I et land hvor religion har en dyb og historisk rodfæstet plads i det offentlige og politiske liv, er spørgsmålet om en ateistisk præsident i USA stadig kontroversielt. Selvom amerikansk politik traditionelt har været domineret af kristne kandidater, viser nye undersøgelser, at holdningerne er i forandring. En Gallup-undersøgelse fra 2020 afslører en gradvis, men markant øget åbenhed over for ateistiske kandidater blandt de amerikanske vælgere. I 1958 var kun 18 procent af amerikanerne villige til at stemme på en ateist, mens det tal nu er steget til hele 60 procent. Denne udvikling afspejler en ændring i samfundets værdier og tolerance overfor forskellige livssyn, men den afslører også en kløft mellem USAs forskellige politiske grupperinger.
USA bliver mere ateistisk, men ikke i morgen
Gallup-undersøgelsen, der blev udført i januar 2020, viste, at amerikanernes vilje til at stemme på en ateistisk præsident har ændret sig markant over de seneste årtier. Med en støtte på 60 procent er vi langt fra de blot 18 procent, som ville have accepteret en ateistisk præsident i slutningen af 50’erne. Denne udvikling kan forklares med flere faktorer, herunder det stigende antal amerikanere, der identificerer sig som havende “intet religiøst tilhørsforhold” eller som “ikke-religiøse.” Ifølge en undersøgelse fra Pew Research Center udgør denne gruppe nu over en fjerdedel af befolkningen, altså omtrent samme andel som evangelisterne, og det øgede antal gudsutro har sandsynligvis bidraget til den voksende accept af en ateistisk kandidat.
Demokrater og uafhængige tror mindst
På trods af den øgede accept af en ateistisk præsident på tværs af befolkningen, er der markante forskelle mellem demokrater, republikanere og uafhængige vælgere. Gallup-undersøgelsen viste, at 69 procent af demokraterne og 68 procent af de uafhængige var villige til at stemme på en ateistisk præsident, mens støtten blandt republikanere lå på omkring 42 procent. Denne forskel kan tilskrives den dybe rolle, religion spiller i amerikansk konservatisme, hvor en kristen tro ofte ses som grundlæggende for moralske og politiske overbevisninger.
Ateister, muslimer og homoseksuelle savner alle anseelse
Undersøgelsen fra Gallup viser også, hvordan accepten af forskellige minoritetsgrupper har ændret sig over tid. Hvor accepten af ateister er steget støt, har andre grupper som homoseksuelle og muslimer oplevet endnu mere dramatiske stigninger i accept. I dag vil 78 procent af alle amerikanere stemme på en homoseksuel kandidat, og 66 procent vil stemme på en muslim – det var mere utænkeligt for bare 30 år siden. Ateisterne ligger således stadig lavere i accept sammenlignet med nogle af disse grupper, men den overordnede tendens er for de ikke-troende positiv.
Nye vinde, nye kulturelle normer
Den stigende accept af ateister og andre grupper reflekterer et bredere skift i amerikanske kulturelle normer og værdier. Mange amerikanere, især de yngre generationer, har et mere inkluderende syn på religiøse og ideologiske forskelle. For dem er det vigtigere, hvad en kandidat kan gøre for landet, end hvilken tro eller mangel på tro vedkommende har. Med et mere pluralistisk og mangfoldigt samfund ser flere amerikanere også fordelene ved at have ledere, der kan repræsentere forskellige perspektiver og livserfaringer.
Udfordringerne for en ateistisk præsidentkandidat
Selvom accepten af en ateistisk præsident er stigende, står en ateistisk kandidat stadig over for betydelige udfordringer. For eksempel kan nogle religiøse vælgere være skeptiske over for, hvordan en ateist vil træffe etiske beslutninger, da mange amerikanere stadig forbinder moral med religiøs tro. Desuden kan det at være ateist være en udfordring i de mere konservative og religiøse dele af landet, hvor en præsidents religiøse tro stadig anses som en vigtig faktor. Der er endnu ikke valgt en præsident ind, der har frasagt sig Gud, og man ville også kunne forestille sig, hvordan en nyvalgt ateistsisk præsidents indsværgelse – uden at lægge hånden på biblen – kunne skabe splittelse på den anden side af andedammen.
Fremtidsperspektiverne er mindre religiøse
Med ovennævnte accept af en ateistisk præsident som stigende, er det ikke umuligt, at vi i fremtiden vil se en ateist i Det Hvide Hus. Det vil dog sandsynligvis afhænge af flere faktorer, herunder kandidatens evne til at skabe forbindelse til vælgerne på tværs af religiøse og politiske skel, samt evnen til at demonstrere en stærk etisk rygrad og beslutningsdygtighed i politiske scenarier. Amerikanerne vægter stadig økonomien og USAs udenrigspolitiske rolle, så ateismen skal i første gang “take a backseat” til mere presserende emner.
USA er på vej mod en større religiøs tolerance i politik, hvis man skal tro undersøgelserne, men der er stadig et stykke vej. Mens flere amerikanere er villige til at stemme på en ateistisk præsident end nogensinde før, vil en indsværgelse af en ny amerikansk præsident uden hånden på biblen kræve en kandidat, der kan overvinde dybtliggende fordomme og politiske skel for at få fuld opbakning fra det amerikanske vælgerhav.
