Tekst: Mads Ahola, Illustration: Jonathan Blangstrup
| I serien, Den Lille Ateismus giver Mads Ahola sit bud på, hvordan vi bringer den mere tidsløse religionskritik frem og holder den aktuel, uden nødvendigvis at løbe fra overskrift til overskrift i den flakkende samfundsdebat. I stedet kan vi tage udgangspunkt i humanistisk og videnskabsbaseret filosofi, og se på, hvad det er, vi som ateister kan tilbyde til et samfund, der skyr alt, hvad der vokser frem under den skeptiske regnbue. |
| Første artikel i serien: Under den Skeptiske regnbue Næste artikel i serien: Under udarbejdelse… |
Ateismen er afgørende for den kritiske tænkning. Ikke i form af den nyateistiske religionskritik, men fordi ateismen er den vigtigste nul-hypotese overfor de store dyr blandt ufunderede antagelser, der udgøres af troen og religionen. Ateismen er her noget andet og meget vigtigere end bare religionskritik. Ateisme repræsenterer fraværet af den – for så mange mennesker – grundlæggende antagelse i livet; Antagelsen om det guddommelige.
Antagelsen om det guddommelige er den helt centrale forskel mellem ateister og ikke-ateister. Det er også for mange den letteste antagelse at afvise, for da der aldrig har været en rigtig god grund til at tro at guder findes, så er den ateistiske nul-hypotese troens egentlige udfordrer.
Det er et velkendt princip, at man til enhver påstand og enhver ide kan spørge: Hvorfor tror du det? Hvorfor vil du det? Dette er ikke et fjendtligt spørgsmål, men tværtimod sådan vi alle burde forholde os til alle ting; Med en sund skepsis. Hvad er din gode grund? Hvad er din evidens? Hvis du ikke har det ene eller det andet, så udsæt din stillingtagen til du ved mere, eller til du har en god grund. Man behøver ikke altid at have et svar eller en holdning.
ECREE Princippet
Der er et princip i skepticisme og videnskabsteori, der lyder: “Extraordinary Claims Require Extraordinary Evidence”, der på dansk ville siges: “Ekstraordinære påstande kræver et ekstra stærkt evidensgrundlag”. Det er sund skepsis at forholde sig til ideer, faktoider og påstande i direkte relation til, hvor usædvanlige de er i forhold til den verden, vi har vished om.
Og her er det ikke nok at gemme sig bagved det, at “vi kalder det for “tro” og ikke “viden” eller “vished”. Det ville være udenomssnak, for at tro på noget ER at acceptere det uden videre, eller indtil videre. Derfor er den ateistiske opfordring til den troende jo egentlig bare den logiske følgeslutning af at tillægge troens præmisser den samme sunde skepsis, som vi har over for alt andet i livet. Mere er der ikke i det.
Det Nemme Spørgsmål
Men som så mange andre har sagt før mig, så er der intet vundet i sig selv ved at svare rigtigt på, hvad der burde være det letteste spørgsmål i verden: Findes der en gud? Vi der svarer, at det har vi ingen grund til at tro har nu bare et åbent felt foran os til at begå vores egne fejl, og det er en blandet velsignelse. Ateisme uden humanisme, videnskab, kærlighed og kritisk tænkning er ikke til ret meget nytte. Hverken for samfundet eller for individet. Der skal mere til, synes jeg. (Det kan du læse mere om i Den Lille Ateismus 1 og 2)
Som lærer og tværfaglig videnskabsformidler har jeg lavet det jeg kalder en grundopskrift på kritisk tænkning. Jeg kalder det for Kritisk Tænkning som Fælles Sprog, hvor jeg foreslår 11 vigtige grundingredienser i en samtale om kritisk tænkning. Disse grundprincipper eller elementer burde fungere uanset om man er troende eller ej, og kræver ikke en uddannelse eller en særlig indsigt eller ideologi. De er indsamlet fra det mere tidløse korpus fra ideernes verdenshistorie. Jeg har derfor ikke opfundet noget nyt her, jeg har bare redigeret og komprimeret det lidt.
Jeg er lidt arbitrært landet på 11 vigtige koncepter, som man kan overveje at bruge i samtaler om svære eller kontroversielle emner.
1 – Nysgerrig Selvkritik
Uanset hvordan man bruger kritisk tænkning, så er det først og fremmest et redskab til at genoverveje ens eget synspunkt. Ikke bare for at tvivle om alt, men for at huske på, at vi alle sammen bliver påvirket af vores fordomme og forforståelser; Bias. Især hvis vi mener, vi er nået til en konklusion.
“The first principle is that you must not fool yourself, and you are the easiest person to fool”
– Richard P Feynmann
2 – Målet
Målet for kritisk tænkning skal altid være at tro på så mange sande ting som muligt, og så få falske ting som muligt. Man kan sagtens have debatter, hvor man er mere dedikeret til en konklusion, men så er det bare ikke kritisk tænkning. Det er kritisk tænkning, når man gerne vil blive klogere, både positivt, ved at lære nyt, og negativt, ved at rydde op i sine overbevisninger.
