Foreningen Ateistene i Norge, tidligere kendt som Hedningsamfunnet, markerer i år deres 50-års jubilæum som en central stemme for ateisme og humanisme i Norge. Grundlagt i 1974 som Hedningsamfunnet, havde foreningen et erklæret formål om at modarbejde religiøs indflydelse og skabe en platform for ateister i et stærkt religiøst samfund. Med tiden har Ateistene udviklet sig fra en organisation kendt for nogle få kontroversielle aktioner til at fremme en bredere humanistisk forståelse af ateisme og adskillelse af stat og kirke. Og på 50-året for grundlæggelsen har de nu opnået anerkendelse som “livssynssamfunn”.
“Det var nok en del som var overrasket over at vi vant – både blant mindretallet i Ateistene, som var skeptiske til å prøve å bli et livssynssamfunn, og ikke minst i vår storesøster Human-Etisk Forbund. Men egentlig er logikken ved, at Ateistene kvalifiserer til å være et livssynssamfunn etter norske lover og regler helt klar, noe som fremgår av dokumentene og argumentasjonen knyttet til rettssaken. De fleste av våre medlemmer er glade etter rettssaken, da dette gir oss en helt annen økonomi enn før. Vi ser også, at det kommer inn stadig flere helt nye medlemmer”, fortæller ‘nestleder i Ateistene, Thomas Gramstad.
Den principielle retssag
I 2023 søgte Ateistene formel status som livssynssamfund, kva deres humanistiske livssyn, hvilket krævede en anerkendelse fra den norske stat. Denne ansøgning blev imidlertid afvist med den begrundelse, at foreningens aktiviteter blev opfattet som primært religionskritiske, hvilket ikke opfyldte kravene i den norske lov om livssynssamfund. Det førte til en retssag, og Ateistene fremhævede, at deres aktiviteter fokuserer på humanistiske værdier og oplysning snarere end blot modstand mod religion.
Formanden for Ateistene i Norge, Dagfinn Eckhoff, udtaler til inyheter om afslagene på statsstøtte: “Vores mission er at fremme humanisme og viden, men staten havde fejlagtigt fremstillet os som et samfund, der alene er rettet mod at kritisere religion”.
Retssagen stod i maj 2023, hvor Ateistene argumenterede for, at deres humanistiske og ateistiske værdier burde anerkendes som et ligeværdigt livssyn. De mente dengang, at staten fejltolkede loven ved at afvise deres ansøgning på baggrund af deres religionskritik, da deres primære mål er at tilbyde et sekulært fællesskab for dem, der ikke identificerer sig med en religion. I 2024 kan de nu efter højestret i Norges afslag af statens anke fejre 50 års jubilæum med en anerkendelse.
For Ateistene er anerkendelsen ikke kun en juridisk sag, men også en symbolsk og principiel sejr for retten til at organisere sig omkring et livssyn baseret på humanistiske og ateistiske værdier. Men de erkender også, at de nok ikke havde vundet på ateismen alene:
“Man må jo ha et felles livssyn, dersom man skal være et livssynssamfunn i Norge. Da hører et eller annet med etikk og noe felles virkelighetsforståelse for eksempel om rasjonalitet og vitenskap med, dersom det skal kunne kalles et livssyn. Det er den første, og lave terskelen. Så er det terskel nummer to, som er de reglene staten setter for, hva slags livssyn, som er støtteberettiget, for langt fra alle livssyn er støtteberettiget, dette er regulert og beskrevet i lover og forskrifter i Norges lover”, forklarer næstformand Thomas Gramstad.
Foreningen ser frem til at bygge videre på deres tradition for at støtte og fremme ateisme og humanistiske værdier i Norge, og de håber, at deres indsats vil føre til, at flere livssyn, også ikke-religiøse, bliver repræsenteret og anerkendt i samfundet mod nord.
