Tekst: Mads Ahola Illustration: Aztrid Salamander

I serien “Den Lille Ateismus” giver Mads Ahola hver anden fredag sit bud på, hvordan vi bringer den mere tidsløse religionskritik frem og holder den aktuel uden nødvendigvis at løbe fra overskrift til overskrift i den flakkende samfundsdebat. I stedet kan vi tage udgangspunkt i humanistisk og videnskabsbaseret filosofi og se på, hvad det er, vi som ateister kan tilbyde et samfund, der skyr alt, der vokser frem under den skeptiske regnbue.

“Jeg er ikke ateist, jeg tror bare ikke på gud”. Eller: “Jeg er ikke ateist, jeg er mere… [indsæt selv label]” er en hyppig kommentar, jeg møder.

…Agnostiker, humanist, ateist, skeptiker, sekularist, naturalist, fritænker, satanist, ikke-troende, ignostiker, bright… listen er lang. Og listen over de små forskelle er endnu længere. Men hvorfor er det så vigtigt for mange af os at være det ene label her, mens vi bestemt ikke vil være det andet? Min påstand er her, at forskellene ikke er værd at fokusere på, så længe vi har andet og mere at byde på.

Mange ord. Mange mærkater. Alle disse ovenstående ord er ganske vist ikke hundrede procent synonyme. Det giver fint mening, at vi har dem alle sammen, og flere til. En del af et varieret og præcist sprog er at kunne formulere sig i de nuancer, man har behov for, afhængigt af situationen. Men betydningerne overlapper. Meget. Derfor er det lidt sjovt, at mange på vores side af det religiøse skel har så skarpe præferencer for nogle udtryk, og endda korser sig (!), hvis de bliver forbundet med et andet.

For eksempel er der sikkert allerede nogen, der er irriterede over, at ordet Satanist har indfundet sig i det gode/dårlige selskab (wink), men på den anden side, hvis man følger den amerikanske organisation The Satanic Temple, så er de egentlig en form for sekulære humanister, blot i spraglet tøj. Den eneste store forskel mellem dem og eksempelvis humanisten og skuespilleren Stephen Fry er kun, hvordan og hvornår de klæder sig ud. De har bare valgt et andet ord og et andet udtryk end de fleste danske ateister. Pointen er at forskellene, hvad de end er, ikke behøver skille os ad.

“The only -ist I am, is a scient-ist”

– Neill DeGrasse Tyson

Vi bliver ved… “Jeg er agnostiker, men ikke ateist” – “jeg er ikke humanist, men sekulær, etisk fritænker” – find selv på flere. Præcision på det niveau virker pedantisk, og det gavner ikke nødvendigvis de øvrige mål, vi kunne have til fælles. Derfor vil jeg gerne have dét, man kunne kalde det sekulære miljø, til at finde ind til de stærke fællesnævnere, vi faktisk har. Under den skeptiske regnbue er bare et lille udtryk, jeg bruger for den kvantesky af potentielt associerede udtryk, der er en del af det ateistiske rodnet. Ateismen er jo i sin reneste form bare fraværet af gudetro. Mere er det ikke, teknisk set, men den har stærke rødder i både etikkens, filosofiens og videnskabens verden. Det er her, i sine nærmeste slægtninge, at ateismen i praksis kan blomstre. Her kan den sprænge sin definition og blive mere end bare en snæver afvisning af religion, men også kan danne grundlaget for et livssyn.

Et middel mod fordomme

Ateismen er især let at sadle med fordomme om, at det bare er gamle sure mænd, kældermennesker og tastaturkrigere, men frygten for at blive misforstået gør kun problemet værre, hvis vi forsøger at løse det med mere intern gatekeeping. Vi skal hellere være gode til at vise hvad vi har at byde på. Vis dem hvem vi er. 

Hvis vi sammen og hver for sig bliver bedre til at erklære over for verden, bredden af perspektiverne i vores bevægelse, bliver det sværere at ignorere os, og lettere for os at inspirere andre til at tage stilling og at handle på vores tilgang til livet . Den traditionelle sang om, at ateisme jo kun betyder fraværet af gudetro, kan man naturligvis godt holde fast i, men det er ærlig talt røvsøgt at høre på, hvis det altid er det første, der kommer ud af munden på os. Vi har mere at byde på.