3 – Viden
Kritisk tænkning skal forholde sig til de kendsgerninger vi har til rådighed. Den sokratiske metode, for at nævne et eksempel, er ikke nok i sig selv. Derfor er et af vores vigtigste redskaber al den viden, vi har adgang til. Grundskolen og gymnasiet udruster desuden de unge med en faglig ballast, som de kan bygge videre på hele livet. For at skelne mellem (mis)information og viden bruger vi denne tommelfingerregel: Det er viden, når du ved, hvor du ved det fra (for så kan du altid tjekke op på det), og det er pålidelig viden, hvis du også har styr på, hvor de har det fra. (se punkt 8, evidens)
4 – Erfaring og visdom
Uanset hvor rationelle vi er, så er der ting, der er svære at beregne eller forudse. Derfor må vi anerkende, at erfaringer, livserfaring, særlige oplevelser, moderation, selvindsigt, intuitioner og så videre ikke kan afvises i døren. På områder vi ikke har erfaring med skal vi være ydmyge, og på områder, hvor vi har meget erfaring, skal vi være særligt opmærksomme på vores egne blind spots.
5 – Abehjernen
Vi er kun mennesker, og mennesker er kun aber. Vi er på mange måder helt unikke som art, men på mange andre måder er vores adfærdsmønstre forudsigelige og biologiske. Dette bruger vi både til at have forståelse for vores egne svagheder, men så sandelig også for andres. Både så vi er kritiske og skeptiske over for autoriteter, men også så vi er empatiske og tilgivende.
6 – Bias
Vi skal lære så meget som muligt om kognitive tendenser, forforståelser, fordomme, forudindtagethed, fnidder og egeninteresse. Med andre ord, Bias. Bias er en del af vores menneskelige hjernes procesapparat, og vi er aldrig 100% herre i eget hus. Der er psykologiske studier af mere end 100 kendte kognitive bias fænomener, så en beskrivelse af bias vil enten være meget overfladisk eller meget, meget, meget lang.
7 – Fejlslutninger
Erkendelsen af hjernens svagheder har ført til udviklingen af logik, videnskab og argumentation, men vores argumenter kan også være fejlbehæftede. Fejlslutning (eng. Fallacy) er ordet for de typiske fejl, der kan indgå i argumenter, hvor de ser overbevisende ud, men kan føre til forkerte konklusioner.
8 – Evidens
Når vi så har brugt næsten 7 punkter på at erkende vores fejlbarlighed og behovet for kritisk tænkning, hvad kan vi så tilføje, der positivt giver os en retning mod bedre konklusioner? Al pålidelig viden kan i sidste ende spores tilbage til evidens. Når vi spørger: Hvor ved du det fra? Og svaret fører til en kilde, der peger på en anden kilde osv, så vil der før eller siden ligge en empirisk indsamling i bunden. Gør der ikke det, skal vi undre os, og hvis der gør, kan vi selvfølgelig granske, og skeptisk overveje dennes pålidelighed.
9 – Dokumentation
Husk nu at skrive ting ned, og udvis en vis respekt for andre, der gør det samme. Særligt hvis du skal spore din viden, eller huske på hvad du egentlig sagde, mente eller gjorde – i går. Dokumentation er en styrke fra øverst til nederst i både de videnskabelige og filosofiske systemer. Man kan ikke dokumentere alt, men man er bare mere sikker på de ting, der er det. Selv dine fejl bliver mere værdifulde, når du fører dokumentation.
“The difference between screwing around and science is writing it down.”
– Adam Savage
10 – Falsificering
…gennem klart sprog og tests.
OK. Her smugler jeg måske den videnskabelige metode ind af bagvejen, men det er vigtigt. Jo mere klart og utvetydigt, man kan formulere sig, des bedre man kan forklare og uddybe, des lettere vil det være at undersøge om man tager fejl. Det er nyttigt at tage fejl. Særligt hvis det både er veldokumenteret og velformuleret, for det kan vi lære noget af. Somme tider kræver det mere mod at formulere sig klart, for man risikerer derved at tage fejl.
“Das is nicht einmal falsch”
– Wolfgang Pauli
(that is not even wrong)
11 – Dialog
Du kan sidde nok så fint og alene med alle dine talenter inden for kritisk tænkning, hvis der ikke er nogen der vil lytte til dig. Eller værre endnu, hvis det kun er dem, der er enige med dig, der vil lytte. Dit kritiske budskab skal ud i verden for at leve og ånde. Derfor er dialogen lige så vigtig som selvkritikken. Kort sagt skal du vise din modpart, at du er lige så villig til at lytte til dem, som du vil have, at de skal være til at lytte til dig, og det er faktisk sværere end det lige lyder.
Her er den sande test for den ateistiske kritiske tænker, og denne skribent må selv erkende ikke at have mestret denne disciplin endnu. Men kan du tale med en troende om disse principper for kritisk tænkning uden at nogen af jer bliver defensive eller taktiske, så er vi nået langt. Og hvis flere mestrede dette, ville vi bestemt leve i en bedre verden.
Et fælles sprog
Som sagt påstår jeg ikke at denne lille liste i et poppet top-ti format udgør nogen særlig bedrift. Den sande test er om vi kan lære at tale om kritisk tænkning ud fra nogle fælles præmisser. Nogle fællesnævnere, som vi bliver enige om, med dem vi diskuterer med; Dem vi er uenige med. Når vi kan det, så tror jeg vi kan… (Tør jeg sige det…?) – Forandre verden.
Skriblerierne er udtryk for skribentens eget perspektiv. Tak for bidraget!
Rollespiller, cand.mag, historiker, far til tre, mega nørdet, videnskabsformdídler, podcaster, gør-det-selv mand, gymnasielærer i historie og engelsk, pædagog, fortæller, humanistisk ateist, ateistisk humanist, skeptiker, kronisk travl, udendørs menneske, gift med Sarah, kaffedrikker, fantast
