back to top
1.8 C
Copenhagen
22. januar 2025

Tilmeld Nyhedsbrev

spot_img

Godt nyttår 12025: Cesare Emiliani’s kalenderreform

Cesare Emiliani (1922-1995) var en italiensk-amerikansk geolog og mikropaleontolog som på det tidlige 90-tallet lanserte ideen om Holocen-kalenderen som en sekulær tidsregning.

I et leserinnlegg i tidsskriftet Nature via Nature Publishing Group publisert desember 1993 presenterte Emiliani sitt forslag om kalenderreform, og denne teksten blir her gjengitt med norsk oversettelse.

Kalenderreform

SIR – Jøder regner tid ut i fra den bibelske skapelsen av verden (satt til 3761 f.Kr.); romerne fra grunnleggelsen av Roma; og muslimene siden Hegira (622 e.Kr.). I 526 e.Kr. introduserte keiser Justinian det nåværende systemet for å regne tiden fra Kristi fødsel, satt til 753 AUC (ab urbe condita, “siden grunnleggelsen av Roma”) av munken Dionysius Exiguus.

I f.Kr./e.Kr.-systemet som Justinian introduserte, er nummereringen av år ordinal, ikke kardinal; det er ikke noe år null; og tallene øker i motsatte retninger (mens tiden flyter i samme retning). Som et resultat kan tidsintervaller over f.Kr./e.Kr-grensen ikke beregnes algebraisk – tidsintervallet mellom 1,5 f.Kr. og 1,5 e.Kr. er ett år, ikke tre år. I tillegg til å være ubeleilig for de som har å gjøre med historie og eldgamle menneskelige hendelser, peker f.Kr./e.Kr-måten å regne år på ut en hendelse – Kristi fødsel – som ikke har noen betydning for mange sivilisasjoner.

Jeg foreslår at begynnelsen av kalendertiden kan settes i begynnelsen av den nåværende julianske syklusen (kl. 12.00 Greenwich middeltid, 4713 f.Kr.), etablert i 1582 av Joseph Scaliger og fortsatt brukt av astronomer. En konstant – 4 713 år – måtte da legges til e.Kr.-datoene og f.Kr.-datoene måtte trekkes fra 4714 (Scaliger-året som tilsvarer 1 e.Kr.). (For å forenkle aritmetikken, kan en rund enhet som 10 000 år legges til e.Kr.-datoene i stedet.)

Å sette Kristi fødsel til 25. desember året 10.000 fra begynnelsen av det som passende kunne kalles den “menneskelige æra”, ville gjøre år 1 e.Kr. til år 10.001 og år 1 f.Kr. til år 10.000. Alle f.Kr.-datoer vil dermed bli trukket fra 10.001.

Å sette begynnelsen av den menneskelige æra til 10 000 f.Kr. ville datere det første året av Scaligers julianske periode til år 5288: begynnelsen av den egyptiske kalenderen (4241 f.Kr.) til år 5760; grunnleggelsen av Roma til 9248, Kristi fødsel til 10.476, den franske revolusjonen til 11.789 og inneværende år (1993) til 11.993. Jeg foreslår at den nye kalenderen vedtas i år 2000 (nytt år 12.000).

Cesare Emiliani
Institutt for geologiske vitenskaper,
Universitet av Miami,
Coral Gables
Florida 33124, USA

Emiliani’s originale tekst:

Se også

Kurzgesagt – In a Nutshell: Human Era

Nettleserutvidelse: Automatisk konvertering av årstall til Holocen-år på nettleser.

Holocenetimestamp.org: Verktøy for konvertering mellom BC/AD og HE (Human Era).

Lars Alm
Lars Alm
Humanist og bibliofil.

Related Articles

- Annoncering -spot_img
- Hvorfor vi ikke tror på gud(er) -spot_img

Anbefalet læsning

Vi bruger cookies til at personalisere indhold og annoncer, til at tilbyde funktioner til sociale medier og til at analysere vores trafik. Vi deler IKKE oplysninger om din brug af vores side med vores partnere inden for sociale medier, annoncering og analyse, men vi forbeholder os retten til at gøre det. Se mere
Cookie indstillinger
Accepter
Cookies-Politik
Cookie- og Privatlivspolitik
Cookie navn Aktiv

Cookies-politik

Hvem er vi?