Fortæl folk noget fedt. Fortæl dem, at Mary Shellys mand, poeten Percy, blev bortvist fra universitetet for sin ateisme. Fortæl at forfatteren til den uendelige historie, Michael Ende var en humanistisk aktivist. Fortæl om mordet på Madalyn Murray O’Hair i 1995 -eller noget andet, der sætter mere kulør på ateismen. Som viser hvem vi er.

Der er ikke ret meget kød på defensiv ateisme. Hvis fordommen er, at vi kun kan kritisere religion, så må vi være bedre til at vise, hvad vi har at byde på, og at der er forskellig smag indenfor ateismen, og at det er vi stolte af. Jeg er selv en kræsen sjæl, der ikke er enig med ret mange af mine kampfæller, men jeg er altid klar til at fremhæve det fantastiske arbejde de gør for deres respektive mærkesager. Sørg for, at din ateisme er en verbal regnbue, der er værd at høre på, også for dem der ikke er med i “klubben”.

(Hvem er de farverige ateister derude? Lav din egen liste. Hvad med: Ritt Bjerregaard, A Philip Randolph, Adam Savage, Marie Curie, Cara Santamaria, Darwin (læs hans oprindelige rejsebeskrivelser), Voltaire, Stephen Fry, Richard Feynman… )

Forskelle i fokus

Vi skal ikke ignorere forskellene på begreberne. Nuancer og præcision er vigtigt. De forskellige ord betyder forskellige ting og peger i forskellige retninger… Lad os se på dem: 

Ateisterne, agnostikere og ikke-religiøse afviser autoriteter og påstande, der trækker på religiøse kilder og strukturer.

Skeptikere, rationalister og kritiske tænkere afviser påstande, der ikke lever op til deres standarder for logik og evidens.

Kværulanter og nonkonformister udtrykker en mistro over for strukturer og forventninger.

Humanister, sekularister og fritænkere forsøger at lægge grundlaget for sociale strukturer, der kan rumme alle mulige forskellige typer mennesker, uden at sætte en fastlåst retning, ved at kombinere konsekvensetik, medfølelse og utilitarisme, med mere.

Mellem hver betegnelse i hver gruppe er der yderligere forskelle, og jo tættere vi kommer på, des vigtigere synes disse forskelle at være. Særligt er der mange, der bruger deres vigtige ord bare for at undgå at blive associeret med ateister.

“Vidste du at Richard Dawkins ikke længere er ateist, men er blevet agnostiker?”

– gæst til en debatcafé

Vigtige fællesnævnere

Men er det ikke bare en fejl at tale om disse forskellige mærkater, som om de er en gruppe? Kan det overhovedet lade sig gøre? Jeg er ikke sikker, men min fornemmelse er dog, at vi har nok til fælles til, at vi kan identificere nogle rimelige fællesnævnere. Jeg vil mene, at der findes fællesnævnere, der kan bruges til at afgrænse denne uregerlige katteflok nok til, at dette essay giver mening. Så hvad er det så, vi har til fælles her under regnbuen?

Her er mine foreløbige skud:

Jagten på sandheden er en tentativ og fortsat proces, hvilket gør alle sandheder relative eller midlertidige i deres natur, afhængigt af det tilgængelige bevismateriale eller evidens. 

Autoritet er noget man skal gøre sig fortjent til hele tiden, og kan mistes uden varsel. 

Moral og etik kan udledes fra menneskelige/bevidste erfaringer og videnskabelige opdagelser i overensstemmelse med de øvrige principper.

Individet kan ikke vide alt, hvad der er at vide, men er afhængig af et samfund, af tilgængelig evidens, dokumenterbart. Individet må selv vurdere de ideer og påstande de har i højest agtelse.

Der er ikke gode nok grunde til at tro på guder og lignende.

Ekstraordinære påstande kræver ekstraordinære beviser.

Ikke alle kan identificere sig lige meget med alle fællesnævnere, og der kan være fællesnævnere, jeg endnu ikke har opdaget – eller… der er måske endda nogen, der sidder lige nu og identificerer sig med et eller flere af vores mærkater, der direkte afviser disse fællesnævnere? Det er meget muligt, men dog komplet irrelevant for pointen. Min pointe er nemlig, at jeg tror, vi er dårlige til at tale sammen om de interne forskelle. 

