Monty Python er en ateistisk kanariefugl i kulminen, mener Thomas Gramstad, ‘nestleder’ i Ateistene i Norge, og refererer til den engelske satiregruppe fra Storbritanien, der blev så store satiriske ikoniner i det forrige århundrede, at flere af deres sketches lever videre den dag i dag. Især deres, for ateister, episke film “Life of Brian”, der satirisk behandler Jesu’ liv uden at tage særhensyn, har delt vandene. I dag er mange stadig, og ofte med fornyet kraft, så fortørnede over deres vittigheder, at det kan opfattes som et forsøg på at lukke ned for deres kunstneriske ytringer.
“Der er et ønske å forby eller kansellere dem (Monty Python, red.), for å beskytte mot blasfemi og så videre – det er jo en lakmustest, som påviser eksistensen av autoritær, woke nymoralisme”, siger ‘nestlederen’.
‘Ateistene’ blev stiftet i Oslo i 1974 – dengang hed de ‘Det Norske Hedningsamfunn’, men navnet blev senere moderniseret med et ønske om sprogligt at følge med tiden og for bedre at beskrive foreningens medlemmer og aktiviteter. Thomas Gramstad har været ‘nestleder’ for de norske ateister siden 2017, og har siden passet det administrative, medlemskontakt, logistik og organisering af opgaver og mennesker, som han selv udtrykker det. Han blev medlem dengang, de stadig var hedningene engang i 1980’erne, og steg sidenhen i graderne.
Fakkelbærer for religionskritik
Han er i det daglige Styreleder, Dagfinn Eckhoffs, højre hånd. Og dertil har Gramstad skrevet en del religionskritiske ytringer, for med en baggrund inden for biologi, kemi, informationsvidenskab og organisationspsykologi, og som redaktør for det religonskritiske medie, Religionskritikk.no, har han haft meget at byde ind med. Det var den nu afdøde norske religionsforsker, Andreas Edwien, der i sin tid antændte den religionskritiske, redaktionelle fakkel, som Thomas Gramstad har båret videre siden kritikerens bortgang i 2015.
Hvad betyder det for dig personligt at være medlem af Ateistene?
“Over tid har det beveget seg fra først og fremst å være en protest og opprørsholdning med fokus på mye humor med utdriting av den arrogante og maktkåte kirkekristendommen, som for eksempel Monty Python også gør det, til at ha mer fokus på politikk og “alvor” med seriøs kritikk i kulturkampen, men jeg vil si at humor og kulturradikalisme forblir de to viktige og vedvarende grunnsteinene, som ligger under engasjementet”.
Hvad kan du bedst lide ved at være ateist i Norge?
“Det samme som å være menneske i Norge: Å bo i et rikt, fredelig og stort sett velfungerende samfunn med sekulære verdier, frihet og fokus på å leve gode liv her og nå, og med kort avstand til naturen,” forklarer Thomas Gramstad.
Hvordan vil du beskrive Ateistene i Norge for læsere i hele norden?
“En morsom gjeng med rabulister, kjettere og kverulanter, som nå vil utvide sine tilbud og aktiviteter utover hele landet. Ja, kanskje til hele Kalmar-unionen”.
Ateistene har et humanistisk livssyn – vil du forklare, hvordan det kommer til udtryk?
“Gjennom endeløs krangling,” “tuller” Thomas.
“Neida, eleverte samtaler i en åpen og uhøytidelig atmosfære. Gjennom temaer vi tar opp i debatter, på arrangementer, vi deltar i eller selv organiserer. Det politiske programmet vårt sier mye om, hvordan vi ønsker samfunnet skal fungere, og er også et veikart for ting, vi engasjerer oss i”.
Ligestilling mellem livssyn er også en norsk mærkesag
I programmet og på hjemmesiden kan man læse, at Ateistene er ateister med et humanistisk livssyn. De mødes jævnligt i Oslo – det er “vidensskab og kundskab”, og det sociale, der driver værket, lyder det i beskrivelsen af Ateistenes arbejde, men gennem tiden er det blevet til flere opgaver end facilitering af solhvervsfejringer og Darwin-dage, der ikke kun har begrænset sig til udbredelsen af humanistisk ateisme.
“Vi har klart å hjelpe noen få ateistiske flyktninger og apostater fra religiøse diktaturer til Norge, og styreleder Dagfinn Eckhoff har vært en viktig pådriver for det”, fortæller ‘nestlederen’.
Hvilke mærkesager er vigtige for Ateistene?
“Likestilling og likeverd som grunnleggende verdier for individ og samfunn, for alle mennesker. For organisasjonen: Overgangen fra forening til livssynssamfunn. Bygge opp de tilbudene som det er naturlig, at et livssynssamfunn har. Ellers har den norske kirke fremdeles en rekke privilegier, som andre tros- og livssynssamfunn ikke har, i realiteten har vi fremdeles langt på vei en fungerende statskirke. Å kritisere dette og jobbe politisk for alternative måter å organisere samfunnstjenester på er fremdeles viktig”, forklarer Gramstad.
Hvordan får I skabt interesse for medlemmer og interesserede i Norge?
“Vi bygger jo ut våre aktiviteter, arrangementer og tilbud. Men vi har nok mye å lære om markedsføring, og vi trenger mer hjelp av profesjonelle på det området”, smiler han.
