Færre danskere end nogensinde før bliver i dag begravet gennem kirkens ceremonier. Tal fra Danmarks Statistik viser en markant udvikling: Omkring halvdelen af alle dødsfald i 2022 blev markeret uden præstens velsignelse. Hvor tidligere generationer automatisk søgte mod kirken som en naturlig ramme for den sidste afsked, vælger flere nu at tage afsked på en helt anden måde – fri for faste ritualer og religiøse symboler. Der tegner sig et klart billede af en befolkning, der i stigende grad fravælger Folkekirken, især blandt de yngre generationer.
Personlig afsked uden kirkens mellemkomst
Men det handler ikke nødvendigvis om ateisme som sådan – det handler om et skift i, hvordan vi som danskere forholder os til livets store overgange. Mange oplever, at kirkelige ritualer ikke nødvendigvis afspejler deres værdier og den måde, de ønsker at tage afsked på. Fra naturbegravelser til ceremonier i private rammer og endda helt nye afskedsformer, der er tilpasset den afdødes personlighed, er der en stærk bevægelse væk fra det traditionelle og over mod noget langt mere personligt og unikt.
De traditionelle ceremonier, der har rummet vores største livsbegivenheder i århundreder, virker mindre relevante for mange i dag. Mange ønsker en afsked, der er tilpasset den afdødes liv, interesser og ønsker – ikke nødvendigvis en ramme, som kirken kan tilbyde. Dette skift hænger sammen med en bredere individualisering og en voksende sekularisering, hvor stadig flere søger alternativer til den kristne symbolik og foretrækker et mere personligt præg på afslutningen.
Økonomiske og praktiske grunde spiller også ind
DST undersøger også andre grunde bag denne tendens. En kirkelig begravelse kan løbe op i mange penge – især hvis afdøde ikke har haft en stærk tilknytning til kirken, virker det for mange overflødigt at betale for en præsts ydelser. I stedet vælger mange billigere løsninger, såsom direkte kremering uden ceremoni, eller private sammenkomster uden en religiøs repræsentant. Covid-19-pandemien satte også skub i denne udvikling. Da mange under nedlukningerne blev tvunget til at tage afsked uden kirkens rammer, blev det tydeligt for flere, at en værdig afsked ikke nødvendigvis kræver en kirkelig ceremoni – og den erfaring har sat spor, også nu hvor pandemiens begrænsninger er væk.
En ny retning for fremtiden?
“Hvis udviklingen fortsætter, ser vi muligvis en fremtid, hvor kirkelige begravelser hører til sjældenhederne. Folkekirkens medlemstal daler støt – i dag er blot 72 % af danskerne medlem, og færre medlemmer betyder også mindre økonomisk støtte til kirken. Med et stigende antal danskere, der fravælger kirken til livets afslutning, kan Folkekirken få svært ved at bevare sin rolle i danskernes liv”, siger Jonathan Blangstrup, ansvarshavende redaktør på Ateisten.dk.
For mange ateister og ikke-troende repræsenterer denne udvikling et mere sekulært og selvstændigt Danmark, hvor vi vælger at markere livets afslutning på vores egne betingelser. Den traditionelle, kirkelige afsked bliver stadig mindre vigtig, og danskerne tager styringen over, hvordan vi siger farvel – et billede af et samfund, hvor individet står i centrum, og hvor hver eneste afsked kan formes efter, hvad der giver mening for de nærmeste. Det er et Danmark, der går sin egen vej, både i livet og i døden.
Billede af biskopper: Af Aalborg Stift / Casper Tybjerg – Flickr: Bispevielse, CC BY 2.0
