Skal Jehovas Vidner stadig nyde anerkendelse som trossamfund i Danmark?

0
79

Ekstra Bladet har skrevet en del om Jehovas Vidners udstødelsessager og dogmer, der har kastet trossamfundet ud i en tilsynssag, som den man så lignende i Norge, der resulterede i fratagelse af anerkendelsen som trosssamfund. Jehovas Vidner har senere svaret Ekstra Bladet.

Frank Flemming Jensen, der er eks-vidne og skaber af podcasten Udstødt er ikke i tvivl:

“Jeg mener bestemt, at Jehovas Vidner skal fratages deres anerkendelse som trossamfund. For nyligt er det sket i Norge, og jeg og andre kæmper for at få det samme til at ske i Danmark. Ikke at forveksle det med, at jeg ønsker JV forbudt, tværtimod. Jeg skal også skynde mig at nævne at mange indenfor JV, der er alene i DK cirka 14.500 medlemmer, er glade for deres tro, og de har ikke noget problem med deres tro og regler. Men jeg ved at mange indenfor ikke længere tror, at ”Jehova-guden har udvalgt Vagttårnsorganisationen i 1919 til at være dem, der har ”Sandheden”, som det eller fremgår af deres grundlæggende doktriner. Og de kan ikke bare sådan forlade organisationen på grund af de konsekvenser, det har. Medlemmer som ønsker at forlade JV og leve et normalt liv med fødselsdage, julehygge eller ved at have et seksuelt forhold til en, man ikke er gift med – plus en masse andre regler – kan ikke gøre det uden at blive isoleret totalt fra deres nærmeste venner og familie. At være et anerkendt trossamfund er en blåstempling fra staten, det stempel skal et trossamfund, som har ødelagt, og stadig ødelægger, mange liv ikke have. Jeg kan ikke komme i tanke om nogle andre trossamfund som i den grad river familier i stykker”, siger Frank Flemming Jensen til Ateisten.

I denne video-podcast gennemgår ex-Jehovas Vidne, Frank Flemming Jensen, sagen.

“Skal Jehovas Vidner forsat nyde godt af de fordele der er ved at være et anerkendt trossamfund i Danmark, som de har været siden 1970? Vil politikerne nu endelig vågne op og reagere? I dette afsnit fokuserer jeg på to områder: 1) Hvordan de ældste skal handle i forbindelse med en sag om børnemisbrug i menigheden og 2) hvordan Jehovas Vidner udøver psykisk vold på både deres egne men også tidligere medlemmer”, skriver Frank Flemming Jensen om podcasten, der behandler det følelsesladede emne.

Ateisten.dk giver ordet til Frank fra Udstødt:

Skribentens Profil

Journalist, ateist