fremskridtsrate mod aldring, som jeg har kaldt “levetidsflugthastighed” (longevity escape velocity). Jeg tror, vi i øjeblikket har 50 % chance for at nå det i slutningen af 2030’erne. Derefter vil ingen behøve at forfalde og dø af årsager relateret til, hvor længe siden de blev født.”
Paul Hynek har nævnt begrebet “Methuselarity”, som Aubrey de Grey refererer til. Det er en sammentrækning af “Methuselah” (en bibelsk figur som siges at være blevet 969 år) og “Singularity” – og det beskriver det punkt i fremtiden, hvor vi kan udskyde aldring hurtigere, end vi ældes. Det vil sige: hvis du når at få en ny foryngelsesbehandling hvert år, som forlænger dit liv mere end det år, der er gået, så kan du fortsætte med at leve uden at dø af alderdom.
Lad os drømme os ind i fremtiden – hvordan ser et samfund ud, hvor aldring er et “problem, vi kan løse”? Hvad er slutmålet, vi ønsker at opnå?
“Jeg ønsker, at vi opnår en verden, hvor hver voksen, uanset hvor længe siden de blev født, er i samme fysiske og mentale tilstand som en normal ung voksen. Et sådant samfund vil have langt mindre lidelse end i dag.”
I mit land Danmark (også Sverige og Norge) bliver folk generelt ældre og ældre. Det har fået vores politikere til at forlænge folks arbejdsliv. Er der nogen ulemper ved drømmen om at blive ældre? (Jeg forestiller mig, man får brug for en virkelig erfaren psykolog, hvis man får en lang depression og lever til man er 400?)
“Der er desværre en frygtelig tendens til at tænke på en verden uden aldring, som om ALT ANDET ved den verden forblev det samme som i dag. I virkeligheden ved vi dog, at automatisering kommer så hurtigt, at samfundet vil være totalt omstruktureret længe før besejringen af aldring ændrer vores demografi. Så nej, der er ingen ulemper. Jo mere funktionel du er (og forventer at forblive), jo mindre sandsynligt er det, at du bliver deprimeret!”
Hvad tænker du om døden?
“Jeg tænker næsten aldrig på døden. Jeg fokuserer på aldring. Døden er bare en bivirkning af aldring.”
Hvad er bedst – et langt liv eller et kort liv fyldt med formål?
“Måden, du stiller spørgsmålet på, antyder, at du tror – faktisk, at du synes, det er indlysende – at et langt liv ikke kan være lige så fyldt med formål som et kort liv. Det er noget vrøvl. Korrelationsforholdet mellem længde og formål er positivt, ikke negativt: Jo mere formål man har, des mere værdi er der i at have et længere liv at forfølge det i.”
Journalist, ateist
