At være barn i dag kræver en ganske særlig psyke. Mange kæmper stadig med efterveerne af Corona-isolationens fængsel og samtidig belejres børnene dagligt med skræmmende nyhedsoverskrifter om alt fra klimakatastrofer, krig i Europa og Mellemøsten, samt den vedvarende terrortrussel. En dystopisk fremstilling af vores nutid og fremtid, som forstærkes af de sociale mediers balstyriske platforme. Hvis vi skal gøre om nogle forhåbninger om at styrke kommende generationer evne til at navigere og forholde sig kritisk til medier, eksperters og politikeres nostradamuske forudsigelser om verdens snarlige undergang, har vi stærkt behov for at genopdage de klassiske eventyr for derigennem at skabe et solidt fodfæste i vores usikre virkelighed. Her kan eventyrets særlige magi spille en afgørende rolle. Men det kræver, at vi som voksne selv bidrager til at understøtte udviklingen.
En helt almindelig tirsdag under corona-nedlukningen i 2021 overhørte jeg en samtale mellem min dengang 9 årige datter og nogle veninder. Samtale er måske så meget sagt. Effektivt beskyttet bag den skærm, de under nedlukningen lærte at elske, udspillede der sig en udveksling af enstavelsesord leveret i et apatisk tonefald. Ord, jeg sjældent har hørt komme ud af munden på en flok 9-årige. Den dag i dag hører jeg stadig den slags samtaler børn imellem. Men det er som om, at meningsløsheden har slået rod i de kommende generationer. For den verden, vores børn er vokset op i, er nemlig ikke noget rart sted. Det er en stor, farlig skov, hvor alverdens farer lurer. Det kunne være i fortællingen om Snehvide eller om Rødhætte. Men til forskel fra de eventyr, kommer der i dag hverken nogen prins eller jæger. De er nemlig blevet henrettet af sociale medier og flow- tv, hvorfor vores børn har sværere ved at skelne mellem det gode og det onde. Sandhed og fantasi.
Alt det, som eventyret engang lærte os at forholde os til. For myten og eventyret har altid været brugt til at forholde os til verdens gang: Fødsel, død, årstidernes komme, dag og nat. En form for socialt og moralsk kompas, der hjalp os ikke bare til at forstå livets
uforudsigeligheder, men også, hvordan vi håndterer de monstre, vi dagligt konfronteres med. De skabte et univers, hvor man gennem håb, mod og kreativitet kan besejre det onde. Hvad enten der er tale om en ulv, onde dronninger, klimakrise eller terrorister.
Eventyret lærte os at acceptere, at den virkelige verden er fuld af monstre. De ligner måske ikke dæmoner eller dyr, men deres hjerter er lige så mørke, som deres intentioner er onde. Der er mennesker, der fører krig, begår terror og moralsk anløbne politikere.
I sådan en verden mangler eventyrets magi til at stimulere vores fantasi, så vi kan udfordre den virkelighed, der præsenteres for os. For det er via fantasien, at vi ser muligheder i mørket. Som Einstein udtrykte det:
“Fantasi er vigtigere end viden”.
Derfor er det vigtigere end nogensindefør, at vi støver eventyrbogen af og finder fordybelse heri frem for den næste sociale platform. Så når den næste epidemi tvinger os ud af vores trygge rammer, når klimaforandringerne truer vores eksistens eller krig og fæle terrorister konfronterer os med livets ondskab, så formår vi i højere grad at sætte hverdagens monstre ind i en eventyrlig fortælling. Derigennem hjælper det os til at forstå, at ja, der er en skov, ja, der er en ulv, ja, der er noget, vi ikke kan kontrollere. Men er vi dristige, kreative eller venlige, så overlever vi nok alligevel. For eventyret tilbyder os uventede løsninger på verdens ældste problemer. De lærer os, at uanset, hvad der lurer i mørket, så overvinder vi også det.
