I 2023 begik Hollands nationalmuseum, Rijksmuseum, en genistreg, som giver mere mening her i 2025 end nogensinde før- For første gang i historien dedikerede man en hel udstilling til maleren, Johannes Vermeer, der slog sine kunstneriske folder i Delft fra ca. 1653 til sin tidlige død som blot 42 årig i 1675. Udstillingen giver os ikke kun mulighed for at betragte maleren fra Delfts mesterværker, men giver os et enestående indblik i Vermeers samtid og får os til at reflektere over vores samtid. For Vermeers kunstneriske produktion er ikke kun et potpourri af farver og perspektiveringer. De illustrerer en langt mere kompleks dagsorden, der rakte langt ud over lærredet, og som giver os en fantastisk mulighed for at betragte en af de mest spændende epoker i verdenshistorien, og give os perspektiv på den tid, vi lever i.
Processen med at skrive min debutroman, Protokollens tjenere, som tager udgangspunkt i Vermeers mest berømte billede, Pige med Perleørering, gav mig ikke kun lejlighed til at dykke ned i Vermeers liv og univers, men åbnede mine øjne for den hollandske guldalders økonomisk og filosofiske mirakler. De afbilleder nemlig et åbent samfund, hvor religiøse minoriteter og fritænkere kunne udfolde sig frit, hvilket skabte fundamentet Nederlandenes udvikling til ikke bare en international handelsmagt i 1600- tallet, men for den åndelige velstand, der er den platform, vores samfund i dag hviler på.
Den hollandske malertradition i begyndelsen af det syttende århundrede er et af de mest bemærkelsesværdige fænomener i billedkunstens historie. Den hollandske republik var blevet en politisk enhed i 1579 og led under virkningerne af en lang krig med Spanien, synes næppe at have haft ressourcerne til at nære og opretholde sine kunstneriske traditioner. Ikke desto mindre synes hollænderne at have hentet styrke fra modgang. De begyndte at tjene styrtende med penge på religiøs tolerance og senere handel, som alt sammen åbenbarer sig foran vores øjne, når vi betragter den gådefulde malers malerier, som åbner døren til en periode, hvor verden blev mere og mere sammenkoblet gennem handel. (artiklen fortsætter under billedet…)
Vi ser det som noget af det første, når vi betragter maleriet Udsigt over Delft, som blev malet omkring 1660. Det er ikke kun et billede af Delft, vi ser, men også et portræt af en af Europas travleste havne, hvor man handlede kinesisk porcelæn og keramik. Vi ser samtidig taglinjen fra Det østindiske kompagni, som var verdens første multinationale kompagni og som lagde fundamentet til verdens første moderne aktiebørs. Desto længere tid, vi fordyber os i Billede over Delft finder vi pludselig ud af, at vi ikke bare står og betragter Vermeers fødeby, men er vidner til de første skridt til international handel og globalisering. Noget der måske bliver endnu tydeligere, når vi ser på billedet Soldat og ung pige, der griner, der er dateret til omkring 1657.
Ifølge forfatteren til bogen, Vermeers hat, Timothy Brooks, er det værd at bemærke soldatens hat, som er lavet af filt, der fremstilles af bæverens underpels, hvilket ifølge Brooks kan være en henvisning til den oversøiske handel med Nordamerika, hvilket uundgåeligt leder tankerne hen på de blodsudgydelser det første med sig i mødet med de indfødte indianere. Forsøger Vermeer her ligefrem at undersøge de uheldige implikationer, den globale handel fører med, hvis man ikke passer på? Det kunne være en nærliggende tanke, når man ser på Hollands position i 1600- tallets Europa. For i løbet af 1600- tallet søgte calvinister, huguenotter, fritænkere samt sefardiske og ashkenaziske jøder tilflugt fra det religiøst splittede Europa, i Amsterdam, som lagde grundstenen til både en økonomisk revolution og en filosofisk tradition. Friheden for de religiøse mindretal forvandlede nemlig Holland til et intellektuelt knudepunkt, hvor alverdens tænkere, intellektuelle og filosoffer kunne tale og tænke frit. Særligt den jødiske litteratur havde vind i sejlene, hvilket fik stor betydning for jøderne i Europa. For det var forfatteren, Menassah Ben Israel, der etablerede den første jødiske trykpresse i netop Amsterdam. Og det var hans tanker og diplomatiske evner, der fik Oliver Cromwell, Englands daværende Lord Protector, overtalt til at lade jøderne vende tilbage til det land, de var blevet fordrevet fra i 1200- tallet.
Alle disse tanker strømmede i mit hoved, da jeg fordybede mig i Vermeer. For det jeg troede skulle være et studie i Pige med Perleørering, blev i stedet for en opdagelsesrejse i en af de mest spændende epoker i verdenshistorien. Så Vermeer- udstillingen i Amsterdam var ikke kun en fremvisning af malerens berømte malerier. Det var et vidnesbyrd om det økonomiske og filosofiske fundament de demokratiske samfundsmodeller i dag er skabt ovenpå. Med andre ord åbner Vermeer vores øjne til en ny måde at anskue vores aktuelle samfund på. Og i en krigs- og krisetid kan det måske ligefrem inspirere os alternativ måder at skabe velstand og velfærd på. Veje som ikke altid er funderet i økonomisk og politisk videnskab.
Artiklen er udtryk for skribentens perspektiv. Tak for det!