Vores hjemmeside er https://ateisten.dk Læs vores Privatlivspolitik her. Nb. Vi er et lille medie drevet af frivillige. Vi er anmeldt til Pressenævnet. Hvis du mener, at vi har gjort noget forkert, så kontakt os og vi vil gøre alt vi kan for at rette det.

Kommentarer

Når besøgende efterlader kommentarer på siden, indsamler vi de data, der vises i kommentarfeltet, samt den besøgendes IP-adresse og browserens brugeragentstreng for at hjælpe med at opdage spam. En anonymiseret streng skabt ud fra din e-mailadresse (også kaldet en hash) kan blive sendt til Gravatar-tjenesten for at se, om du bruger den. Gravatars privatlivspolitik er tilgængelig her: https://automattic.com/privacy/. Efter godkendelse af din kommentar vil dit profilbillede være synligt for offentligheden i forbindelse med kommentaren.

Medier

Hvis du uploader billeder til hjemmesiden, bør du undgå at uploade billeder med indlejrede placeringsdata (EXIF GPS). Besøgende på hjemmesiden kan downloade og udtrække placeringsdata fra billeder på siden.

Cookies

Hvis du efterlader en kommentar på vores side, kan du vælge at gemme dit navn, e-mailadresse og hjemmeside i cookies. Disse er til din bekvemmelighed, så du ikke behøver at indtaste dine oplysninger igen, når du skriver en ny kommentar. Disse cookies varer i et år. Hvis du besøger vores login-side, vil vi sætte en midlertidig cookie for at afgøre, om din browser accepterer cookies. Denne cookie indeholder ingen personlige data og fjernes, når du lukker din browser. Når du logger ind, vil vi også sætte flere cookies for at gemme dine loginoplysninger og dine valg for skærmvisning. Login-cookies varer i to dage, og skærmindstillingscookies varer i et år. Hvis du vælger "Husk mig", vil dit login vare i to uger. Hvis du logger ud af din konto, fjernes login-cookierne. Hvis du redigerer eller udgiver en artikel, gemmes en yderligere cookie i din browser. Denne cookie indeholder ingen personlige data og angiver blot post-ID’et for artiklen, du lige har redigeret. Den udløber efter 1 dag.

Indlejret indhold fra andre hjemmesider

Artikler på denne side kan indeholde indlejret indhold (fx videoer, billeder, artikler osv.). Indlejret indhold fra andre hjemmesider opfører sig på præcis samme måde, som hvis den besøgende havde besøgt den anden hjemmeside. Disse hjemmesider kan indsamle data om dig, bruge cookies, tilføje yderligere tredjepartssporing og overvåge din interaktion med det indlejrede indhold, herunder spore din interaktion med det indlejrede indhold, hvis du har en konto og er logget ind på den pågældende hjemmeside.

Hvem vi deler dine data med

Hvis du anmoder om en nulstilling af din adgangskode, vil din IP-adresse blive inkluderet i nulstillings-e-mailen.

Hvor længe vi opbevarer dine data

Hvis du efterlader en kommentar, opbevares kommentaren og dens metadata på ubestemt tid. Dette er, så vi kan genkende og godkende eventuelle opfølgningskommentarer automatisk i stedet for at holde dem i en moderationskø. For brugere, der registrerer sig på vores hjemmeside (hvis nogen), gemmer vi også de personlige oplysninger, de giver, i deres brugerprofil. Alle brugere kan til enhver tid se, redigere eller slette deres personlige oplysninger (bortset fra at de ikke kan ændre deres brugernavn). Hjemmesideadministratorer kan også se og redigere disse oplysninger.

Dine rettigheder over dine data

Hvis du har en konto på denne side eller har efterladt kommentarer, kan du anmode om at modtage en eksporteret fil med de personlige data, vi har om dig, inklusive de data, du har givet os. Du kan også anmode om, at vi sletter alle personlige data, vi har om dig. Dette omfatter ikke data, som vi er forpligtede til at opbevare af administrative, juridiske eller sikkerhedsmæssige årsager.

Hvor dine data sendes hen

Besøgendes evt. kommentarer kan blive kontrolleret gennem en automatisk spamdetektionstjeneste.
Gem indstillinger
Cookie indstillinger