back to top
3.2 C
Copenhagen
22. januar 2025

Tilmeld Nyhedsbrev

spot_img

Firoozeh Bazrafkan: Er min kunst lovlig, Hummelgaard?

Den dansk-iranske kunstner, Firoozeh Bazrafkan, sender i disse dage løbende flere værker afsted til “strafferetlig vurdering” hos Justitsminister, Peter Hummelgaard (S). Det fremgår af pressemedddelelser på kunsterens hjemmeside. Årsagen er, ifølge kunstneren selv, at hun vil vide om og hvordan, hun overtræder den såkaldte Koranlov, der blev vedtaget af regeringspartierne og Radikale sidste år. Ateisten har interviewet kunstneren:

Ateisten spørger: Er du ateist?

“Jeg tror ikke på nogen gud eller noget overnaturligt. Men jeg har ikke et problem med folk, der er troende. Hvis det giver folk værdi i deres liv at tro på en gud, så er det fint med mig. Der, hvor jeg synes, at tro bliver et problem, er, når det bliver brugt til at kontrollere eller undertrykke folk. Det sker desværre i stort omfang”, forklarer hun.

Det første værk med titlen “I take no shit” blev allerede omtalt som indsendt den 1. oktober i år, og værket, som ikke er offentliggjort, indeholder ifølge kunstneren et stykke af koranen. Sammen med værket, der er lavet af blandt andet porcelæn og vejer 12 kilo, har Firoozeh Bazrafkan stillet spørgsmål til ministeren om udstilling og mangfoldiggørelse af værket kan være strafbart. Kan hun eksempelvis få billeder af værket trykt på t-shirts, offentliggøre billeder af værket på sociale medier eller få selve værket udstillet på museum, lyder det blandt andet i spørgsmålene.

“Det er mit ønske at udstille værket og mangfoldiggøre det på forskellige måder som en del af min kunstneriske praksis. Men jeg er selvfølgelig ikke interesseret i at blive retsforfulgt på grund af min kunst. Hvis jeg offentliggør dette kunstværk, så er det justitsministeren, der afgør, om jeg skal retsforfølges for at gøre det. Derfor er han den eneste, der kan fortælle mig, om jeg kan offentliggøre værket uden at blive retsforfulgt”, fortæller kunstner, Firoozeh Bazrafkan.

Værket er et af mange værker, som dansk-iranske, Firoozeh Bazrafkan, i disse dage løbende sender til “strafferetlig vurdering” hos ministeren. Indtil nu er de fem endnu ikke-offentliggjorte værker “I take no shit”,”Substitute”, Mascerade”, “Watching You” og “Rock, paper, scissors” sendt til vurdering. Og afsenderen er sandsynligvis ikke den eneste, der ønsker svar på, hvor grænsen går for kunstnere og andre, der ønsker at ytre sig på kant med loven fra december 2023. Knap 400 danske kunstnere, samfundsdebattører og forfattere gik sidste år sammen i en artikel i Berlingske om at ytre en fælles kritik af regeringens lovforslag. Lige meget hjalp det – loven, der forbyder “utilbørlig behandling af skrifter med væsentlig religiøs betydning for et anerkendt trossamfund” blev som bekendt vedtaget.

Hvorfor er det vigtigt for dig at kritisere koranen?

“Jeg kritiserer ikke koranen, jeg udfordrer folks opfattelse af den som en ufejlbarlig eller en magisk bog, som mennesker er nødt til at underlægge sig. Hvis man som jeg er interesseret i at arbejde med temaer som frihed, undertrykkelse og feminisme, så er koranen umulig at komme uden om. Koranen bliver brugt som et magtinstrument til at kontrollere ufattelig mange mennesker, især kvinder, her på jorden. Og den bliver brugt til at skabe trusler og terror i store dele af verden. Den er en kilde til magt, som i store dele af verden bliver brugt imod mennesker. Som flygtningebarn fra det iranske præstestyre har jeg selvfølgelig også et personligt forhold til den skade, som islam og koranen har gjort på mit oprindelige hjemland. Iran var et meget vestligt sindet land, før præstestyret overtog magten i 1979, og i dag er det et samfund i mørke. Hvis man kigger på fotos fra hovedstaden Teheran før og efter 1979, så kan man tydeligt se den ekstremt negative forskel, som koranen har gjort for det iranske folk.”

