Terrorangrebene i København den 14. og 15. februar 2015 rystede Danmark og efterlod dybe spor i nationens kollektive bevidsthed. Angrebene var rettet mod kulturhuset Krudttønden på Østerbro og den jødiske synagoge i Krystalgade, hvilket resulterede i to civile ofres død og flere sårede politibetjente. Islamkritiker og ytringsfrihedsdebattør, Jaleh Tavakoli, var en af de deltagende i arrangementet på Krudttønden. Ateisten har spurgt hende, hvordan hun reflekterer over hændelsen her ti år efter.
Lørdag den 14. februar 2015 blev der afholdt et debatarrangement med titlen “Kunst, Blasfemi og Ytringsfrihed” på kulturhuset Krudttønden. Blandt deltagerne var den svenske tegner Lars Vilks, kendt for sine kontroversielle Muhammed-tegninger, som han havde modtget dødstrusler for, samt den daværende franske ambassadør i Danmark, Francoís Zimeray. Arrangementet var derfor under politibeskyttelse. Under debatten åbnede gerningsmanden, den blot 22-årige Omar Abdel Hamid El-Hussein, ild mod kulturhusets glasfacade med en automatriffel. Indenfor besvarede politi og PET ilden. Udenfor blev den 55-årige danske filminstruktør Finn Nørgaard dræbt i et forsøg på at stoppe gerningsmanden, som derefter flygtede fra stedet. Fire politibetjente blev såret under angrebet.
Jaleh Tavakoli var til stede, da skuddene lød
Jaleh Tavakoli, debattør, aktivist og forfatter, deltog i arrangementet på Krudttønden, som hun også var medarrangør af. Hun sad i bestyrelse for komiteen og nåede at afholde sin åbningstale, før angrebet fandt sted. Hun har efterfølgende beskrevet sine oplevelser under angrebet til danske medier. Hun fortæller blandt andet, hvordan hun som deltager pludselig hørte skud og instinktivt kastede sig ned på gulvet sammen med de andre deltagere. I kaosset forsøgte hun at finde ud af, hvad der skete, mens skuddene fortsatte udenfor. Hun tog en hurtig beslutning og løb ud af bagudgangen. Hun fortæller, hvordan hun i øjeblikket ikke stolede på, at politiet kunne beskytte hende og deltagerne. Hun beskriver også, hvordan hun efter angrebet følte en dyb frygt, men samtidig også en beslutsomhed om ikke at lade sig kue af terroranslaget.
“Vi skulle have lært, at vi har et grundlæggende problem med teologien – med selveste islam. Det betyder ikke alle muslimer”
– Jaleh Tavakoli
Angrebet fortsatte på synagogen i Krystalgade
Senere samme nat, kort efter midnat den 15. februar 2015, blev den jødiske synagoge i Krystalgade angrebet. Inde i synagogen blev der afholdt en bat mitzvah med flere deltagere. Udenfor stod vagter, både fra politiet og private sikkerhedsvagter. Gerningsmanden skød og dræbte den 37-årige Dan Uzan, der var på vagt, og sårede to politibetjente, inden han igen undslap.
Gerningsmanden, Omar Abdel Hamid El-Hussein, var en 22-årig mand med palæstinensisk baggrund. Han var kendt af politiet og var af PET blev vurderet til at være blevet radikaliseret under et nyligt afsonet fængselsophold. I de tidlige morgentimer den 15. februar 2015 blev han dræbt af politiet i en skudveksling udenfor en beboelsesejendom på Svanevej på Nørrebro.
Hvordan føles det her ti år efter at tænke tilbage på den forfærdelige dag?
