Hvem er de nye “Atheist Horsemen of the Apocalypse?” Det spørgsmål stiller Ateisten.dk her sammen med ateister fra Danmark og Norge.
I starten af det 21. århundrede blev Richard Dawkins, Sam Harris, Christopher Hitchens og Daniel Dennett kendt som “The Four Horsemen of the Apocalypse,” de fire mest prominente forkæmpere for ateisme og sekulær tænkning. Med skarpe argumenter og populærvidenskabelig tyngde udfordrede de traditionel religiøs tro i en tid, hvor troen på videnskab og rationalisme voksede i vesten. Men efter Hitchens’ død i 2011, og Dennets i 2024 og de andre tænkeres aldring, synes verden nu at hige efter ny generation af ”ateistiske ryttere,” der kan føre den religionskritiske fakkel videre.
Ateisten.dk har taget pulsen på, hvem danske og norske ateister mener er logiske arvtagere eller kandidater. Spurgt i Ateistisk Selskabs Debatforum i Danmark og Religionskritisk Debatforum i Norge, hvem der ifølge dem kunne være arvtagere var der flere svar. Husk på, at listen ikke er udtømmende. Ateisten.dk har fremhævet de stemmer, som vi mener blev fremhævet eller skal fremhæves ift. ateisme, religionskritik eller evnen til at fremme et skeptisk og oplysende verdensbillede og livssyn. Her er budene:
De nye kandidater er en spændende blanding af komik, filosofi og skarpsindig religionskritik. De fire potentielle arvtagere har på hver deres måde gjort sig bemærkede som stærke stemmer for ateisme og religionskritik, men samtidig også som fortalere og rollemodeller for en nuanceret, skeptisk og sidelæns tænkende tilgang til spørgsmålet om livssyn og etik.
Stephen Fry: Humanismens hæderkronede stemme
Stephen Fry, forfatter, skuespiller og debattør, er en af de mest elskede britiske skikkelser inden for kultur og humanisme. Med sine skarpe, men humoristiske kommentarer har han gentagne gange taget fat i emner som religion og tro. Hans kritiske synspunkter blev særligt tydelige i hans interview i 2015, hvor han udtrykte, hvordan han ikke kunne acceptere tanken om en god Gud i en verden fyldt med lidelse. Fry repræsenterer den mere humanistiske del af ateismen, der udfordrer tro uden at afvise værdien af medfølelse og åbenhed.
Ricky Gervais: “Kan jeg få lov at tale med Gud, tak?”
Komikeren Ricky Gervais er kendt for sin udenomsædvanlige humor og hårde kritik af dogmatiske idéer. Med tv-serier som After Life og sine mange Twitter-opslag er han ofte i direkte dialog med sine fans og modstandere om emner som tro og eksistens. Gervais kombinerer humor og intellektuel kritik på en måde, der rammer bredt og når ud til både yngre og ældre generationer. Han udfordrer ofte tro og overbevisninger i sin komik, men gør det på en måde, der engagerer publikum i refleksion.
Alex O’Connor (Cosmic Skeptic): Filosofisk og etisk ateistisk stemme
Som en yngre stemme er Alex O’Connor – bedre kendt som Cosmic Skeptic – blevet en central figur i online ateisme. Med en baggrund i filosofi og et skarpt analytisk sind fokuserer han ofte på etiske problemstillinger, moral og ateistisk verdensanskuelse. O’Connor’s YouTube-kanal er fyldt med videoer, hvor han debatterer religionens rolle i det moderne samfund, samtidig med at han dykker ned i komplekse spørgsmål om moral og eksistens. Hans arbejde er en bro mellem klassisk ateistisk kritik og nutidens dybere filosofiske spørgsmål.
Stephen Woodford – Rationality Rules: Den absolut rationelle tilgang
Stephen Woodford er skaberen af YouTube-kanalen Rationality Rules, hvor han fokuserer på at fremme kritisk tænkning, videnskabelig evidens og rationelle diskussioner. Han er kendt for at debunkere pseudovidenskab og religiøse påstande gennem velresearchede videoer, der søger at fremme ateisme og skeptisk tænkning. Woodford kritiserer ofte forkerte argumenter, udbredte misforståelser og konspirationsteorier, og hans indhold appellerer primært til personer, der ønsker at forstå verden gennem en rationel og evidensbaseret tilgang.
