“Jeg kan ikke forstå hendes behov for at tage magien fra min datter”, siger Bonnie Meier til DR P1 Morgen.
Hvad var lærerens “brøde”? Jo, hun gjorde det, enhver god lærer har forpligtet sig til: At undervise i overensstemmelse med den viden, der er tilgængelig. Læreren havde derfor fortalt børnene, at Julemanden er en mytisk figur.
Vreden over, at læreren ikke ville lyve for børnene, står moderen dog ikke alene med. En afstemning på DR’s hjemmeside med 22.700 afgivne stemmer (pr. 06/12 2024) afslører, at over 60% af respondenterne finder lærerens ageren forkert og mener, at hun i stedet burde have fortiet sandheden eller direkte løjet overfor børnene.
I folkeskolen møder eleverne ofte både religiøse og videnskabelige perspektiver, men nogle gange opstår der situationer, hvor begge ikke kan være rigtige på samme tid. Det efterlader læreren med kun to muligheder: At se bort fra videnskaben på området eller bekræfte børnene i deres fantasi. Dette dilemma støder man oftere og oftere på i folkeskolen, og det har nu skabt en shitstorm mod kristendomskundskabslæreren.
“Som lærere har vi mange didaktiske overvejelser, når vi vælger det materiale, vi vil bruge i undervisningen. Skal den enkelte elevs religiøse ståsted være en af dem?”, spørger Janne Skovbjerg, Faglig Rådgiver i kristendomskundskab på folkeskolen.dk. Hun replicerer selv:
“Svaret er ikke helt ligetil.”
Skovbjerg går ind for, at læreren har frit valg, men skriver videre: -“På den anden side skader det vel ikke nogen at vælge et andet materiale? Er det ikke en god demokratisk holdning at tage hensyn til et mindretal?”
En af de mest markante konflikter mellem religion og videnskab i skolen opstår i forbindelse med emner som evolutionsteorien og universets oprindelse. I undervisningen i biologi lærer eleverne om darwinistisk evolution, som beskriver, hvordan arter udvikler sig gennem naturlig udvælgelse. Dette står i kontrast til skabelsesberetningen i mange religioner, hvor universet og livets oprindelse forklares som et resultat af en guddommelig handling. Men der er også områder, som ligger i den mere perifere del af religionen, såsom klimaskepsis, genetik eller kønsideologi, hvor videnskaben måske præsenterer data, der udfordrer livsanskuelser og traditioner.
Det er en udfordring at finde en balance, der respekterer elevernes religiøse overbevisninger, samtidig med at man formidler den videnskabelige konsensus.
Selvom religion og videnskab beskæftiger sig med forskellige måder at forstå verden på – religion er baseret på tro og åndelige overbevisninger, mens videnskab er bygget på empiriske beviser og rationel undersøgelse – så er religiøse skrifter fra en tid, hvor menneskets trang til forklaring ikke var opdateret med datidens viden. Derfor har religionen ofte en lang række bud på fænomener og forståelser, der med nutidens viden strækker sig langt ind over videnskabens område, fra tordenvejr til nærdødsoplevelser.
Man kunne måske mene, at lige i dette tilfælde kunne læreren have stukket eleverne en hvid løgn for ikke at skabe “kollektiv hjertesorg”, som læreren selv bemærkede efterfølgende. Men hvor skal løgnen stoppe? Hvad med elever, der er blevet fortalt, at lillebror kom med storken? Hvad med bien og blomsten? Eller skal eleverne nødvendigvis bibringes den viden, at de er blevet til på baggrund af forældrenes lagengymnastik? Hvad med dem, der tror på, at de kan møde deres efterladte i himlen, når de selv dør? Og hvad med de børn, der tror på tarotkort, astrologi og tankelæsning? Skal de også miste “magien”?
Tilbage står Bonnie Meier med en datter, der nu er blevet skeptisk. Som moren selv formulerer det til DR:
“Jeg fortalte i går, at jeg havde mødt nissen. Og hun sagde: “Jeg ved ikke rigtig, om jeg skal tro på det.”
Magien er lidt væk, fortæller Bonnie Meier.
Hvad mener du? Skal vi bevare “magien” eller er det vigtigere, at børnene bliver oplyst?