Intet konkret svar fra ministeren

Justitsminister, Peter Hummelgaard (S), er i skrivende stund endnu ikke vendt tilbage på kunstnerens konkrete ønske om strafvurdering eller med svar på ovennævnte spørgsmål. Han skal ellers ikke gå ret langt, hvis han skulle ønske at vurdere værkerne ved selvsyn. Hvis han eksempelvis vil se værket “Mascerade”, der som sagt indeholder et potentielt kontroversielt stykke af koranen, kan det findes “i en kasse” på Christiansborg i Dansk Folkepartis lokaler, oplyser kunstneren i en pressemeddelelse. DF var et af de partier, der sidste år vendte tommelfingeren ned til lovforslaget. Justitsministeren har dog til Politiken svaret, at der i lovens bemærkninger kan findes en beskrivelse af, hvordan danskere, herunder kunstnere, kan undgå at bryde loven. Og sidste år, da loven var til heftig debat, svarede ministeren til Folketingets Retsudvalg den 31. oktober 2023, at…:

“…Afsættet for regeringens lovforslag aldrig har været at begrænse den kunstneriske frihed. Det har været at sætte ind over for den seneste tids koranafbrændinger, der har betydet, at Danmark i store dele af verden i stigende grad ses som et land, der faciliteter forhånelse og nedgørelse af andre lande og religioner”, lød det dengang.

Svaret til retsudvalget og debatten om samme kom i kølvandet på en række koranafbrændninger i Danmark og Sverige i 2023, hvor Rasmus Paludan fra partiet Stram Kurs som en del af partiformandens mange demonstrationer brændte flere eksemplarer af koranen til stor forargelse blandt muslimer og sympatisører i norden og i verden. Afbrændingerne blev også kva tyrkisk politisk modstand et varmt emne i de internationale forhandlinger om Sverige og Finlands indtræden i NATO.

Du brænder jo ikke koranen, men har derimod både makuleret og revet den. Forstår du, hvis troende, især muslimer, bliver rasende over din brug af koranen i dine værker?

“Nej, det gør jeg faktisk ikke. Jeg ved godt, at nogen bliver sure, men det er jo fordi de nægter at åbne øjnene for, hvad det er jeg prøver at fortælle med mine værker. Den gang, jeg rev koranen på et rivejern, var formålet med performancen jo ikke at ødelægge en koran. Det var at skabe nogle billeder og tanker i hovedet hos beskueren. Og for at skabe de billeder og tanker, var jeg nødt til at rive en koran på et rivejern. Et kunstværk kan godt provokere nogle mennesker, men det er ikke det samme som at kunstværket er skabt med det formål at provokere. Da Galileo Galilei for flere hundrede år siden sagde, at Jorden kredser rundt om Solen, sagde han det jo ikke med det formål at provokere den katolske kirke, som mente at Jorden var verdens centrum. Han sagde det, fordi han mente, det var en vigtig information. Når folk deler ud af deres viden eller deres tanker om de større spørgsmål i livet, så kan andre risikere at blive stødt. Jeg har ret til at dele mine tanker og spørgsmål, og jeg mener faktisk også at jeg har en pligt til det, fordi der er så mange der
bliver undertrykt af nogle religiøse dogmer, som jeg mener er helt forkerte. De der bliver sure over det, gør det måske på grund af en eller anden form for pligtfølelse. Der kan også være nogen, der bare siger de er sure, for at prøve at presse mig til at lade være, eller for at få andre til at forsøge at stoppe mig”, svarer kunsteren.

Er det et samlet værk i sig selv at “udstille”, hvordan ministeren svarer eller ikke svarer?

“Der er tale om et samlet værk. Det er en samtidsfortælling om Danmark anno 2024, som viser værdien af at have kunst i et samfund, og som også viser meningen med at bruge en koran i et kunstværk. Samtidig udstiller jeg det absurde faktum, at en kunster kan blive retsforfulgt for at bruge en bog i sin kunst”, fortæller Firoozeh Bazrafkan.

Hvad tror og håber du på, der kan komme ud af at sende dine værker til vurdering?

“Jeg ville blive virkelig glad, hvis lærere i folkeskolen og gymnasierne ville diskutere værket med deres elever, og hvis et museum vil udstille det. Jeg håber faktisk også, at jeg får nogle klare svar i forhold til, hvad jeg rent faktisk må offentliggøre af min kunst. Jeg har en hel del værker, som jeg på grund af koranloven helt reelt er i tvivl om, hvorvidt jeg må offentliggøre. Koranen har været et centralt element i min kunst i over 20 år, og man kan vel kalde det min kunstneriske signatur. Med koranloven har de lukket min kunst ned, og derfor håber jeg også, at værket kan bidrage til en politisk proces om at fjerne koranloven”.

Du kan se mere kontroversiel kunst fra Firoozeh Bazrafkan på hendes youtube-kanal her – hun lavede blandt andet sidste år et værk, hvor hun foran Christiansborg skrællede et antal gulerødder svarende til det antal politikere, der havde stemt for nævnte lov.

