Af Jonathan Blangstrup
Den største synd i Islam er at frafalde, og der er i koranen ingen tilgivelse at finde for dem, der vender ryggen til Allah. I en af hadditherne (overleveringer af Profeten Muhammeds ord, red.) er der dødstraf for at holde sig for ørerne, når Allah kalder. Og det bliver ikke kun ved snakken. På verdensplan er der i flere muslimske lande dødsstraf for at takke nej til Allah. I Danmark straffes frafald blandt muslimer ikke så hårdt (hvis overhovedet), men der kan mildest talt opstå en rigtigt dårlig stemning, hvis en muslim ønsker at forlade verdens hurtigst voksende religion. For flere muslimer er et frafald ikke bare et fravalg af den religion, de er opvokset med, men også et potentielt knusende fravalg af familie, venner og deres eksistentielle fundament, som man også hører om det i andre religioner, hvor der er også er alvorlige konsekvenser for frafald. I hvert fald hvis man skal tro formand for Foreningen Frafalden, Mustafa Sayegh (der også kaldes Musse), der efter selv at have fravalgt Islam oprettede Foreningen Frafalden for ex-muslimer.
“Jeg oprettede foreningen, fordi jeg begyndte at tale åbent og offentligt om mit eget frafald og min kritik af islam. Jeg modtog henvendelser fra forskellige mennesker, både andre frafaldne, men også almindelige ikke-muslimer, som foreslog ideen med en forening. Formålet var og er stadig at skabe netværk og fællesskab for tidligere muslimer, samt at være talerør for frafaldne i Danmark”, fortæller formanden.
Foreningen Frafalden blev stiftet på en hemmeligholdt adresse i 2020 med det formål at hjælpe ex-muslimer og informere om de mindre heldige dele af Islam i Danmark og verden. Den stiftende generalforsamling bestod af mennesker, der var personligt inviteret af Musse, for at undgå, at foreningens fødsel ville blive saboteret af udefrakommende.
Da I stiftede foreningen var første generalforsamling hemmeligtholdt – hvorfor var det så vigtigt?
“Det var vigtigt, fordi man i de muslimske miljøer ser en udbredt stikker kultur, hvor man sladrer til familie og venner, for på den måde at udøve social kontrol, og da frafaldne fra islam ofte går med frafaldet i skjul i frygt for konsekvenserne, var vi nødt til at holde lokationen hemmelig og vide nøjagtigt hvem, der deltog”.
Af samme årsager er der også i foreningen en screeningsproces, hvor nye medlemmer bliver budt velkommen ved et personligt møde, mens tillidsposter i foreningen kun kan tilfalde medlemmer, der har et “offentligt ansigt udadtil”. Musses eget exit fra Islam var heller ikke udramatisk. Han fortæller, hvordan han blev ekskommunikeret af familie og venner. Der fulgte sidenhen trusler fra omverdenen. Og en af de ting, han husker var, at ingen i begyndelsen rigtigt troede på ham, når han fortalte åbent om sit fravalg.
“Jeg oplevede først, at ingen troede på mig. Jeg har også i forbindelse med mit frafald fået dødstrusler, jeg har oplevet bagvaskelse, udstødelse af min familie”, fortæller Formanden for Foreningen Frafalden.
Og hvorfor faldt du fra?
“Jeg forlod islam, fordi jeg i bund og grund ikke tror på en almægtig skaber. Men alligevel gik jeg i mange år og kaldte mig muslim. I takt med at jeg begyndte at praktisere islam mere og mere, kunne jeg til sidst ikke holde til at lyve for mig selv længere.”
Er du ateist?
“Ja, jeg er i dag ateist, og tror ikke på nogen almægtig skaber. Egentlig er jeg slet ikke spirituelt anlagt overhovedet. Jeg tror på, at vi mennesker har intuition, som nogle er mere i kontakt med end andre, og som gør, at vi fornemmer hinanden på et plan, vi ikke altid kan beskrive med ord. Men det er så også det tætteste, jeg kommer på noget spirituelt”
Hvilket livssyn har tidligere muslimer i din forening typisk?
“Det er meget forskelligt, og kommer an på, hvor i frafaldsprocessen vedkommende står. De som for nyligt er frafaldet har et livssyn som i større grad er præget af deres islamiske indoktrinering. Det tager tid at “omprogrammere” sit mindset og livssyn”.
I foreningen hjælper Musse frafaldne med at finde deres fødder, når de ikke længere hører kaldet fra Islam – flere er landet et sted mellem ateisme og det at være “kulturmuslim”. Og han har efterhånden oplevet, at foreningens medlemmer har oplevet lidt af hvert. Det har foreningen samlet i en rapport fra 2024, hvor de har spurgt deres medlemmer og andre kontaktsøgende til, hvilke oplevelser, de har haft:
41% svarer udstødelse fra familie og venner
34% svarer fysisk vold
13% svarer at blive sendt på genopdragelsesrejse
12% svarer, at det, som de frygter allermest, er, at det ville forringe deres
jobmuligheder, hvis de stod frem med deres frafald
Kilde: Rapport fra 2024 fra Foreningen Frafalden
“Vi har eksempler på både genopdragelsesrejser, fysisk og psykisk vold, selvmordsforsøg, flugt fra familie og meget andet. Måske er det værste i virkeligheden, når man oplever en frafalden gennemgå alt den uretfærdighed, vold og mishandling, at nogle frafaldne simpelthen alligevel ender med at tage deres voldsmand i forsvar. Det er en psykologisk mekanisme, man ser i mange forskellige tilfælde, og som frafaldende også har en tilbøjelighed til – på den måde er nogle stadig fastlåst i et usundt forhold til familien”, fortæller Musse.