Wild card – Douglas Murray: Den skarpeste religionskritik fra et kulturkristent, agnostisk perspektiv
Selvom Douglas Murray ofte beskrives som agnostiker (en slags kategori under tro og ateisme, der kan gå begge veje, red.), har han vundet respekt blandt ateister for sin kritiske tilgang til religionens rolle i moderne politik og kultur. Som journalist og forfatter har han skrevet dybdegående analyser om de udfordringer, vestlige samfund står over for i mødet med religiøs og kulturel dogmatisme. Hans stil er ofte mere konservativ end de andre nævnte, men hans kritik af fundamentalisme og dogmatik har fundet resonans i mange ateistiske miljøer.
“Honorable Mentions”
Foruden Fry, Gervais, O’Connor og Murray findes en række andre prominente nulevende ateister, som har bidraget betydeligt til den religionskritiske diskurs. Og flere blev nævnt, da ateister gav deres besyv med i de ovennævnte fora. Her er flere “honarable mentions”:
- Lawrence Krauss – Teoretisk fysiker og forfatter, som formidler sammenhængen mellem kosmologi, videnskab og religionskritik. Han er kendt for sit arbejde med bogen A Universe from Nothing og sine offentlige debatter om videnskab og tro.
- Greta Christina – En markant stemme i ateistiske, feministiske og LGBTQ+ kredse, der ofte taler om religions indvirkning på seksuelle minoriteter og ligestilling. Hun skriver og taler passioneret om de sociale og personlige konsekvenser af religion.
- Jerry Coyne – Evolutionsbiolog og forfatter af Why Evolution is True. Coyne har kæmpet imod intelligent design og for at beskytte evolutionsvidenskaben mod religiøs indblanding, samtidig med at han er en fremtrædende kritiker af tro i offentlige debatter.
- Dan Barker – Tidligere præst, som nu leder Freedom From Religion Foundation. Barker har en unik forståelse af troens psykologi og de udfordringer, tidligere religiøse oplever, når de bevæger sig mod sekularisme.
- Hemant Mehta – Bedre kendt som The Friendly Atheist, Mehta har skabt et fællesskab og en dialogplatform, hvor troende og ateister mødes til åbne diskussioner om tro, sekularisme og etik. Hans blog og podcasts tiltrækker mange, der søger en venlig, men kritisk dialog.
- Natalie Haynes – Forfatter og komiker, som bruger klassisk litteratur og historie til at udfordre religiøse forestillinger på en underholdende og informativ måde. Haynes’ perspektiver er både kulturelle og filosofiske, og hun kombinerer humor med skarpe analyser.
- Matt Dillahunty – Kendt fra The Atheist Experience, Dillahunty er en engageret debattør og skeptiker, der anvender sin erfaring fra utallige samtaler og debatter til at afvise religiøse argumenter og fremme rationel tænkning.
- Annie Laurie Gaylor – Medgrundlægger af Freedom From Religion Foundation og en vigtig fortaler for adskillelse af kirke og stat i USA. Hun arbejder aktivt med politiske kampagner og rettighedssager for sekulære amerikanere.
- Richard Carrier – Historiker og forfatter, kendt for sin kritik af religionens historiske grundlag og sine studier i Jesu eksistens. Carrier udfordrer bibelske fortællingers pålidelighed og har en stærk akademisk tilgang til sit religionskritiske arbejde.
- Seth Andrews – Tidligere kristen radiovært, som nu står bag The Thinking Atheist, et populært podcast og fællesskab for sekulære tænkere. Andrews bruger sine kommunikationsevner til at engagere et bredt publikum i spørgsmål om tro, etik og samfund.
Denne opdaterede liste afspejler den bredde, der findes i nutidens ateistiske bevægelse, fra videnskabelige og historiske analyser til aktivisme og humor. De repræsenterer forskellige syn på tro og ikke-tro, og giver alle værdifulde perspektiver i debatten om religionens rolle i vores moderne verden.
Hvem bør være arvtagere?
Diskussionen om arvtagere til de oprindelige ”Fire Horsemen” har udløst debat i ateistiske kredse. Nogle mener, at nye stemmer som Fry og O’Connor tilføjer nødvendige nye perspektiver. Andre peger på behovet for flere forskellige repræsentanter, som omfatter både humor, filosofi og videnskab. Skal man følge i Hitchens’ fodspor med uforfærdet kritisk tænkning og ytring, eller bør der være en større vægt på humanistiske værdier og medfølelse i ateistiske debatter?
Hvad mener du? Hvilke stemmer fremmer bedst det moderne ateistiske perspektiv, og hvem bør få titlen som de nye ryttere i det 21. århundrede?