Potentialet for opdagelse

Rent strategisk er det typisk svært for folk, der ønsker forandring at organisere sig, end det er for dem, der bare vil bevare det eksisterende for enhver pris. Denne pris er desværre ofte tyranni. Det er lettere at blive enige om, hvad man vil væk fra, end hvor man helt præcist vil hen, og derfor mener jeg, at der er et særligt behov for tolerance og tålmodighed i et skeptisk indstillet miljø, hvor folk generelt gerne vil overtro, misforståelser, religiøse dogmer, pseudovidenskab, usandheder og teokrati til livs. 

Regnbuen er en moderne metafor for fællesskab på trods af forskelle. Metaforen fungerer også fint for folk med et mere videnskabeligt sind. For selvom regnbuen rummer de mest forskellige farver, vi kender, så er den elektromagnetiske sandhed bagved, at de få farver, vi ser, kun er et smalt aspekt af hele den utrolige mængde af elektromagnetiske frekvenser, der faktisk er derude. Kun gennem vores primitive biologiske øjne ser vi forskellene tydeligere end fællesnævnerne, og det er da en sjov erkendelse. Ikke sandt?

Det, vi skal huske er, at enhver antikonservativ bevægelse væk fra noget traditionelt, er en potentiel opdagelse, og vi er ikke alle nået til det samme sted på den rejse, og derfor  gør vi klogt i at hjælpes ad. De kræfter, der forsøger at fastholde overtroen og dogmerne er stærke nok uden vores hjælp. Hvis der er nogen, der tydeligvis ville passe ind i den traditionelle definition af ateist, men ikke føler, det er det rigtige label for dem, så gør vi klogt i at være nysgerrige for at kunne bygge den regnbuebro, vi alle sammen skal gå på. Vi har så meget mere at byde på.  

Det er da værd at overveje, eller hvad?

Du kan læse den næste artikel i serien her: Den Konstruktive Kritiks Gave

(Artiklen udfoldes yderligere under illustrationen)

“ … we know all of our friends and our children out there in the big skeptical rainbow, are on whatever journey they are on, but we are just gonna use the term atheist in this discussion …”

– Uncle Mark, How To Heretic.

---

Brands og identiteter | Bonusartikel

Denne listeform udspringer fra mit arbejde med at lave en ordbog til ‘kritisk tænkning’. Her følger en liste over udtryk, der er relateret historisk til de mange identiteter, vi finder under Den Skeptiske Regnbue.  Definitionerne afspejler derfor også min egen research, og ikke en endegyldig eller lingvistisk definition. Til gengæld er det sjovt at se, hvor mange forskellige udtryk, der egentlig er associeret med hinanden i jagten på sandheden.  – Mads Ahola

“Den Skeptiske Regnbue”

Udtrykket stammer fra en diskussion i Podcasten How To Heretic episode 65 (Snake Friends, tidskode: 00.39) omkring ortodoksi i ateisme: “(…) Lets just cover all the shades of the term atheist, or we will be here all night … we know all of our friends and our children out there in the big skeptical rainbow, are on whatever journey they are on, but we are just gonna use the term atheist in this discussion (…)” – Uncle Mark, How To Heretic, podcast.

Liberal

Fokus på individuel frihed og frigørelse fra uhensigtsmæssige normer og traditioner. Førte i 1800 tallet til mere ateistisk og humanistisk tankegods gennem opgør med konservative religioner.

Bright

Et forsøg på at rebrande ateist, agnostiker, humanist og andre ikke religiøse under en mere positiv paraply. Ideen blev født og døde i 00’erne. Kendte tilhængere af ideen talte bl.a. Filosoffen Daniel Dennett. Tanken om at lære at brande os mere positivt, uden at give afkald på den kant ateismen har, lever dog videre. 

Sekularist

En der enten selv er sekulær i sit liv eller arbejder for et sekulært samfund. Det sekulære handler om det der foregår her på denne jord, i dette liv og hvad vi som mennesker ønsker og vil. Man kan derfor et langt stykke henad vejen være troende og sekularist. Sekularismen har ført til meget af det ateistiske og humanistiske tankegods.

A+

Et forsøg på at rebrande en mere socialt ansvarlig version af ateismen, for at vise at man sagtens kan være meget mere end bare ateist. En erkendelse af at ateismen alene ikke bærer så meget betydning. 

Ateist

Oprindeligt “gudløs” (vistnok) “En der ikke tilbeder (vores/byens) guder.” Ordet har udviklet sig i flere retninger derfra. Ordet som personligt label bør dog defineres primært af dem der bruger det om sig selv, og det de mener er at de ikke ser nogen grund til at tro på de påståede guder. 

