Kan man uden at tro på Gud bevidstgøre sig om en større skabende kraft på en måde, der gør, at selve bevidstgørelsen i sig selv skaber en kreativ synkronisitet i ens liv? Ateisten.dk har set på Jungs Synkronisitet ifm. kreative udfoldelser i livet.

Julia Camerons bestseller, The Artist’s Way, (på dansk “Kreativitet”, red.) har inspireret utallige mennesker til at frigøre deres kreativitet. Hendes metoder bygger på spirituelle forestillinger, hvilket kan skabe en vis modvilje blandt ateister og rationalister. Men kan man tilgå Camerons ideer om kreativitet og synkronisitet uden at tro på en højere magt? Svaret er ja. For selvom Camerons syn på kreativitet ofte er gennemsyret af et spirituelt sprog, hvor hun ofte taler til en “skabende kraft” kan hendes praksisser tilpasses en sekulær, jordnær tilgang.

“Når vi beslutter os for at tage vores kreative rejse alvorligt, begynder synkronicitet at ske – små mirakler, der peger os i den rigtige retning”, siger Cameron.

Synkronisitet: Hvad er det?

Synkronisitet er et begreb, der blev introduceret af den schweiziske psykiater Carl Gustav Jung. Arbejdet med begrebet må beskrives som værende svært at finde evidens for, og det må derfor beskrives som mere teoretisk – og potentielt inspirerende – end direkte anvendeligt i praksis (eller hvad?) Jung beskrev synkronisitet som “meningsfulde sammenfald” – hændelser, der på en uventet og tilsyneladende tilfældig måde giver mening for den person, der oplever dem. Eksempler kunne være, at man tænker på en ven, og denne ven pludselig ringer, eller at man søger svar på et problem, og der på magisk vis dukker en bog eller en samtale op, der giver en den nødvendige indsigt. Men begrebet kan også fungere således, at generel bevidsthedsskabelse om et emne kan gøre, at man som person lever mere synkront med de emner, man ønsker at tiltrække. Altså kan en bevidstliggørelse om ubevidste subjektive ønsker skabe et fokus, der tiltrækker de ting, man ønsker.

“Synkronicitet afslører de meningsfulde forbindelser mellem den subjektive og objektive verden”, skrev Jung.

Jung mente, at sådanne hændelser er knyttet til det kollektive ubevidste – en slags universel base af menneskelig erfaring og symbolik, der går ud over individuel erfaring. Den amerikanske kreativitetsguru, Julia Cameron, bygger videre på denne tanke i sin tilgang til kunsteriske livsudfoldelse, hvor hun ser synkronisitet som en slags “kosmisk hjælp” til dem, der søger at udfolde deres kreative potentiale. For hende er synkronisitet en naturlig konsekvens af at forpligte sig til det kreative liv.

Men hvordan kan man forholde sig til synkronisitet, hvis man ikke tror på kosmiske kræfter eller et kollektivt ubevidste?

Nej tak til “The Law of Attraction”-Hokus Pokus!

For ateisten kan synkronisitet anskues som et psykologisk fænomen snarere end en mystisk eller guddommelig intervention. Der er ingen evidens for, at meningsfulde sammenfald er forårsaget af en ydre kraft. I stedet peger forskning i psykologien bag på, at vores hjerner er utroligt dygtige til at spotte mønstre og finde sammenhænge, hvilket er en evne, vi evolutionært har udviklet for at kunne navigere komplekse miljøer.

Når vi først er fast besluttede på at nå et mål eller søger svar på et bestemt spørgsmål, bliver vi også mere opmærksomme på alt, der relaterer sig til vores søgen. Dette fænomen, kaldet selektiv opmærksomhed, betyder, at vi naturligt “finder” information, der bekræfter vores fokus, og derfor virker det som om, at universet sender os små tegn. Med andre ord: Det er ikke nødvendigvis verden, der ændrer sig, men vores opmærksomhed og tankegang, som begynder at pege os i retningen af svar og muligheder. Du kan måske overveje om du kan blive heldig med vilje?

Camerons Praktiske Metoder set gennem en sekulær prisme

Camerons berømte øvelse Morning Pages, hvor man hver morgen skriver tre sider om alt, hvad der falder én ind, kan forstås som en måde at udløse denne selektive opmærksomhed på. Ved dagligt at reflektere skriftligt over sine tanker, ønsker og udfordringer, får man et klarere billede af, hvad der er vigtigt for én selv. For en ateist kan denne øvelse ses som en form for mental klarhed, hvor tanker sorteres, det ubevidste forsøges bevidstliggjort, og fokus skærpes, hvilket ofte resulterer i en øget opmærksomhed på, hvordan små sammenfald kan lede mod ens større mål.

“Det, vi virkelig ønsker at gøre, er det, vi virkelig er bestemt til at gøre. Når vi gør det, vi er bestemt til, kommer pengene til os, døre åbner sig for os, vi føler os nyttige, og arbejdet føles som leg for os”, siger Cameron.

En anden af Camerons værktøjer er Artist Dates, hvor man tager tid ud af sin kalender til at udforske noget, der kan inspirere. For ateisten er dette ikke en spirituel handling, men snarere en psykologisk strategi. Ved at skabe plads til nysgerrighed og åbne sig for nye oplevelser, øges chancen for at opdage ressourcer, idéer og forbindelser, der ellers ville være forblevet ubemærkede.

Den Videnskabelige Vinkel: Hvad Siger Evidensen?

Der er kun sparsom empirisk forskning i selve fænomenet ‘synkronisitet’. Videnskaben har svært ved at bevise eller modbevise meningsfulde sammenfald, netop fordi de er subjektive og ikke kausalt forbundne. For nogle er det næsten blevet en religion. Og ateister kan få hestehud over sammenfaldene. Men der findes forskning i kognitive processer som mønstergenkendelse og tilfældig sammenfald, der kan forklare, hvorfor vi oplever visse begivenheder som mere meningsfulde.

Undersøgelser viser, at mennesker i kriseperioder eller under store ændringer ofte oplever flere synkronistiske hændelser. Det peger på, at disse oplevelser ofte hænger sammen med indre psykologiske tilstande snarere end med ydre kræfter. Når vi søger efter en løsning eller en ny vej i livet, bliver vi simpelthen mere tilbøjelige til at lægge mærke til “tilfældigheder” på vores daglige vej, der synes at have en særlig betydning.

Kreativitet uden Mystik

Synkronisitet kan altså betragtes som et spejl på vores eget fokus og tankegang. Det, som Jung og Cameron beskriver som meningsfulde sammenfald, kan tolkes som en naturlig konsekvens af menneskets evne til at finde mønstre og mening. For ateister behøver kreativitet derfor ikke at være forbundet med det guddommelige eller mystiske – det kan i stedet ses som en kombination af psykologiske mekanismer og praktiske værktøjer, der skærper vores opmærksomhed og hjælper os med at få øje på de muligheder, der altid har været der.

Bliv heldig med vilje ved at synkronisere dit fokus med de ting, du ønsker at opnå.