Af tidligere Formand i Ateistisk Selskab, Simon Nielsen Ørregaard
Danmark er et af de mest sekulære lande i verden, men hvad betyder det i forhold til danskernes religiøsitet og kirkens position i samfundet? Og hvordan står det til med den ateistiske dagsorden – hvis der overhovedet findes en sådan?
Efter min vurdering er flertallet af danskerne de facto ateister. Samtidig identificerer de fleste sig som kulturkristne. Selv folk helt yderst ude på venstrefløjen holder af de såkaldt kristne traditioner og er medlemmer af folkekirken.
Så virkeligheden er lidt mere broget, end man måske skulle tro. Og adskillelsen af stat og kirke synes at befinde sig endog meget fjernt ude i horisonten. I skrivende stund udgør medlemmerne af folkekirken ca. 71% af befolkningen. Et medlemstal, der falder stødt men langsomt. Når det gælder traditioner, er danskerne et meget konservativt folkefærd. Dette gælder ikke mindst på det politiske niveau.
Folketingsåbningen markeres stadig i 2024 med en gudstjeneste. Kristendomskundskab er stadig et uforholdsmæssigt stort fag i folkeskolen og folkeskolen er ved lov forpligtet til at samarbejde med folkekirken i forhold til konfirmationsforberedelse.
Dette er blot et par eksempler på en lang række lovgivningsmæssige anakronismer, der tager særlige hensyn til folkekirken og religion generelt. Samlet set udgør dette en reminiscens fra en fjern tid, hvor kirken – i tæt forening med kongen – nærmest udgjorde staten. Set i lyset af dette, har jeg måttet erkende, at kampen for adskillelse af stat og kirke, nærmest er lige så svær som at kæmpe for en nedlæggelse af kongehuset.
Skal vi opgive ateismen?
Hvor efterlader det så den ateistiske – eller som jeg hellere vil kalde den sekulære – kamp sig så i dag? Skal vi give op? Naturligvis ikke. Vejen til det overordnede mål rummer mange delmål, der i sig selv er vigtig i en sekulær dagsorden: For eksempel er et delmål at få ændret kristendomskundskabsfaget i folkeskolen. Eller at få ændret loven om trossamfund, så diverse sekter og lignende ikke længere får skattebegunstigelser. Disse punkter er topprioriteter i min bog. Men det kræver en klar strategi, at kunne nå disse mål. Og det kræver igen en klar kommunikation.
Begrebet ateisme er desværre i dag behæftet med mange fordomme. To hovedårsager til dette er dels præsternes dæmonisering af ateismen, og til dels at der findes mange “Karl Smart”-ateister, der først og fremmest søger provokation over indhold. Derfor bør argumentationen fra ateisternes side så meget desto mere være nøgtern og saglig.
I min tid som formand Ateistisk Selskab (AS) forsøgte jeg at gøre foreningen til et politisk informationsprojekt. Ved at lægge faktuelle forhold frem for offentligheden, kunne man måske vinde folkelig – og dermed politisk – opbakning til de ønskede forandringer. Dette er naturligvis en meget langsigtet strategi. Men hvad er alternativet? At skabe bredt funderede holdningsændringer kræver et langt og sejt træk.
Hvis man ser på Ateistisk Selskabs Debatforum på Facebook, så er det domineret af stereotype, overfladiske provokationer, som ikke fører andet med sig, end at foretagendet virker stadig mere sekterisk. Jeg kan ikke se nogle fordele ved det. Det er ikke konstruktivt, og fører kun dybere ind i ekkokammerets blindgyde. Derfor har jeg heller aldrig ment, at debat om hvorvidt der eksisterer guder er særlig interessant. I hvert fald ikke i en dansk kontekst og slet ikke i en politisk.
Den organiserede ateismes afbrænder
Så hvordan står det samlet set til med ateismen i Danmark i 2024? Svaret på dette kræver, at vi trækker tråde tilbage til 2023. Året, hvor vi så det hidtil største angreb på vores demokrati og ytringsfrihed i form af den såkaldte Koranlov. Efter diktat fra 57 islamistiske og menneskerettighedsfjendske lande bøjede regeringen plus Radikale Venstre sig i ørkenstøvet, og indførte de mest vidtgående begrænsninger for ytringer, herunder begrænsninger af den kunstneriske frihed, vi har oplevet i nyere tid. Debatten rasede i 6 måneder, før Koranloven trådte i kraft den 14. december 2023. Det alvorlige anslag imod vores demokrati er lykkedes. På diktat fra religiøse fundamentalister.
Der har aldrig været en større og mere klokkeklar ateistisk sag at kæmpe for. Kynisk set en kæmpe mulighed for Ateistisk Selskab til at markere, hvad ateisme og sekularisme er. Den største nogensinde i Ateistisk Selskabs historie. Men de organiserede ateister kunne, ifølge forpersonen selv, ikke se problemet. Han syntes faktisk, at en koranlov lød meget fornuftig. Han sagde tilmed, at dét, der var værst ved denne diskussion, var, at den spærrede for problemerne med racistisk lovgivning over for indvandrere og det muslimske mindretal. Her vil jeg til dette bemærke, at udlændingepolitik ikke engang er en ateistisk sag. Forpersonen har tydeligvis svært ved at holde egne politiske holdninger ude fra sit virke i AS.
I fodboldtermer var det ikke blot den største afbrænder, men et kæmpe selvmål af AS. Man så velvilligt til, at den kunstneriske frihed blev underlagt en lovgivning, der skulle bestemme, hvilket indhold der var lovligt. Man prøvede at lappe lidt til sidst med en lunken kritik. Samtidig konstaterede AS dog, at loven ikke ville have nogen særlig effekt, samt at vi ikke ville have brug for den lov, hvis politiet behandlede alle demonstranter ens. Tja, logikken skal man kigge langt efter, og det lader ikke til at være huller i uvidenheden, der er problemet.
Det kunne gå langt bedre
Et eklatant brud med vores mest grundlæggende værdier, dikteret af fanatisk religion, fik dybest set high five af AS. De holdt ugen efter en stor julefest, og en måned efter brugte forpersonen utrolig meget energi på at analysere den nykronede konges valgsprog. AS stikker i alle mulige retninger, men undlod den vigtigste, som man i mine øjne burde have brugt alle kræfterne på.
Så selvom folkekirken støt taber medlemmer, så kan jeg ikke konkludere, at det går fremad med ateismen i DK. Det er desværre ikke engang status quo. Ateismen har i det forgangne år lidt et alvorligt knæk. Det er et alvorligt problem. Og desværre er AS i dag mest af alt en sekterisk personkult, og dermed en stor del af dét problem.
Teksten er udtryk for skribentens holdning. Ateisten.dk forholder oftest modtagere kritikken og giver dem mulighed for at svare umiddelbart efter udgivelse.
