Citathististorie: Videnskab.dk
Vi ateister elsker at sole os i historier, hvor videnskaben overvinder forældede betragtninger, men det er ikke altid videnskaben er lige delikat. For hvad siger du eksempelvis til at skulle spise en god tot græs ved siden af de insekter, der også varsles at lande på din tallerken i fremtiden? Græsproteiner er på vej til din diæt!
Danske forskere er ved at udvikle teknologier, der kan gøre græs til en bæredygtig proteinkilde for mennesker. Et hold forskere fra Aalborg Universitet har nemlig fundet en metode til at udvinde protein fra græs og forarbejde det til et neutralt, spiseligt produkt uden den karakteristiske lugt og smag af nyslået græs. Dette protein kan i fremtiden blive en vigtig kilde til fødevarer, især som erstatning for mere ressourcekrævende proteiner som soja, som i dag importeres i store mængder og kan medføre afskovning i lande som Brasilien og Argentina.
“Det taler ind i den her dagsorden om bæredygtighed, hvor der er fokus på plantebaserede fødevarer”, fortæller Mette Lübeck til Videnskab.dk. Hun er lektor ved Institut for Kemi og Biovidenskab på Aalborg Universitet og står bag forskningen i græs som spise.
Processen, forskerne har udviklet, starter med at udvinde en juice fra græsset. Denne juice bliver delt op: én del anvendes til foder til husdyr, mens den anden del forarbejdes yderligere for at opnå et koncentrat med 70 % protein, som kan bruges til menneskeføde. Under denne proces fjernes de grove fibre, grønne farver og små molekyler, som gør det færdige produkt let fordøjeligt og anvendeligt i fødevarer.
Dette projekt understøtter ønsket om at skabe mere klimavenlige og lokale fødevarer. I Danmark er græs en oplagt kandidat til at udgøre en del af fremtidens bæredygtige landbrug, da det vokser godt under det danske klima og kræver færre ressourcer at producere end importerede planter. Hvis græsprotein bliver godkendt til fødevarer, kan det i sidste ende erstatte eller supplere proteinkilder som kød og valleprotein, hvilket vil mindske klimaaftrykket og afhængigheden af udenlandske landbrugsprodukter.
En væsentlig hindring er dog godkendelsesprocessen i EU, hvor fødevarer, der ikke har været almindeligt anvendt før 1997, kræver en såkaldt “novel food”-godkendelse. Forskningen i græsprotein har allerede pågået i flere år, og selvom godkendelsen tager tid, anses produktet for at have stort potentiale. Timothy John Hobley, forsker ved Danmarks Tekniske Universitet, understreger, at det kan tage flere år, før vi ser græsprotein på supermarkedshylderne, men at resultaterne allerede nu er lovende.
Med græsprotein står Danmark på tærsklen til en ny æra af bæredygtig fødevareproduktion, som kan gavne både miljøet og fremtidige generationer.
Så ja, ateister kan måske i deres oplyste, arrogante selvbillede være nødsaget til at spise græs(-protein). Er du derimod troende kan du vælge at beholde din bøf!
Journalist, ateist
