Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.
Det er et faktum, at vi i Danmark har en parlamentarisk situation, hvor politikerne sælger ud af grundlæggende principper for at forsvare en religiøs praksis med at skære i raske børn. 86 procent af befolkningen støtter ifølge en Megafon-måling fra 2020 op om et forslag om en aldersgrænse på 18 år. Den holdning afspejler sig slet ikke i Folketinget i 2020erne. Ikke mindst på grund af den såkaldte partidisciplin. Selvom vi er mange, der kender årsagerne, som bunder i frygt for USA’s reaktion og frygt for terror, er det forstemmende.
Før vi går videre er vigtigt at understrege, at det er dogmet om omskæring, der er vanvittigt. Ikke det menneske, der retter sig efter det. Forældre, der lader deres børn omskære, elsker deres børn lige så højt som alle andre. Men selv om emnet derfor er sårbart, så har vi stadig pligten til at kritisere idéerne og dogmerne.
Lad os kort se på argumenter for og imod en aldersbegrænsning for omskæring uden medicinsk begrundelse.
For er, at:
- Ethvert menneske har ret til at bestemme over sin egen krop.
- Omskæring er et irreversibelt indgreb, ligesom tatoveringer (hvor der i øvrigt er en aldersgrænse).
- Omskæring kan medføre unødvendige risici for komplikationer som traumer, lemlæstelse og i de værste tilfælde død.
Listen er lang, men diskussionen burde egentlig stoppe ved individets ret til selv at bestemme.
Imod er, at (her indføres hurtigt et modargument):
- Det er en gammel tradition (Men det er stadig en utroligt dårlig idé).
- Jøderne vil flytte ud af landet (Det ved ingen, men rejs blot, hvis du insisterer på at skære i raske børn).
- Der er sundhedsmæssige argumenter (Dog ikke for os, der har en forhud, og som er meget glade for den).
- De kristne i USA gør det også (Rigtigt, men hvad så? Det bunder i øvrigt i en traditionel sexforskrækkelse i den evangeliske bevægelse).
- Forældrenes religionsfrihed er vigtigst (Nej, det er barnets tarv. En aldersbegrænsning krænker ikke religionsfriheden).
Det bevidstløse hensyn til religion og religiøse følelser er ansvarspådragende. Ligesom andre religiøse skikke er blevet reformeret, så er tiden for længst kommet til en reform af dette enerverende stridsspørgsmål.
Tænk lige over, at det overhovedet i 2024 er et emne til diskussion i et moderne demokrati. Tænk over det næste gang, du står i stemmeboksen. Men husk inden da, at ateisme også er at kæmpe for menneskerettigheder for alle. Ikke mindst de mest forsvarsløse iblandt os, børnene.
