Biometri som betalingsmiddel er fremtiden. Som forbruger er du måske allerede i gang, hvis du via ansigtsgodkendelse på din smartphone eller fingeraftryksscanning godkender betalinger. I 2030 kan kort og kontanter være historie – nu skal vi være kontaktløse, og Danmark kan være foregangsland.
Forestil dig en verden, hvor du betaler for dine dagligvarer uden kort, kontanter eller mobiltelefon, men bare fordi du er genkendt. I stedet scanner du nemlig blot dit ansigt eller placerer din finger på en sensor, og vupti, transaktionen gennemføres på få sekunder. Scenariet er ikke længere science fiction, men en realistisk fremtid, der allerede er på vej id i virkeligheden.
Biometriske betalinger: Hvordan fungerer det?
Mastercard, der er first movers på området for brugerbetaling i fysiske butikker, har testet ‘dig selv’ som betalingsmiddel i Sao Paolo i Brasilien, hvor brasilianske shoppere har afprøvet betaling med ansigtsgenkendelse. Og de elsker det!
“Alt det reseach-materiale, vi har til rådighed nu, viser tydeligt, at forbrugerne elsker at betale med deres biometriske data”, siger talsmand for Mastercard, Ajay Bhalla til CNBC.
Biometriske betalinger bruger unikke kendetegn ved din krop – som fingeraftryk, ansigtsgenkendelse, iris-scanning eller stemmegenkendelse – til at verificere din identitet og godkende betalinger. Teknologien fungerer ved at oprette en digital profil, der kobler dine biometriske data med din betalingsmetode. Eksempler på denne teknologi ses allerede i Mastercard’s biometriske betalingsløsninger eller når smartphone-brugere verificerer banktransaktioner med ansigtsgenkendelse via NemID – den globale udrulning er allerede i fuld gang.
Det forventes, at 1,4 milliarder mennesker allerede næste år har adgang til betaling med deres ansigt eller hånd, mens det ser ud til, at alle i den vestlige hemisfære vil bruge betalingsmidlet i 2030. Det viser lidt simpel hoveregning på baggrund af en indsigt i markedet fra Juniper Research. Blandt de store spillere på markedet er Mastercard, AliPay, PayPal og Amazon, der alle vil have en bid af kagen, der gør det legende let for forbrugerne at betale en liter mælk ved at smile og vinke.
Danskerne er også positive over for betalingsmetoden
Også i norden har forbrugerne reageret positivt på betalingsmetoden. Ifølge en kandidatafhandling fra Copenhagen Business School og trendrapporter fra KPMG og Nets er danske forbrugere generelt positivt indstillet over for biometriske betalingsløsninger. Mange ser det som en bekvem og sikker måde at betale på, hvor man slipper for at huske sit kort eller sin mobiltelefon. Forbrugerne understreger dog, at tillid til virksomhederne bag teknologien er afgørende for, om de vil tage løsningerne i brug. Og det er desuden samme holdning, der er gået igen hos forbrugerne, når de er gået fra kontanter til checks-, til kort-, til mobil-, og nu til biometrisk ai-genkendelse.
Der er dog også udfordringer, selvom udrulningen er i fuld gang internationalt. Forbrugerne herhjemme er især bekymrede for tilliden til sikkerhed, hygiejne, de social aspekter og bekvemmeligheden ved metoden. Sidstnævnte vil højst sandsynligt, trods bekymringerne, gøre betalingsmetoden til fremtidens go-to løsning. Ateisten har trawlet nettet, og de fleste eksperter er enige i, at ‘dig selv’ som betalingsmiddel er fremtiden.
“De danske forbrugere er generelt meget åbne og begejstrede overfor biometriske betalinger og en fremtidig udrulning af biometriske betalingsløsninger vil formentlig gå hen og blive succesfuld”, fortæller Signe Wiese Christensen, Digital Marketing Manager i Nets A/S, der har undersøgt og skrevet om løsningen.
Forbrugerne vil være helt sikre!