Teologisk Ateisme

Indenfor den teologiske filosofi bruges ordet ateisme i en falsk dikotomi, hvor man skelner mellem to konklusioner: en verden uden gud, og en verden med en gud. 

Filosoisk ateisme (naturalisme)

En slags nulhypotese, hvor vi arbejder uden en gud i apparatet indtil vi finder den eller får brug for den.  Denne form for ateisme repræsenterer også den måde dygtige religiøse vienskabsfolk, der ikke tager deres gud med ind i laboratoriet. I videnskaben er der kun de guder vi kan påvise, og det er ikke ret mange.

Humanist

En person der ikke tilskriver skønhed, etik og viden, til guddommelige kilder, men til menneskets natur og livserfaring. (Se human-etik) Der er mange versioner af humanismen i dag, men de skal ikke forveksles med de klassiske humanister fra renæssancen. Moderne humanisme udsprang til dels fra en gren af teologiske moralfilosofi, og til dels fra videnskabelige udviklinger, samt liberalt, sekulært og ateistisk tankegods.  

Transhumanist

Kun løst beslægtet med Humanismen. En person der mener vi kan og bør bryde med de biologiske  begrænsninger vi har og forbedre mennesket via teknologi. Har intet problem med at  “lege gud”, men behøver ikke være irreligiøs. 

Fritænker

Udtryk bl.a. fra den teologiske skole der udviklede sig til humanismen. En person der arbejder ihærdigt på at finde en autentisk sandhed uden at lade sig påvirke af andres normer. Ofte synonymt med humanistisk ateist. 

Materialist

En person der afviser overnaturlige påstande og fokuserer på det vi er gjort af og den fysiske verden vi lever i. (se også naturalist) (fejl. skældsord: om en grådig person) 

Anti-teist

En person der enten  1) er imod religion og gudetro;  2) hævder at der helt sikkert ikke findes guder;  eller 3) mener at guder, selv hvis de fandtes, er noget møg. 

Kætter

En person hvis doktrin afviger fra den accepterede doktrin. Enhver der skiller sig ud fra alment accepterede sandheder. Kælenavn for ateister. Fremhæver trodsigheden, og det at stille sig imod etablerede normer og dogmer.  (oprindelig betydning: en indbygger i Sydfrankrig)

Naturalist 

En person der fokuserer på hvad vi kan finde i den verden vi kan konstatere eller observere selv. Behøver ikke afvise åndeverdener og guder, men mener først at de er relevante når de er blevet “fundet”.

Human-Etiker

Alt. Humanist. Udtryk der fx bruges om ateistisk humanisme i Norge (Human-Etisk Forbund). Udspringer af humanismens rødder, hvor man søgte efter en etik der ikke kon fra religiøse dogmer. Favner dog også humanismens fokus på videnskab og filosofi, ud over det etiske område.  

Egalitær

En person der går ind for lige rettigheder for alle. Ligestilling mellem livssyn ville være en egalitær målsætning. Religiøse normer og privilegier står ofte i vejen for ligestilling på forskellige områder.  

Agnostiker

(se ateist) en person der mener at man ikke kan sige noget om det guddommelige, idet det pr definition er over-naturligt og derfor ikke kan undersøges fra denne naturlige verden. Bygger på en misforståelse af ateismen, og blev taget i brug af videnskabsfolk i 1800-tallet der gerne bare ville tilbage til arbejdet og slippe for at tale om guder. Bruges desværre også til implicit at gøre ateisme til et negativt túdtryk. 

Hedning

En person der har en mere primitiv tro end “os”. Bruges som kælenavn for ateister. 

Aktivistisk Ateist

“Ateismen” – den gren af ateister som alle mener når man snakker om ateister. Dem der forsøger på at møde verden med en åbenhed og villighed til at diskutere ideer og arbejde for forandring i retning af færre dogmer og mindre magt til religion og andre overflødige ideer. 

Militant Ateist

Begrebet blev første gang brugt af en kommunistisk ungdomsorganisation, der gik i historiens glemmebog. I nyere tid var det Richard Dawkins der pustede liv i det med en TED Talk i 2002 hvor han opfordrede folk til at stille op for videnskaben, særligt biologien, der var under angreb fra konservative religiøse kræfter.