Jonathan Blangstrup
Jonathan Blangstrup
Journalist, ateist

Related Articles

- Annoncering -spot_img
- Hvorfor vi ikke tror på gud(er) -spot_img

Anbefalet læsning

Vi bruger cookies til at personalisere indhold og annoncer, til at tilbyde funktioner til sociale medier og til at analysere vores trafik. Vi deler IKKE oplysninger om din brug af vores side med vores partnere inden for sociale medier, annoncering og analyse, men vi forbeholder os retten til at gøre det. Se mere
Cookie indstillinger
Accepter
Cookies-Politik
Cookie- og Privatlivspolitik
Cookie navn Aktiv

Cookies-politik

Hvem er vi?

Vores hjemmeside er https://ateisten.dk Læs vores Privatlivspolitik her. Nb. Vi er et lille medie drevet af frivillige. Vi er anmeldt til Pressenævnet. Hvis du mener, at vi har gjort noget forkert, så kontakt os og vi vil gøre alt vi kan for at rette det.

Kommentarer

Når besøgende efterlader kommentarer på siden, indsamler vi de data, der vises i kommentarfeltet, samt den besøgendes IP-adresse og browserens brugeragentstreng for at hjælpe med at opdage spam. En anonymiseret streng skabt ud fra din e-mailadresse (også kaldet en hash) kan blive sendt til Gravatar-tjenesten for at se, om du bruger den. Gravatars privatlivspolitik er tilgængelig her: https://automattic.com/privacy/. Efter godkendelse af din kommentar vil dit profilbillede være synligt for offentligheden i forbindelse med kommentaren.

Medier

Hvis du uploader billeder til hjemmesiden, bør du undgå at uploade billeder med indlejrede placeringsdata (EXIF GPS). Besøgende på hjemmesiden kan downloade og udtrække placeringsdata fra billeder på siden.

Cookies

Hvis du efterlader en kommentar på vores side, kan du vælge at gemme dit navn, e-mailadresse og hjemmeside i cookies. Disse er til din bekvemmelighed, så du ikke behøver at indtaste dine oplysninger igen, når du skriver en ny kommentar. Disse cookies varer i et år. Hvis du besøger vores login-side, vil vi sætte en midlertidig cookie for at afgøre, om din browser accepterer cookies. Denne cookie indeholder ingen personlige data og fjernes, når du lukker din browser. Når du logger ind, vil vi også sætte flere cookies for at gemme dine loginoplysninger og dine valg for skærmvisning. Login-cookies varer i to dage, og skærmindstillingscookies varer i et år. Hvis du vælger "Husk mig", vil dit login vare i to uger. Hvis du logger ud af din konto, fjernes login-cookierne. Hvis du redigerer eller udgiver en artikel, gemmes en yderligere cookie i din browser. Denne cookie indeholder ingen personlige data og angiver blot post-ID’et for artiklen, du lige har redigeret. Den udløber efter 1 dag.

Indlejret indhold fra andre hjemmesider

Artikler på denne side kan indeholde indlejret indhold (fx videoer, billeder, artikler osv.). Indlejret indhold fra andre hjemmesider opfører sig på præcis samme måde, som hvis den besøgende havde besøgt den anden hjemmeside. Disse hjemmesider kan indsamle data om dig, bruge cookies, tilføje yderligere tredjepartssporing og overvåge din interaktion med det indlejrede indhold, herunder spore din interaktion med det indlejrede indhold, hvis du har en konto og er logget ind på den pågældende hjemmeside.

Hvem vi deler dine data med

Hvis du anmoder om en nulstilling af din adgangskode, vil din IP-adresse blive inkluderet i nulstillings-e-mailen.

Hvor længe vi opbevarer dine data

Hvis du efterlader en kommentar, opbevares kommentaren og dens metadata på ubestemt tid. Dette er, så vi kan genkende og godkende eventuelle opfølgningskommentarer automatisk i stedet for at holde dem i en moderationskø. For brugere, der registrerer sig på vores hjemmeside (hvis nogen), gemmer vi også de personlige oplysninger, de giver, i deres brugerprofil. Alle brugere kan til enhver tid se, redigere eller slette deres personlige oplysninger (bortset fra at de ikke kan ændre deres brugernavn). Hjemmesideadministratorer kan også se og redigere disse oplysninger.

Dine rettigheder over dine data

Hvis du har en konto på denne side eller har efterladt kommentarer, kan du anmode om at modtage en eksporteret fil med de personlige data, vi har om dig, inklusive de data, du har givet os. Du kan også anmode om, at vi sletter alle personlige data, vi har om dig. Dette omfatter ikke data, som vi er forpligtede til at opbevare af administrative, juridiske eller sikkerhedsmæssige årsager.

Hvor dine data sendes hen

Besøgendes evt. kommentarer kan blive kontrolleret gennem en automatisk spamdetektionstjeneste.
Gem indstillinger
Cookie indstillinger