Der er i rapporten 78 eks-muslimer, der har medvirket via foreningen, mens svarene også bygger på 193 henvendelser, Foreningen Frafalden har fået fra ikke-medlemmer. Værd at bemærke er, at mange tidligere muslimer ikke fortæller deres omgivelser om deres eks-tro. Af rapporten fremgår det, at 89 procent ikke skilter med deres valg over for familie og venner.
Hvorfor udgav i den her rapport?
“Primært fordi der ikke er ret meget data om frafald fra islam. Og når man ved, hvor betændt et emne det er, så forstår jeg også, hvorfor der ikke er dét. Men nu har vi eksisteret i fire år, og samlet en del data ind, og jeg ser det som en forpligtelse at oplyse om”, fortæller Musse.
Hvad mener du, der kom ud af at udgive den?
“Jeg tror slet ikke, den er helt landet endnu, men jeg håber, at det officielle Danmark læser den og begynder at lytte til eksmuslimer, og dermed begynder at tage problemet alvorligt”, siger formanden.
Rapporten konkluderer, at “der ses et tydeligt mønster blandt medlemmer og i henvendelserne: Selvom man ikke længere tror på Allah, så er der forventninger og et pres fra omverdenen, der gør, at mange simpelthen følger med og føjer sig, og dermed i praksis stadig lever som muslimer. Det betyder så også, at religionsfriheden er sat ud af spil og ikke opretholdes”.
Det kan være en lang og opslidende process at takke nej til Allah
Hvordan udfylder eks-muslimer det tomrum, de føler efter deres fravalg? Hvad er deres alternativ, når de eksempelvis risikerer at miste familie, kollegaer og venner?
“En af de største misforståelser ved at frafalde islam, er, at den enkelte eksmuslim er nødt til at forstå, at det ikke er et tomrum, der skal udfyldes, men derimod en byrde fra ens skuldre, der er lettet. I islam er fælleskabet meget stærkt, og man bombaderes med det nærmest 24/7, så når man så frafalder, skal man pludselig lære at stå helt alene og være i frit fald i en periode. Det er skræmmende for mange, men det er frigørelsen af det kollektive, som er en del af processen. Det er en rejse, og ikke alle har, hvad der skal til. Samfundet er desværre skruet sådan sammen, at man opmuntres til at spille en dobbeltrolle (ift. frafald, red.) Man opmuntres til blot at være “kulturmuslim”, fordi man tror, det er som at være kulturkristen, og på den måde giver det ikke den frafaldne incitament til at tage det ægte opgør, der venter. Mange vælger naturligvis den mindre konfliktfyldte vej, hvor de kan bibeholde et forhold til deres familie”, forklarer Musse.
Frafaldsprocesssen beskriver foreningen på deres hjemmeside. Der er ikke to oplevelser, der er ens, men der er trods alt fællesnævnere i processen, hvor individet gennegår en eller flere af faserne:
Først kommer tvivlen til den troende, der oplever, at tvivle på de hellige tekster eller imamen eller familiens ord om Islams lære. Nogle oplever ubehag og føler sig syndige og skamfulde, når de dyrker deres tvivl, mens andre har lettere ved at håndtere det.
Efter tvivlen kommer dobbeltlivet. Mange oplever, ifølge foreningens delte erfaringer, at de må lyve om deres tro og leve et liv, hvor de lader som om, de stadig er troende muslimer. Mange beder eller går i moskéen, fordi det forventes af dem.
Til sidst kommer den “uundgåelige” konfrontation, hvor den frafaldne fortæller om sit valg til familien og verden. Konsekvenserne kan være alvorlige. I mange muslimske familier, kan man ifølge foreningen føle, at ens ære er blevet krænket. Det kan i få tilfælde lede til drabsforsøg eller vold. Men i den mildere ende af skalaen oplever frafaldne at blive forsøgt sat på plads – eller de bliver udstødt af familien. Ifølge foreningen handler det om at stå fast. Derfor skriver de også på deres hjemmeside, at de relationer, man mister, nok ikke har været så gode og sunde, som man troede og håbede på. Mange står meget alene, når de ikke længere er en del af det miljø, de er vokset op i. Her hjælper foreningen med oplysning og netværk.
Også hvis medlemmerne oplever processsens sidste fase, hvor der kan opstå “tilbagefald”.
Hvad byder fremtiden på i Foreningen Frafalden?
“Jeg vil såmænd fortsætte med at presse på det officielle Danmark, og forhåbentlig gøre Foreningen Frafalden en lige så anerkendt forening som så meget andet derude. Jeg håber dog på, at foreningen slet ikke er nødvendig en dag. For der er vi jo nået i mål.”
Hvad er dit råd til muslimer, der føler, at Allah ikke længere er for dem?
“Lev livet! Det er fedt uden Allah”, slutter Musse med et smil.
Journalist, ateist