Kritisk Tænkning

Advarsel: Det vil være selvmodsigende at kalde sig selv for kritisk tænker, da den kritiske tænkning pr. Definition er selvkritisk. Kritisk Tænkning handler om, altid at være parat til at genoverveje sine højest skattede ideer. Den evige søgen efter bedre måder at undersøge virkeligheden på. En grundingrediens i videnskabelig tænkning. 

Nørd

En person der gerne vil vide alt om et emne, og meget gerne vil tale om det man ved. En person med meget lidt forståelse for at andre ikke synes emnet er interessant. Eller en person der ikke kan forstå hvorfor andre vælger uvidenhed om dele af et emne som de ellers beskæftiger sig med. Den aktivistiske ateisme er nørdet i den forstand at den ofte ved mere om religionerne end de almindelige troende gør, og gerne vil tale om det. 

Skeptiker

En person der tilstræber kritisk tænkning. En person der ikke tager ideer for pålydende, men altid overvejer hvordan de skal testes. En der gerne vil tro på så mange sande ting som muligt, og så få falske ting som muligt, og ved at det er en løbende proces. En person der fastholder at den der kommer med påstanden har bevisbyrden, og at ekstraordinære påstande kræver ekstraordinære beviser. (

Rationalist

En der afviser det overnaturlige. Afviser alt der er irrationelt. Her er den fysiske, naturlige verden, logik og evidens at regne for den rationelle verden. Kan også betyde en der altid overvejer fordele og ulemper ved en mulighed. 

ikke-Teist / Ikke-troende

En der ikke tror på en personlig gud. Se også agnostiker og ateist. 

Ignostic

Teologisk udtryk der påpeger at man ikke kan acceptere eller afvise gudepåstanden før den er klart defineret, og at den ikke er blevet klart defineret endnu, og at ateister (sic) og teister derfor tager lige meget fejl. (let at forveksle med selvfed agnostiker)

Irreligiøs

En person der ikke dyrker eller deltager i religion. I tidligere tider var de fleste troende, men irreligiøse, da religiøs mere blev brugt om folk der levede som munke eller lign. 

Realist

Se rationalist. En person der forholder sig til det vi har med at gøre, og afviser spekulative ideer, der ikke er evidente. En person der afviser det overnaturlige. Bruges paradoksalt nok også af troende, der mener at det guddommelige aspekt af vores verden er så indlysende at det er urealistisk at nægte dette. 

Blasfemiker

En person der bevidst udfordrer det hellige. 

Videnskabliker

Fordanskning af amerikansk joke udtryk: Scientician der kan bruges om både videnskabsfolk, og tilhængere af videnskaben. Ikke udbredt. Coinet fra Simpsons. 

Videnskabisme

Amr. scientism. Ikke udbredt på dansk endnu. Folk der tror blindt på videnskaben, eller folk der nærer den samme respekt for videnskaben som religiøse gør for deres religion. Som regel et skældsord. Et forsøg på at skabe en falsk dikotomi. 

Kværulant (Kontrær)

En der sætter sig op imod ideer, bare fordi de kan eller tør. Kælenavn/skældsord for skeptikere, nørder og aktivister. (Se Hitchens’ bog: Letters to a Young Contrarian) 

Non-conformist

En der ikke vil tilpasse sig normer. Der er mange normer der håndhæves i det religiøse, og det er derfor værd at nævne.  

Empiricist

En der bygger sit verdensbillede på evidens. Vil gerne vide hvor en given ide eller påstand kommer fra. Accepterer ikke viden uden evidens, eller kun i proportion med den givne evidensværdi. 

Ikke-religiøs

En der ikke teltager i det religiøse liv. Se irreligiøs. 

Satanist

En person der dyrker Satan som en teistisk gud, ELLER en ateist der bruger religionernes eget billedsprog i modstanden mod religiøse dogmer og tyranniske normer. 

(Anyone but the Nihilists)

Ateister bliver altid slået i hartkorn med en form for nihilisme hvor der ikke eksisterer værdier eller menneskeværd. Disse angreb tvinger ofte ateister til at italesætte nihilismen for proaktivt at imødegå denne ufunderede kritik. Nihilismen kan sagtens have betydninger der er mere konstruktive end ovenfor, men ellers er vi nok ved at være nået grænsen for hvad vi skal rumme i den ateistiske bevægelse.

Teksten er skrevet af Mads Ahola og er en del af en serie. Illustration af Aztrid Salamander. Du kan se flere af hendes illustrationer her. Det skrevne er udtryk for skribentens egne perspektiver.