“Det jeg tænker mest på, både nu og dengang, var, at jeg følte mig svigtet af myndighederne – og også af visse venstreorienterede, som prøvede at forstå terroristen. Vi, der havde holdt mødet, blev kaldt grimme ting af en nabo til Krudttønden. Vi fik dermed nærmest skylden for angrebet. Flere sagde enten til mig eller mine venner, at han da i det mindste ikke gik efter almindelige mennesker, men bestemte mål. Altså os til mødet med en Muhammedtegner og danske jøder. Det var altså til at leve med (for nogle af dem, der kommenterede, red.). Jeg kan huske Pernille Skipper fra Enhedslisten tale om at overvågningsbillederne der havde fundet ham i virkeligheden var et stort problem. Så mindre overvågning var hendes bud i den situation. Uffe Elbæk, leder af Alternativet, sagde, at han ikke rigtigt mente, at der var tale om et terrorangreb. Vi er som samfund ikke blevet meget klogere, hverken vores medier eller politikere tør tale kritisk om islam, islamisk terrorisme, desværre”, fortæller den dansk.-iranske debattør og aktivist, Jaleh Tavakoli.
“Man skal starte med at erkende problemet – så er man allerede kommet rigtig langt. Og så skal der nye love, regler og politik til også (…) det vil komme af sig selv som konsekvens af erkendelsen”
– Jaleh Tavakoli
Hvad skal vi lære af det, der skete den dag på Krudttønden? Har vi lært, hvad vi skulle?
“Vi skulle have lært, at vi har et grundlæggende problem med teologien – med selveste islam. Det betyder ikke alle muslimer. Som Ayaan Hirsi Ali også har skrevet om for nyligt om islam og muslimer, så gælder det desværre, at fredelige muslimer bare ikke udlever volden, som teologien kræver af dem. På mediet X skriver hun: “Unfortunately, “peaceful Muslims” are simply Muslims who haven’t upheld the full teachings of the Quran.” Hvad ligner det, at et oplyst samfund som det danske ikke åbent og ærligt tør tale om dette store problem? For det gør vi endnu ikke.”
Hvad tænker du, at vi som fællesskab fremover skal gøre ved den terrortrussel, der er i Danmark?
“Når vi begynder at tale om, læse og forstå, hvad problemet er, så kan vi løse problemet. Man skal starte med at erkende problemet – så er man allerede kommet rigtig langt. Og så skal der nye love, regler og politik til også. Det er klart. Men det vil komme af sig selv som konsekvens af erkendelsen. Jeg har i min bog Islams Offentlige Hemmeligheder skrevet om netop den skjulte sandhed (om islam som teologi, red.), som er 1400 år gammel. Vi har jo haft tid og mulighed, men har følt os hævet over muligheden for at lære islam at kende. Og det er et svigt af dimensioner. Om det skyldes en arrogance, et selvhad, de-lave-forventningers-racisme? Det kunne man snakke længe om også.”
Og Jaleh Tavakoli snakker gerne længe om det. På 10-årsdagen for angrebet inviterer hun alle interesserede til en konference om emnet på Christiansborg. Her har hun samlet et panel bestående af stemmer i debatten som eksempelvis Mustafa Sayegh, Karen West, Naser Khader, Lars Aslan, Anders Stjernholm, med flere.
Hun opfordrer alle til at deltage i konferencen, hvor panelet vil tale om terrorangrebet mod København og de erfaringer, deltagerne mener, der skal drages af det pres på ytringsfriheden, der er opstået i kølvandet på terrorangrebet for ti år siden.
Jaleh opfordrer til, at man sikrer sig en billet til arrangementet hurtigt via hende profil på facebook, hvis man vil at deltage, da kun en tredjedel af billetterne er tilbage.
Efterspil og konsekvenser
Angrebene førte til en intens debat om ytringsfrihed, sikkerhed og integration i Danmark. Der blev sat fokus på behovet for bedre beskyttelse af udsatte grupper og steder, samt en dybere forståelse af radikaliseringens rødder. Mindesmærker for Finn Nørgaard og Dan Uzan blev opstillet, og deres navne huskes som symboler på uskyldige ofre for islamistisk ekstremisme på dansk jord.
Ønsker man at genopfriske dagens hændelser har TV2-kosmopol lavet en glimrende gennemgang her:
Journalist, ateist