Sikkerheden er en af de største udfordringer for biometriske betalinger. Og da biometriske data ikke kan ændres (medmindre en persons udseende altereres kosmetisk eller kirurgisk, red.), som man kan med adgangskoder, kan en læk have alvorlige konsekvenser for den enkelte. Derfor stiller EU’s databeskyttelsesforordning (GDPR) strenge krav til behandling af biometriske data, og Datatilsynet i Danmark har gentagne gange understreget, at samtykke ikke altid er tilstrækkeligt til at få lov at bruge biometriske data i forskellige henseender.
Datatilsynet har dog eksempelvis godkendt brugen af ansigtsgenkendelse ved indgangen til Brøndby Stadion allerede i 2019, så der findes diverse eksempler på, at teknologien allerede benyttes under tilsyn. Det handler i samtlige sager altid om, at persondata behandles forsvarligt.
Rådgivningsvirksomheden Deloitte fremhæver i en artikel om perspektiverne ved biometriske løsninger, at biometriske data ofte opfattes som mindre sikre end traditionelle betalingsmetoder. Det kan skabe en barriere for udbredelsen. Etiske spørgsmål om retten til privatliv og overvågning spiller altså en vigtig rolle i debatten om biometriske betalinger.
“De seneste år har forskellige europæiske datatilsyn og domstole haft mulighed for at tage stilling til virksomheders og offentlige institutioners anvendelse, indsamling og behandling af biometriske data til kontrolformål. Uanset om de biometriske data er anvendt som led i et ansættelsesforhold eller i forholdet mellem lærer og elever, har hovedkonklusionen været den samme: Nødvendighedsvurderingen er striks, når det kommer til biometriske data”, beretter Senior Manager i Deloitte, Lene Machon Poulsen.
Der er altså stadig udfordringer med nødvendighedsvurderingen i forhold til anvendelse af biometriske data, når det vejes op imod sikkerheden og forbrugernes varme velkomst i forhold til biobetalinger. Og det kan meget vel blive en del af debatten frem mod 2030, hvad der er sikkert nok.
Hvad er potentialet og det større perspektiv for biometriske betalingsløsninger?
Selvom der stadig er udfordringer, der mangler adressering, er potentialet og markedet for biometriske betalinger enormt. Teknologien kan gøre betalinger hurtigere, nemmere og mere sikre for forbrugerne. Virksomheder som Stripe og Nets arbejder allerede på at udvikle innovative løsninger, og flere pilotprojekter forventes at blive lanceret i Europa frem mod 2030. Herunder er det europæiske projekt “Wero”, der er en del af Det Europæiske Betalingsinitiativ (EPI, red.), på vingerne for at tilbyde forbrugerne nye tilgange til nemmere betaling via biometriske data. Det er de store banker i blandt andet Tyskland, Frankrig og Belgien, der nu går sammen om en konkurrent til Elon Musks PayPal, AliPay og Amazon.
Hvad betyder det for lille Danmark?
Danmark, som er kendt for sine digitale løsninger og tech-fokuserede befolkning, har gode forudsætninger for at være en frontløber inden for biometriske betalinger. Hvis teknologien udrulles med fokus på sikkerhed og gennemsigtighed, kan Danmark blive et foregangsland, hvor biometriske betalinger bliver en naturlig del af hverdagen. Og du kan allerede forvente at se den slags betalinger udrullet i Danmark fra 2025, skriver Euroinvestor, der har talt med Mastercard nordiske chef, Peter Olbing.
“(…)Man kan se tilbage på overgangen fra magnetstribe til chip, og fra chip til kontaktløse betalinger. Så det er ret stort, og jeg er meget begejstret for det”, siger han til Euroinvestor.
Og hvad kan man så lære af det?
Biometriske betalinger repræsenterer en femte revolution inden for betalingssystemer. Og selvom der er udfordringer, som skal løses i implementeringen, er fordelene ved teknologien tydelige. Danmark har en unik mulighed for at tage teten i udviklingen af sikre og brugervenlige biometriske betalingsløsninger. Spørgsmålet er ikke længere om biometriske betalinger bliver en del af vores hverdag, men hvornår.
Ateisten gætter på, at alle betaler med et hop, et blink og en pirouette allerede senest i 2030.
