Allah, Gud og Jahve gik ind på en bar og bad om en ‘Proprium on the Beach’. Guderne indså dog, at de under deres fællesbetegnelse – det at være en gud – kunne staves med småt. Derfor bad guderne også om en ‘Appellativ Screwdriver’ for at skylle det faktum ned. Og Gud så, at det var godt, fordi Gud er en gud.
Ateisten var for nylig i en heftig ordudveksling med en af vores kritiske læsere (måske nu eks-læser, fordi det kan gøre ondt at tage fejl, men det lever vi gerne med i oplysningens navn). For Gud skal staves med stort, lød det. Og det er sandheden. Men det er bare ikke hele sandheden. Der findes nemlig noget, der hedder ‘appellativ’, der gør det rimeligt (især som ateist) at stave g-u-d med småt. Derfor ringede Ateisten til Dansk Sprognævn, og de understregede, hvad vi allerede mente at vide: At gud kan staves med småt i flere sammenhænge. Her følger forklaringen:
Det er korrekt dansk, at Gud (som propium/egennavn) skal staves med stort. Er der tale om Gud, som en bestemt gud, skal det altså staves med stort. Lidt ligesom muslimernes Allah skal staves med stort A, selvom Allah er en gud (med småt). Er der derimod tale om gud, som et begreb og/eller en fællesbetegnelse, så kan det staves med småt.
“Mange ord og ordforbindelser bruges snart som proprier, snart som appellativer. Det er grunden til, at en del af de eksempler, der er skrevet med stort begyndelsesbogstav her i § 12, kan træffes i andre forbindelser, hvor de – fuldt korrekt – er skrevet med lille begyndelsesbogstav. Det kan ikke altid fastsættes, at et bestemt ord i enhver sammenhæng skal skrives enten med stort eller med lille begyndelsesbogstav”, henviser Dansk Sprognævn i Paragraf 12, stk 13 A, hvor det forklares, hvorfor blandt andet guder kan staves med småt begyndelsesbogstav.
“For eksempel skrives navnet på den højeste domstol i Danmark med stort begyndelsesbogstav: Højesteret; men i en sammenhæng som fx »I Sverige kalder man højesteret for Högsta domstolen« bruges der lille begyndelsesbogstav. Og man skriver også med stort begyndelsesbogstav, hvis man bruger kaldenavnet (De) Konservative om et parti med det officielle navn Det Konservative Folkeparti; derimod skriver man med lille begyndelsesbogstav, hvis ordet blot bruges om personer med en konservativ indstilling: (de) konservative. Tilsvarende er Københavns Havn den korrekte skrivemåde for den havn, der hedder sådan; men det er lige så korrekt at betegne den som Københavns havn (dvs. den havn der findes i København, uden tanke på, hvad den hedder officielt)”, fremgår det.
Videre om ord med propriumskarakter i snævre kredse hedder det:
“Et ord kan godt have propriumskarakter for én sprogbruger eller én gruppe af sprogbrugere uden at have det for andre. Blandt andet kan betegnelser for lokaliteter, institutioner, personer mv. få karakter af proprier for personer, der er særlig fortrolige med eller har en særlig tilknytning til de pågældende institutioner mv. Det kan fx gælde betegnelser som:
fabrikken, ministeriet, banken, kirken (om en bestemt kirke), museet, kommunen, sommerhuset, banegården, gågaden, tinget, byrådet, kommunalbestyrelsen, nævnet, direktionen, direktøren, udenrigsministeren, ministeren, formanden, chefen, præsten, lagerforvalteren, piccoloen, moster, morfar, far, mor.
Det må anbefales at være tilbageholdende med at bruge stort begyndelsesbogstav i sådanne betegnelser, især når man henvender sig til personer udenfor de kredse hvor den pågældende betegnelse har fået propriumskarakter”, fremgår det.
Nørdet!