Den norske stat fik jubilæums-“juling”
Ateisterne i Norge får tingene gjort. For nylig sagsøgte de den norske stat, fordi de ikke ville anerkende Ateistene som et livssynssamfund. Det kan du læse mere om her.
I har for nyligt vundet en retssag, der giver jer retten til at være et anerkendt livssynssamfund i Norge – hvordan var reaktionerne i Norge?
“Det var nok en del som var overrasket over at vi vant – både blant mindretallet i Ateistene, som var skeptiske til å prøve å bli et livssynssamfunn, og ikke minst i vår storesøster Human-Etisk Forbund. Men egentlig er logikken ved, at Ateistene kvalifiserer til å være et livssynssamfunn etter norske lover og regler helt klar, noe som fremgår av dokumentene og argumentasjonen knyttet til rettssaken. De fleste av våre medlemmer er glade etter rettssaken, da dette gir oss en helt annen økonomi enn før. Vi ser også, at det kommer inn stadig flere helt nye medlemmer”, fortæller han.
Der er mange danske troende og ateister, der, når de hører om retssagen, understreger, at ateisme ikke er et livssyn i sig selv – var det en principiel sag for jer? Vil du uddybe, hvorfor I tog sagen op?
“Noen ateister nøyer seg med å være gudløse uten å koble det til livssyn. Andre ateister ser en naturlig sammenheng mellom sin ateisme og livssynshumanisme og sekulær humanisme, og synes det blir rart å skulle separere dem. Og atter andre ateister er ikke humanister, men har et annet livssyn eller ideologi. Ateistene (…) har alltid stått nært til ‘Human-Etisk Forbund’ (de norske humanister) og mange ledende personer i de to organisasjonene har vært medlem av begge. Ateistene har alltid vært et tilbud rettet mot ateister og hedninger, som er sekulære humanister, og som ønsker å engasjere seg mer sosialt eller politisk med andre ateister”. Det er ikke slik, at vi kaster ut “feil type” ateister – alle som deler en interesse for våre verdier og mål er velkommen, også de som er kritiske. Ved å bli medlem støtter de jo i praksis de verdiene og målene, så vi tror, at de som er veldig uenige antagelig ikke vil ønske å gi oss den støtten”, forklarer Thomas Gramstad.
I er altså mest humanistiske ateister – tror du, at I havde vundet retssagen uden “humanismen” så at sige?
Nei, man må jo ha et felles livssyn, dersom man skal være et livssynssamfunn i Norge. Da hører et eller annet med etikk og noe felles virkelighetsforståelse for eksempel om rasjonalitet og vitenskap med, dersom det skal kunne kalles et livssyn. Det er den første, og lave terskelen. Så er det terskel nummer to, som er de reglene staten setter for, hva slags livssyn, som er støtteberettiget, for langt fra alle livssyn er støtteberettiget, dette er regulert og beskrevet i lover og forskrifter i Norges lover”, forklarer han.
Den juridiske sejr kunne ikke være bedre timet. Ateistene fejrer nemlig i 2024 havltres års jubilæum.
Tillykke!
“Takk! :)”
“Hvad er de vigtigste ting, Ateistene har udrettet i de 50 år, I har eksisteret?
“Svaret er nok, at vi har vært en permanent del av en kulturradikal motkultur, som har revet ned den underdanige og fryktsomme respekten for kirke, kristendom, prester, maktmennesker, kjønnsroller, religiøse eventyr og fantasier, og alle de mange sosiale og politiske tabuene og privilegiene, som var tilknyttet alt dette. Vi har bidratt til mer ytringsfrihet og større ytringsrom i livssyns- og kulturpolitikken, og dermed i folks hverdag”
Hvad er de største udfordringer i de næste 50 år for ateistene?
“Autoritære eller fundamentalistiske strømninger fra både islam og kristendom, som alltid kommer tilbake i nye karismatiske og sekteriske former, nasjonalistisk kristendom av Trump- og Putin-typen, og “woke”-kanselleringsideologi fra både venstre og høyre”, ytrer Gramstad sig bekymret.
Og så er vi tilbage ved Monty Python. For når satiriske indslag som dem – og andre der laver sjov med gud(er) – angribes og forsøges lukket ned, så er det en dybt bekymrende tendens, mener den norske ‘nestleder’.
“Det er ikke det, at Monty Python alltid er morsomme – ingen er det, det finnes eksempler på scener og innslag, som klart er gått ut på dato – men ønsket å forby eller kansellere ytringer, for å beskytte mot blasfemi og så videre… det er jo en lakmustest for samfunnet, som påviser autoritær, woke nymoralisme”, understreger Thomas Gramstad.
John Cleese, der var en af Monty Pythons gakkede bagmænd sagde allerede for få år siden, at Monty Python ville modtage flere hug for deres satire. Og det er den cancel-culture, Thomas Gramstad mener, vi skal tage os i agt for.
“På en måte er Monty Python altid relevant, som en kanarifugl er relevant i kullgruven”, slutter næstformand, Thomas Gramstad.
Du kan se klip fra Monty Python på deres officielle YouTube-kanal her:
Journalist, ateist
